. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 
Nyheder
Se indlæg
 Mit nye liv i Thailand (2001-2012), af Hans Sønder
|
|
| bitten |
Lagt på d. 17/03-2013 01:46
|
 Lidt øvet medlem  Antal indlæg: 58 |
Man skal ikke skrive PM til forfatteren , med mindre man er enig med ham om , at det er en fantastisk bog. Jeg for jeg forsøgte, at fortælle ham , at han tog meget fejl , jeg drikker nemlig slet ikke og kommer aldrig på barerne hverken danske eller andre . H S kender mig slet ikke , hans arrigskab mod mig bunder i , at jeg ikke har samme mening som ham , her på siden . helt ærligt fy , for fa.... |
|
|
|
| Anonym Bruger |
Lagt på d. 17/03-2013 01:55
|
|
Øvet medlem  Antal indlæg: 230 |
Jeg undskylder på forhånd hvis det ikke er ok at smide link her til bogen.. Men den kan hente her, Altså 2001-2012 LINK FJERNET og 30 dages udelukkelse givet. - Admin - Brugeren er hermed fjernet efter eget ønske og for at komme beskyldningen om at jeg behandler folk herinde uens i forkøbte, så kan andre jo lige postet et link til bogen og se om I bliver behandlet anderledes. - Admin - |
|
|
|
| Robert Kronberg |
Lagt på d. 17/03-2013 18:14
|
  Antal indlæg: 3779 |
Underlig tråd. Mødre omtales som mama(san). Grandvoksne mænd knæler foran mødre på bastmåtter. Og sådan kan jeg blive ved. Jeg har ikke læst bogen. Men man skal vist lige klappe hesten, inden man falder på maven for alt, der er thailandsk. Sådan fungerer det ikke. Hilsen, Robert Visum-hjælp og kurser i dansk i Bangkok:
- Danskundervisning - PIRO Consulting Group - Visum til Danmark - Consular Services Asia "Hvis du er i et land i 14 dage, så kan du skrive en roman, hvis du er der i et halvt år, så kan du skrive en artikel, men hvis du er der i 20 år, så kan du ikke skrive noget." |
 |
|
| hugoboerge |
Lagt på d. 19/03-2013 10:23
|
|
Ekspert medlem  Antal indlæg: 5534 |
Robert Kronberg skrev: Underlig tråd. Mødre omtales som mama(san). Grandvoksne mænd knæler foran mødre på bastmåtter. Og sådan kan jeg blive ved. Jeg har ikke læst bogen. Men man skal vist lige klappe hesten, inden man falder på maven for alt, der er thailandsk. Sådan fungerer det ikke. Hilsen, Robert Robert jeg synes du skal blive ved med at forklare hvad det er du finder underligt. Jeg tror nu ikke der er nogen her der falder paa maven for alt hvad der er thailandsk. Grandvoksne thai maend har jeg da set knaele foran moedre paa bastmaatter og uden bastmaater, der er vel ikke noget underligt i ordet "respekt". Nu har jeg ikke laest traaden her fuldt ud, men jeg tvivler da at der er nogen her der kalder svigermor for mamasan, selvom det rent teknisk kan lade sig goere. Hans Soender har lov til at udtrykke sin mening og det goer han da ogsaa her paa DTW. At der saa er nogle personer som ikke er enig det er saa en anden sag. Der er ogsaa en del traade hvor der er nogle personer som ikke har samme mening som jeg. |
|
|
|
| sank |
Lagt på d. 19/03-2013 13:05
|
 Erfarent medlem  Antal indlæg: 1131 |
hugoborge nu ved jeg ikke om du har læst dagbogen ? men jeg tror Robert mener at de flest forbinder mamasang med lidt overpolstrede Russer damer ? mener nu heller ikke det er et populært udtryk i Thailand. Og tror også at det mange har imod bogen ? er at der bliver nævnt navne på personer. |
|
|
|
| savasava |
Lagt på d. 19/03-2013 13:09
|
|
Øvet medlem Antal indlæg: 114 |
Undskyld min uvidenhed. Respekt og det at knæle på en bastmåtte, hvorda hænger de to sammen? |
|
|
|
| Boes |
Lagt på d. 19/03-2013 13:56
|
 Ekspert medlem Antal indlæg: 2688 |
Lige for at rette det lidt til: Mammasang er chefen pa Ladybaren eller bordellet. Og intet andet, lad vare med at kalde svigermekanikken Mammasang, altsa medmindre hun er ovennavnte
"The difference between stupidity and genius is that genius has its limits."
Albert Einstein |
|
|
|
| Fotofreak |
Lagt på d. 19/03-2013 14:16
|
 Øvet medlem Antal indlæg: 489 |
Boes skrev: Lige for at rette det lidt til: Mammasang er chefen pa Ladybaren eller bordellet. Og intet andet, lad vare med at kalde svigermekanikken Mammasang, altsa medmindre hun er ovennavnte Vrøvl ! M.v.h. Fotofreak |
|
|
|
| Anonym Bruger |
Lagt på d. 19/03-2013 14:27
|
|
Erfarent medlem Antal indlæg: 1131 |
http://en.wikiped...i/Mama-san In Thailand, mamasan is commonly used to describe a woman who manages the female workers in bars and brothels. Begrebet stammer fra Japan og formindelig bragt til Thailand af amerikanske soldater..... Nogle kunne måske fejlagtigt tro at det hænger sammen med det thailandske ord "san" som betyder "kort" (længde), altså frit fortolket "lille mor"...den går ikke..(desuden bruges ordet 'dtia' om folks højde). Redigeret af Anonym Bruger d. 19/03-2013 14:35 |
|
|
|
| Boes |
Lagt på d. 19/03-2013 14:27
|
|
Ekspert medlem Antal indlæg: 2688 |
Fotofreak skrev: Boes skrev: Lige for at rette det lidt til: Mammasang er chefen pa Ladybaren eller bordellet. Og intet andet, lad vare med at kalde svigermekanikken Mammasang, altsa medmindre hun er ovennavnte Vrøvl ! M.v.h. Fotofreak Sat dig ind I tingene inden du skal spille smart. Jeg gider ikke diskutere med ignoranter som dig. Til din oplysning, for det er nok kun dig der mangler denne vide:: [mail]http://en.wikipedia.org/wiki/Mama-san[/mail] "The difference between stupidity and genius is that genius has its limits."
Albert Einstein |
|
|
|
| Boes |
Lagt på d. 19/03-2013 14:31
|
|
Ekspert medlem Antal indlæg: 2688 |
JS, der var vi nasten lige hurtige....
"The difference between stupidity and genius is that genius has its limits."
Albert Einstein |
|
|
|
| hugoboerge |
Lagt på d. 19/03-2013 15:11
|
|
Ekspert medlem Antal indlæg: 5534 |
savasava skrev: Undskyld min uvidenhed. Respekt og det at knæle på en bastmåtte, hvorda hænger de to sammen? Du er undskyldt. |
|
|
|
| Anonym Bruger |
Lagt på d. 20/03-2013 14:24
|
|
Erfarent medlem Antal indlæg: 1131 |
Så nu har jeg sørme også læst 2. del af beretningen om Hans….og med alt det arbejde forfatteren har lagt i det, fortjener det da en omgang i ’kritik maskinen’. Først og fremmest respekt for at skrive en så lang historie og tilmed dele den med andre, da det jo er temmelig personligt. Det skal siges med det samme at det er en ganske god beretning, til tider kan man næsten ikke slippe den igen. Især ved de ’saftige’ detaljer med lidt kød på. Man kan høre på forfatteren at han har læst mere end 1 bog i sit liv, især detaljer og beskrivelser er fine. Forfatteren kommer også ind på nogle af de svære ting ved at bosætte sig i Thailand, igen fint skrevet. Også rart at se lidt mere glød i øjnene og ’skjulte smil’ modsat 1. del af beretningen som jeg har kommenteret tidligere i tråden. Og det bliver jo ikke mindre interessant at vi jo nærmest var naboer her på Frederiksberg og ”opdagede” Pattaya omtrent på samme tid. Så jeg kan genkende en del af udviklingen samt følelserne og tankerne herom. Især om uheldige danskere, russere og arabere og deres behandling af lokalbefolkningen (og tyvagtige adfærd i øvrigt). Dette er uheldigt da ikke alle thaier kan gennemskue dette, en del har stadig en naiv tilgang til alle udlændinge som værende spændende, rige og bedre mennesker. Gæstfriheden og serviceniveauet bliver udnyttet på det groveste. Det er nok kun et spørgsmål om tid. Mange thaier er dog ved at få øjnene op for den kolossale forskel der er på turisterne, moralsk og adfærdsmæssigt. Men desværre er serviceniveauet dalende, måske også pga. økonomiske udvikling i Thailand. Men ja, vesterlændinge har også sat deres uheldige præg, ej at forglemme. Beretningen er skrevet i en ligetil og bramfri tone, men til gengæld alt alt ALT! for hård i bedømmelserne af andre, dette er konstant igennem hele beretningen..forfatteren bløder lidt op til sidst, men stadig unødvendig hård…det går igen hele tiden i beretningen..fx. her da stakkels Birgit får en over snuden: Sidste gang jeg hører fra hende er da den modbydelige Tsunami raserer Phuket og Sydthailand, så sender hun en mail om alt er vel. Hun har altså ikke fundet ud af at vi bor på en hel anden kyst, men det er typisk Birgit hun hørte altid kun det halve af det der blev sagt. Det er måske lidt hård tone overfor en person der egentlig blot ville høre til forfatterens velbefindende… Og sådan kunne jeg blive ved….ligesom mit første indlæg ærgrer det mig at forfatteren glemmer at kigge indad…det virker som om forfatteren er ”oraklet” omgivet af tosser…eneste undtagelse er den fejlfrie dronning Lin (i øvrigt ikke et ondt ord om hende fra min side, hun virker både sød og smuk). Dog har jeg lært at man aldrig skal dømme folk man ikke selv har mødt og derfor forholder jeg mig også neutral overfor de beretninger der kommer om andre mennesker. Men god læsning alligevel. Men der bliver altså konstant tørret af for egne fødder, så meget at man undrer sig over at der ikke er blevet rejst en statue af forfatteren. Sådan er det jo i en selvbiografi. Denne sætning af forfatteren fik mig næsten ned af stolen (sagt til fremmede danskere, flere gange): ”har i været ude og ride på mine elefanter?” Jeg ved at jeg måske selv er lidt hård overfor forfatteren, idet sætningen nok er ment med et glimt i øjet og som en god ”icebreaker”, men når jeg tænker på den selvhøjtidelighed der ellers kommer til udtryk i beretningen, så ville det virkelig provokere mig at en dansker sagde sådan til mig blot fordi han har ”muget ud” i et elefantbassin.…det virker lidt som om at nu skal Hr. Thailand lige belære de ’nye’ danskere med den enorme viden og kulturforståelse..sådan lidt for ejendommeligt efter min smag. Nogle ville måske kaste janteloven efter mig igen… Der bliver også peget fingre af alle andres fejl..selv de mindste…der mangler altså lidt perspektivering på de utallige problemer forfatteren støder på…det hele er de andres skyld….forfatteren undskylder sig blot med at være ”naiv”….det er stort set det eneste negative man hører om ham selv…men naivitet og godtroenhed er ikke en gyldig undskyldning og faktisk et forsvar mere end en selvkritik…der må ligge mere bag end hvad forfatteren skriver og dem kan vi så kun gætte os til. Den er også slem her: Vi boede på en resort på Phuket og vi sad og bestilte mad, jeg afgav ordren på thai til pigen som helt tydeligt var ny i faget og helt klart ikke fra den del af landet, men det man kalder Gipsy, altså meget mørkere lød. Og ny på jobbet forstod hun ikke hvad jeg sagde da jeg bestilte 4 retter af samme slags. Så Lin måtte træde til. Stina fór op og spurgte hvorfor fanden jeg ikke bestilte på engelsk. Jeg blev sku så paf at jeg ikke fik fortalt hende at pigen var fra det helt nederste af Thailand, altså faktisk Malaj, så hun kunne ikke tælle på thai. Stakkels pige, uanset om hun er ’sea gypsy’ (Morgan/Moken) el. blot fra Myanmar el. Malaysia, så får hun lige lovlig hårde ord på vejen, blot fordi hun ikke kunne forstå den helt perfekte thai udtale som danskeren fyrer af på hende i en måske i forvejen stresset situation. Så nu er hun bare en dum gypsy?? Desuden en snobbet måde at anskue folk på når man selv har en kone fra isaan..så burde man vide bedre…men desværre er isaan folket selv utrolig diskriminerende når det kommer til folk fra Laos, Myanmar og Cambodia. Alene det at de arbejder for en ussel løn i indbringende turistområder bør man respekterer dem for. Desuden er Morgan/Moken folket ganske intelligente når det kommer til naturen og at klare sig der. Bl.a. siges det at disse mennesker kunne aflæse på vandet at der ville ske noget dengang før Tsunamien i 2004, deres viden fik reddet mange liv. http://www.cbsnew...1558.shtml Nok om det. En anden ting er penge….penge, penge, penge!…forfatteren er konstant fikseret på penge og husker hvad alt koster og hvem der betalte hvad..selvom det er en stor del af livet i Thailand, så bliver det faktisk træls i længden. Der bliver skudt gevaldigt med skyts på andre som værende nærige, pengefikseret og blærerøvs- agtige, men forfatteren selv har ingen problemer med at konstant fortælle om guld, motorcykel, store pensioner, gavmildhed, misundelse osv. uden dog at have råd til en simpel PC….Dog falder attituden da pengene igen bliver små og kun pensionens grundbeløb kommer….Pensionen bliver noget der også optager forfatteren utrolig meget. Efter min mening kernen til forfatterens senere bitterhed. Han husker stadig de gange han har hjulpet andre uden at modtage betaling, men han nævner på intet tidspunkt hvad han har givet alle dem som har hjulpet ham (med undtagelse af den gang forfatteren af ren gavmildhed ville give 5000 THB til hospitalsansatte der havde lappet hans storetå) alligevel er det altid forfatteren selv som dropper sine venner og bekendte og aldrig omvendt…igen mangler perspektivering, hvilket fører til utroværdighed. Det minder om teenagepigen der igen er blevet droppet af en fyr, men overfor veninderne fortæller at hun har droppet endnu en fyr. Og så var undertegnede ved at falde ned fra stolen da ”Staldens” danske mad bliver svinet til. Overhørte samtaler er fair nok at beskrive, men MADEN?? der røg lidt troværdighed fra min side, men selvfølgelig er det smag og behag. Jeg skal ikke bestemme hvad andre synes er godt/skidt: ”..indlogerede mig på et rimeligt godt hotel havde jeg hørt, men det skuffede mig nu enormt, det var meget forfaldent, det er dansk og hedder Stable Lodge, fik noget dansk mad som også var meget skuffende - og så senere se lidt på nattelivet…” Men derudover nogle gode beskrivelser og som sagt er vi enige i en masse ting. Trods en masse decideret faktuelle fejl omkring skriften/sproget og buddhismen så er det ok læsning. Forfatteren springer meget i bogen, og det kan være lidt svært at følge med i hvad år vi er i og hvornår de forskellige mennesker røg ind og ud af livet. Men det ville være både et stort arbejde og måske også kedeligt hvis alt var kronologisk sat op. Hen imod slutningen bliver det pludselig meget privat og 'politisk'..måske ikke så relevant for udefrakommende..og igen bliver forfatterens sti holdt klinisk ren…selvom samtlige venskaber og familiebånd alle er røget…som regel med intriger og drama..og ikke som hos de fleste andre mennesker hvor venskaber bare ’fader’ ud og nye opstår…næ, hele tiden er det med drama, smækken med døren, bitterhed og dårlig smag i munden..og forfatteren er selvfølgelig helt uforskyldt i al dette. Indholdet er måske ikke så overraskende, med mit kendskab til danskerne, thailand, pattaya osv. så er der intet overraskende i det der bliver beskrevet. Utro liderkarle, pædofile, lystløgnere, bedragere osv..hvordan kan det overraske nogen i Pattaya?? Til forfatterens spørgsmål om hvorfor netop Thailand tiltrækker pralrøve, nærigrøve, fattigrøve, kriminelle og andre med mærkelig træk og tendenser (som overnævnte).…så ligger det jo nok i at disse typer i netop Thailand altid får en el. anden form for anerkendelse (måske også forfatteren selv). Alene det at være udlænding har altid været en anerkendelse (men de seneste år der den vision smuldret lidt)…selv de mest usympatiske kan købe sig til lidt sympati i Thailand. Mange af disse triste typer søger netop anerkendelse, noget de ikke fik nok af hverken som børn el. i voksenlivet. Og hvis man lige smider de lyserøde briller et øjeblik, så findes der jo også underlige thaier i Thailand, de findes altså! Jeg synes at kunne følge en udvikling i forfatteren liv…fra den naive farang der møder sit livs kærlighed midt under en skilsmisse til en mere desperat og bitter type…det er nærmest en ”storhed og fald” historie vi er vidne til… Som antydet adskillige gange er forfatteren ’noget’ belærende/bedrevidende i sin tone..men der er også tider hvor jeg finder det sympatisk nok, fx afsnittet ”savnet af ligesindet landsmænd”, nogle gode beskrivelser synes jeg. Efterfølgende kommer også nogle gode afsnit, men de er præget af total udlevering af andres liv alt imens man stadig kun hører gode positive historier fra den hellige Hans. Man må jo stole på forfatteren når han skriver at han sidder alene på walking street og drikker 1 el. 2 ”gin/tonic” mens konen er i landsbyen. Også disse gamle mænd med deres små ’trofæer’ (thaibabyer) får retfærdigt nok en over tuden. Når de først har set et andet thai/farang barn og skønheden heraf, så vil de også have..uden at tænke sig om barnets opvækst, mandens alder osv. Min observation er at mange simpelthen får børn med en yngre thaidame fordi de ellers ikke har meget tilfælles med deres koner og fordi hverdagen bliver triviel uden. Nogle kan knapt kommunikere med deres kærester/koner, andet end basale hverdags ting. Og for pigerne er det en undskyldning for at gå derhjemme og samtidig vise deres ’trofæ’ for andre misundelige thaidamer. Mange mener også at det kan hjælpe til at ”holde på” manden, nu de har barn sammen kan han ikke efterlade hende. Men de tager grueligt fejl, faranger gør hvad det passer dem og da der ikke er børnepenge ender en del af disse børn hos mormor og morfar i landsbyen og pigerne tilbage til barmiljøet og ’på den igen’…er du gal jeg har hørt den historie nogle gange… kun nogle få faranger gider at sende børnebidrag…og hvis de gør, slutter dette når de får deres nye thaidame og nye trofæ.. Dog kan jeg blive træt af at høre forfatterens (sædvanlige) kasteskyts mod folk der ikke kan snakke thai. Jeg kan selv snakke rigtig godt thai, men ser det ikke som en nødvendighed at alle andre også bør kunne det. Og vigtigst af alt så synes jeg ikke at det er mindre respektfuldt ikke at kunne sproget. Man kan sagtens begå sig i Thailand på høfligt engelsk og samtidig vise respekt for lokalbefolkningen og kulturen. Ja, mange thaier vil faktisk gerne snakke engelsk uanset deres niveau, dels fordi de gerne vil lære det og dels fordi det giver status. Jeg ser ligeså mange tosse faranger der snakker dårligt/nedladende til thaier på thai og på trods af at de kan lidt sprog overhovedet intet kender til kultur og takt/tone i Thailand iøvrigt.. Så sproget er for mig en ligegyldig ting, men en ok hobby, man kan dog få lidt mere ud af hverdagen og oplevelserne. Jeg har faktisk mere imod alle de ’hellige’ mennesker der har lært sproget og nu begynder at se ned og pege fingre af dem som ikke kan og kæfte op om at alle andre bør gøre lære det. Jeg kunne aldrig selv drømme om at dømme folk på det. Det lidt ligesom hvis en højtuddannet i Danmark siger til en arbejdsløs ”du kunne bare tage dig en uddannelse”. Men alt i alt, hvis historierne er rigtige, så virker forfatteren som en følsom og sympatisk fyr, behandler lokalbefolkningen godt og resonerer over hverdagen og begivenhederne. Det er rart af vide at ikke alle Pattaya danskere er helt afstumpet. Det irriterer mig lidt at forfatteren soler sig så meget i det faktum at han har fundet lykken i sit paradis og hvor heldig han er osv. Samtidig irriterer det forfatteren at andre danske pensionister også flokkes dertil og han nævner flere gange at andre må være jealous på ham og hans nyfundne lykke. Det er vigtigt at have i tankerne at et liv i Thailand langt fra altid er en dans på roser og langt fra altid er misundelsesværdigt, så det er lidt irriterende at det kort bliver kastet så tit. Lidt ligesom racismekortet i andre debatter. Husk endelig på at Danmark også er et dejligt land at leve i. Vejret og de skiftende årstider kan der være en charme i og Thailand virker alt for varmt, fugtigt, fattigt og ’støvet’ for mange pensionister. Desuden har mange pensionister i Danmark en aktiv hverdag og familieliv, ikke alle sidder og læser avis mutters alene i en kedelig 2-værelses uden forbindelse til familien. Danmark er lig med tryghed for mange, så derfor irriterer det mig at ordet ”misundelse” bliver brugt hver gang. Min mor som snart går på pension, har været i Thailand flere gange, men hun synes at det er alt for varmt og ’klamt’, desuden er hun godt træt af den moral mange thaier efterhånden udviser fx taxichauffører el. politifolk som konstant er ude på at snyde flere baht ud af folk og ovenikøbet synes at de er i deres gode ret dertil. For ikke at nævne yeba afhængige unge bøller og arabiske tyveknægte. Dette er selvom min mor er ualmindelig sød, fordomsfri, høflig og venlig overfor alle hun møder. Men når hun smiler og hilser pænt så udstråler det naivitet i deres øjne og de ser derfor et let bytte. ”Nej, så hellere Malta 6 mdr. om året”, siger hun… Og nu skriver jeg noget der nok skal få folk op af stolene, men hånden på hjertet, hvis man fjerner kulturen omkring barmiljøerne og damerne, hvad har Pattaya så som andre byer/lande ikke har? Jeg mener, hvis forfatteren ikke havde alkohol og en yngre lokal kone i sit liv, ville det så ikke bare være det samme som at sidde i Danmark, bare varmere? For mig at se har Pattaya to plusser: klimaet og det faktum at du aldrig rigtig er ensom. Der vil altid være nogle der banker på. Pattaya har en stor ’expat’ kultur som har betydet meget for oplevelsen af byen, golfbaner, underholdning, restauranter m.m.…sammenkoblet med at landet er veludviklet (fx infrastruktur) og i mange år var billigt at leve i, har været hovedårsagen til at mange pensionister flytter derned. Med hensyn til pensionsdebatten, så stiller forfatteren det spørgsmål hvorfor reglerne er sådan? Du vil nok aldrig få et ærligt svar fra en politiker, men hvis man åbner øjnene så vil man hurtigt se hvad det kommer af. EU fanatisme! Især røde partier, men de blå i ligeså høj grad. Faktisk er det kun DF og Enhedslisten der er decideret EU skeptiske/modstandere. I korte træk handler det jo om at man fra politisk side gerne vil have en stærk union a la USA, det er EU langt fra efterhånden, og konsekvenserne for de ”dårlige” lande er ikke eksisterende, fordi man er bange for EU kollaps. EU er nemt at komme med i, men umuligt at komme ud af. Men altså handler pensionsdebatten om at holde penge/investeringer i EU og ikke Pakistan, Somalia el. Thailand. Mht. pensionsdebatterne på DTW, så er mit indtryk ikke at folk generelt er misundelige el. imod ens regler for pensionister som forfatteren antyder. I de fleste debatter handler det blot om hvorvidt danske pensionister i Thailand BØR følge reglerne el. om de er i deres gode ret til at snyde og bedrage resten af det store onde misundelige fællesskab, der har lavet nogle dumme regler. Dertil kommer utallige debatter om modstanden mod den såkaldte kontrol af overstående. Nogle er for kontrol, andre synes det er latterligt ’stasi’ agtigt. Den diskussion slutter aldrig. Men om reglerne er fair el. ej, det tror jeg de fleste er enige om. Leveomkostningerne er efterhånden så dyre i Thailand at den argumentation med ”billigere priser = lavere pension” ikke rigtig kan bruges længere. Forbrugspriserne i en by som Pattaya minder om priserne i fx Polen og på en del ting faktisk dyrere. Selvfølgelig kan man vælge at leve af ’som tam’ og postevand hver dag, men selv her kan det være svært at leve for 25.000 THB hver måned. Personligt ville jeg ikke kunne leve fast i Thailand for under 40.000 THB pr. måned, men jeg har også børn. Iøvrigt godt set mht. DJØF'ernes overtagelse af samfundet. Jurister og økonomer der har læst lidt bøger og pludselig styrer alt..politik, lovgivning, medier, erhvervslivet...men igen, I har jo selv skabt dem. De er jo børn af jeres egen generation. Hvem afskaffede mesterlære? hvem har gjort at man skal have en professionsbachelor blot for at kunne bruge en kost? nok om det. Forfatteren nævner i en ellers fantastisk epilog at denne beretning var tiltænkt en ’positiv lærebog’, men synes mere og mere at det går hen og bliver en bitter historie fra en bitter mand i konstante problemer dog med enkelte lyspunkter i form af fx kærligheden og livets ”små glæder”. Og jeg synes egentlig at netop kærligheden og de små glæder bør være det bærende i vores liv og i forholdet til andre. Og jeg synes at det bør være temaet i denne beretning og en god måde at slutte historien af på. Tak for læsning. JS Redigeret af Anonym Bruger d. 20/03-2013 14:34 |
|
|
|
| sank |
Lagt på d. 20/03-2013 15:27
|
|
Erfarent medlem Antal indlæg: 1131 |
 Udmærket anelyse. |
|
|
|
| DKPete |
Lagt på d. 20/03-2013 15:35
|
 Meget øvet medlem  Antal indlæg: 594 |
Sgu en kanon anmeldelse !!!! Respekt !! |
|
|
|
| Anonym Bruger |
Lagt på d. 20/03-2013 22:37
|
|
Meget øvet medlem Antal indlæg: 776 |
Tak til JS, for "turen i kritikmaskinen" og den interessante analyse af forfatteren Hans Sønder's sidste bog. Er selv nået frem til de sidste sider.  |
|
|
|
| Skeptikeren |
Lagt på d. 21/03-2013 08:29
|
|
Øvet medlem Antal indlæg: 330 |
JS! jeg takker for den gode, lange KONSTRUKTIVE kritik. Der er intet så godt at arbejde videre på som konstruktiv kritik, blot en skam at den kom for sent. Bøgerne er jo skrevet, og udgivet. Ville have været godt hvis jeg havde vidst at du havde sans for det redaktionelle. Dem der skulle have været redaktører har været mere end travlt optaget af deres daglige job, så derfor kom den på gaden uden redaktionelle vinkler. Jeg kan give dig ret i nogle af dine synspunkter, men for mig er det tydeligt at dine analyser genspejler at du ikke kender mig som person, kun det du mener at kunne læse ud af det skrevne. Jeg tror, hvis du kendte mig personligt, at du ville have fået en hel anden opfattelse af hvorfor jeg har skrevet som jeg har, men jeg er glad for at du virkelig har givet dig tid til at gennemtænke det skrevne, og ikke som en hvis herre, der falder over ordet MAMA og straks udleder at jeg taler om en Mammasan. Mama blev kaldt sådan længe før jeg kom ind i billedet, hvem i familien der gav hende navnet aner jeg ikke, men årsagene er, er jeg blevet fortalt, at der var/er så mange mama i familien og når de alle råbte på deres maah så kunne de enkelte blive i tvivl om hvilken maah der mentes, så derfor blev hun, som overhovedet kaldt Mama, så enkel er den forklaring. En falder i svime over at jeg lagde mig på knæ da jeg første gang traf hende, det har jeg tidligere prøvet at forklare, men da folk har en tendens til kun at læse og forstå det de selv vil så er det altså ikke opfattet. Årsgen til min handling er i al sin enkelhed at jeg på det tidspunkt var en uvidende 6 mdrs. novice ud i det thaiske, så da jeg så hende sidde der på måtten, og jeg stod og ragede op, følte jeg med min vesterlandske opdragelse at det mest høflige ville være at jeg lagde mig på knæ for at opnå øjenkontakt. Siden der ikke er et eneste familiemedlem der har følt noget forkert i det, er det jo underligt at det er dansker der prøver at lægge anden betydning i den handling. man kan så undre sig over årsagen til det. En kritiker har så haft den uforskammet hed at beetyde at Mamam skulkle have sendt sine døtre på utugtigt optag i Bangkok så hun kunne sidde oppe i landbyen og nyde godt af pengene. For mig endnu et billede på det jeg skriver om, andre menneskers ondskabsfulde tænkemåde. En falder over en decideret skrivefejl, hvor jeg får skrevet 60.000 og tallet skulle have været 6.000 (havde været godt med en redaktør!) Jeg prøvede for sjov skyld her til morgen, da jeg havde læst dit indlæg, at tælle diverse PB og private mails, der er kommet som reaktion på bøgerne. 162 positive skriv, og så de ganske få kritiske her på DTW og de to andre fora. 162 fuldstændig ukendte mennesker skriver og takker for en positiv oplevelse, det syntes jeg sku da er vidunderligt for en "forfatter". Og flere af dem kan henvise til mange tætte berøringsflader gennem livet, båe steder og personer. Jeg vil ikke pinde mere ud af dit lange skriv blot afslutningsvis sige til dig (og de andre kritikere)! Nej jeg er ikke et bittert menneske, tværtom, jeg har vel aldrig været så glad for noget i mit liv som de sidste 12 år her, men - for der er selvfølgelig et men - jeg er skuffet, mest over mig selv, at jeg ikke har kunnet gennemskue dem som jeg har omtalt som grimme mennesker i mit liv, at jeg i min naivitet ikke har set at de ikke ville mig det godt og det har så udledt mine bitre ord. Men jeg fortryder ikke et af disse. Jeg tror at både du og alle andre ville have reageret på samme måde som mig hvis I havde oplevet den behandling Lin og jeg fik da vi landede den morgen i CPH med en truende blodprop og en masse lovning på alt mulig hjælp og så valgte de såkaldte venner jazzen og drikkeriet til fordel for os. Og at folk her kan føle medlidenhed med min familie som selv valgte ikke at være familie mere da de opdagede at der intet var at arve og at min kærlighed ligger her i Thailand og ikke i DK. Men endnu engang tak for din venlighed håber vi en dag kan udveksle andre synspunkter på et andet fora. Med venlig hilsen fra Somrak Bogen: En Roskildedrengs Erindringer (1939-2000)
Kan hentes på: www.jumplink.dk/somrak Bogen: Mit nye liv i Thailand (2001-2012) Kan hentes på: www.jumplink.dk/somrak2 Måtte Buddha stænke velduftende vande på din vej! |
|
|
|
| Kim Ludvigsen |
Lagt på d. 21/03-2013 11:38
|
 Ekspert medlem Antal indlæg: 2627 |
Uden at have læst bogen og uden i øvrigt at blande mig i debatten om den: Jeg kan give dig ret i nogle af dine synspunkter, men for mig er det tydeligt at dine analyser genspejler at du ikke kender mig som person, kun det du mener at kunne læse ud af det skrevne. Når man skriver en personlig bog som denne, skriver man den netop for dem, som ikke kender en. Meningen er, at de skal kunne kende en gennem det skrevne. I dette tilfælde virker det som om, at mange af læserne får et andet indtryk af dig, end du selv mener er det rigtige. |
|
|
|
| rinpoche |
Lagt på d. 21/03-2013 17:43
|
 Ekspert medlem Antal indlæg: 5069 |
Skeptikeren skrev: En falder i svime over at jeg lagde mig på knæ da jeg første gang traf hende (svigermor) , det har jeg tidligere prøvet at forklare, men da folk har en tendens til kun at læse og forstå det de selv vil så er det altså ikke opfattet. Årsgen til min handling er i al sin enkelhed at jeg på det tidspunkt var en uvidende 6 mdrs. novice ud i det thaiske, så da jeg så hende sidde der på måtten, og jeg stod og ragede op, følte jeg med min vesterlandske opdragelse at det mest høflige ville være at jeg lagde mig på knæ for at opnå øjenkontakt. Siden der ikke er et eneste familiemedlem der har følt noget forkert i det, er det jo underligt at det er dansker der prøver at lægge anden betydning i den handling. man kan så undre sig over årsagen til det. Ved du hvad, Somrak? Det kan godt være at du på daværende tidspunkt var ret "ny" i det thailandske, men det var faktisk en intuitiv god beslutning som jeg ser det. Du viste din svigermor din respekt, og skam få den der ikke ville gøre dette. Og rent kulturelt, så ser man ofte hvorledes thailændere går ned i knæene. når de passerer siddende for at vise respekt. Nok mest yngre, der derved viser deres respekt overfor de ældre. Men det tror jeg Clyde og Robert ved meget mere om. Som jeg ser det, så sad denne handling lige i skabet. mvh rinpoche |
|
|
|
| moerk5002 |
Lagt på d. 21/03-2013 21:33
|
|
Øvet medlem Antal indlæg: 384 |
Jeg nåede desværre ikke at downloade nogle af bøgerne. Tror de er rigtig gode. Tilgengæld har jeg mødt Hans Sønder her i Pattaya og han er et meget positivt og glad menneske. Han var så sød at besøge mig i mit hjem da jeg sad i rullestol og vi fik en lang snak om alt muligt...... Håber han og jeg kan lave et nyt 'møde' han har utroligt meget at give af. Han er ærlig helt ud til fingre spidserne, men det er da jo desværre nogle mennesker som ikke kan lide. Jeg er selv af samme støbning og det giver desværre flere uvenner end venner....! Men hvad betyder det, så længe du kan kigge dig selv i spejlet om morgene uden at føle afsky....! God weekend til alle, store som små, lave og høje, vi er alle ens  |
|
|
|
| Spring til debat: |
