Nyheder
Se indlæg
Side 1 af 2: 12
|
 På rundtur i Thailand/Laos
|
|
| Himmelhunden |
Lagt på d. 18/10-2012 11:36
|
 Øvet medlem  Antal indlæg: 138 |
Girobanks glimrende rejsebeskrivelser under tråden ”rejsebeskrivelser/oplevelser på vore ture i Thailand” har givet mig blod på tanden. Der har været en del gode ture – og en enkelt er foreviget på papir. Det var sådan det begyndte for næsten 10 år siden i 2004. En ny epoke i mit liv var begyndt – måske den bedste i hele mit dengang næsten 60 årige liv. -------------------------------------------------------------- Men inden rejsen begynder skal i lige have nogle præsentationer og forord med på vejen. Når man som slipse- og mappedyr gennem 30 år kun har set verden gennem fra finansverdenens prangende bygninger – så rykker det i det gamle kadaver. Fra bankdirektør til taxichauffør – mange rystede på hovedet. Hus, bil og kone var væk – min søn godt i vej – en masse trælse åg var taget af mine skuldre. Jeg vil have opfyldt en gammel drøm... ud og se verden. Taxibilen i København var en god begyndelse – og et job der kunne forliges med min rejselyst. Jeg lærte for alvor gaderne og menneskene i København at kende. En verden jeg havde vadet rundt i – i 25 år, med hovedet godt begravet i cirkulærer, love, regler, forordninger og gud ved hvad – uden at ænse hvad der foregik omkring mig. Starten på de næste 10 år var som at blive født påny. Vinduerne stod på vid gab. Jeg har ikke set en dansk julemand de sidste 7 år. Jeg har ikke drukket sneøl, haft sko og slips på de sidste 8 år. De bonede gulve, udsigten til Christiansborg fra et kirsebærtræ møbleret kontor med vippestol og barskab forsvinder i tågerne. Kun min stadig alt for store mave minder mig til tider om de pralende forretningsfrokoster på D`angelterre, Egoisten eller Victor – som dengang var ”in” steder. Jeg vil ud og se verden – og helst i øjenhøjde med lokalbefolkningen. 3 vilde år og en milliard hjerneceller senere begynder jeg at indse at det ikke er turiststeder som Phuket og Phathaya i Thailand der skal være grundlag for min fremtid. Til tider meget sjovt, men ikke holdbar i længden. Netop hjemvendt var sidste Thailandtur sidder jeg en sur, halvkold forårsmorgen, anno 2002 og læser Søndagsavisen. Annonce: Villy søger rejsevenner M/K på ”low budget” niveau til rundrejse i Asien. Nok bare en platugle der skal score kassen – tænkte jeg. Jeg tog grundig fejl. Læs om ”ambulance” Villy og hans 14 ”patienter” på Rejseholdet. Uddrag fra dagbog: ...... Villy standsmæssig bag rattet i ambulancen ned mod båden.....det sidste stykke med politiet i hælene........ Måtte Bhudda skænke velsmagende whisky i jeres glas..................... på jeres vej gennem livet.. (næste afsnit: Ambulance Villy – forts.) |
|
|
|
| Himmelhunden |
Lagt på d. 18/10-2012 11:46
|
|
Øvet medlem Antal indlæg: 138 |
“A m b u l a n c e” V i l l y 2. del Villy, med det borgerlige efternavn Bruhn kom til verden under 2. Verdenskrig og voksede op i små kår i Nordvestjylland – nærmere betegnet Lemvig kanten. 6 års skolegang hver anden dag på den stråtækte. Mere var der ikke tid til – for han skulle hjælpe forældrene med at passe det lille husmandssted. Det var meget hårdt arbejde, som gav ham brede skuldre og en rund ryg, der præger ham den dag i dag. Han stak af hjemmefra som 16 årig. På en gammel knallert ville han til Hamborg – ud og sejle – ud at se verden. Intet pas, kun lidt penge og nåede - forståelig nok - kun grænsen, inden han under ledsagelse, blev transporteret hjem igen. Senere gik det bedre – han fik hyre og har i dag set det meste af verden. Nogle gange gik det godt – andre gange knap så godt. Villy er en stille tålmodig fyr uden de store armbevægelser. Jeg hører hans livshistorie plukvis under vores rejser. Men som ung var Villy en vildbasse – og hans ”til” navn har forfulgt ham hele livet. Jeg skal hele tiden hale hvert ord ud af ham – og den med ambulancen er han absolut ikke stolt af. I New York skulle han efter en meget våd nat tilbage til båden. Han har nok set herrens ud – for ingen taxi ville tage ham op. På et hjørne holder en tom ambulance med motor og blinklys kørende. Bagsmækken slået op. Risikoen for at blive agterudsejlet er stor. Hvad gør man så i nødens stund. ”Låner” ambulancen og kører standsmæssig til båden......det sidste stykke med politiet i hælene. Villy blev agterudsejlet med en tur i brummen og hjem på konsulatets regning. Stor postyr i de danske medier....lidt grinen i hjørnerne....og ambulancefolkene havde vist også deres at se til. Senere hyre igen...med afmønstring i Bangkok – blev gift med en meget ung thaikvinde – det kostede en vandbøffel i medgift til forældrene. 2 børn – den førstefødte kom til verden på Christian Hospital i Bangkok. Senere flyttede de til hans hjemby Slagelse. Ægteskabet holdt 8 år. Villy kunne ikke rigtig falde til ro i det danske land. Købte en returbillet til Philipinerne + en enkeltbillet tilbage til Danmark lydende på navnet ”fru Bruhn”. Det blev 8 år mere i den hellige ægtestand + yderligere 2 børn. Så var også det slut. Hans 4 børn er nu voksne.....og både eks. konerne og hans børn bor stadig i Slagelse, hvor han også selv bor. Villy er stadig på talefod med exerne – og meget knyttet til sine børn. Sømandslivet sluttede med nogle år på Kalundborg – Århus færgen – men ”til” navnet kommer han aldrig af med. Udlængslen er der stadig. Nu er der masser af tid – pengene er små, men det er Villy vandt til. Han vil gerne have selskab – elsker at vise frem – taler thai til husbehov. Villy er nu blevet folkepensionist, rejser meget med sine børn – kommer forbi min lille landsby ude i rismarken fra tid til anden - er meget vellidt – alle kender ham For mig begyndte det med annoncen i 2002. Læs 3. og 4. del i morgen. ”Rejseholdet og uddrag fra dagbog i morgen. Himmelhunden |
|
|
|
| DKPete |
Lagt på d. 18/10-2012 12:00
|
 Meget øvet medlem  Antal indlæg: 594 |
Vi venter i spænding :-) |
|
|
|
| rinpoche |
Lagt på d. 18/10-2012 19:48
|
 Ekspert medlem  Antal indlæg: 5069 |
Fremragende beretning, himmelhund! Ser frem til de næste. |
|
|
|
| Himmelhunden |
Lagt på d. 19/10-2012 09:13
|
|
Øvet medlem Antal indlæg: 138 |
R e j s e h o l d e t Annoncen satte 18 personer stævne i Hvalsø midt på Sjælland. En broget forsamling mellem 52 – 72 år. Kim – den yngste, lagde hus til. Et gammelt nedlagt hotel, der oser af miljø. Der er splejset til smørrebrød – øl og snaps for at ryste os lidt sammen......der er lidt for meget snaps. Alle træder på skift frem med en kort præsentation. Fortid – forventninger til turen. Fortrin og svagheder. Der er Bent og Gunnar – begge tæt på de 70 – og begge fra Kolding. Gunnar er rimelig godt ved muffen efter afhændelse af en lædervarebutik. Der er Folke og Connie – de danner par og Folke bekendtgør at han er manio/depresiv, men under behandling. Connie er lige så bred som hun er høj – håret farvet postkasse rød – kan ikke gå ret langt uden krykker. Krykkerne fortier hun – og det giver bagslag senere. Der er 3 damer fra Århus – den ene – en pensioneret overlærer tager en lidt uheldig føring i selskabet. Erklærer bramfrit, med en cerut dinglende i den ene mundvig, at Folkes sygdom gør ham uegnet på rejseholdet. Men det bliver overlæreren der kommer til at gå planken ud. Samtidig trækker de to andre damer sig. Der er Connie og Lilly, veninder fra Vestsjælland og Brønshøj. Det er Connie, der har bukserne på – og Lilly følger efter som et svagt ekko. Der er Jørgen, som næsten er nabo til storrygende Lilly fra Brønshøj. Jørgen er fanatisk antiryger – så det skind kommer der ikke noget ud af. Jørgen bliver senere min rejsekammerat til Vietnam. Jørgen har en lidt kompliceret natur – måske som mig selv, men det er i nøden man skal lære sine venner at kende....og Jørgen svigter ikke. Der er Lise fra Svendborg. Sød dame – enke – klarer enhver situation – praler af sine millioner – og kører på mimrekort før tid er. Der er Gunver – alderspræsident – 73 år med et langt lyst udslået hår, som kun passer til en sytten årig. I et anfald af syg humor blev hun af Kim (husværten) og mig kun omtalt som Gurli Margrethe. Hun er vegetar og har en kondition som en Carlsberg bryggerhest. Kim bliver min værelseskammerat. Gammel Tvind fan og skolelærer på RUG. Kunstmaler og buschauffør. Kim er noget af et malertalent. Se hans hjemmeside på Google ”Galleri Lunau”. Der er Jette og Kaja. Jette som går rundt med en franskmand i maven og bedyrede kraftigt at hun ikke ville dele værelse med nogen. Hun fandt sig aldrig tilrette i Thailand. Kaja padagog på sidste vers. Der er gamle Erik, Villys gode ven, som har været med på flere rejser. Bor alene på forældrenes gård – har aldrig været gift – og som Villy siger han bidrager ikke med noget særligt – følger bare med. Men Erik er slet ikke så tosset.... Endelig er der Ib. Han får ikke sagt så meget. Snapsen har overmandet ham – så han dårligt kan udtale sit navn – selv om det kun er på to bogstaver. Senere erfarer jeg, at han er pensioneret murer fra Valby. Ib har allerede bestilt en rejse til Phuket og skal støde til holdet i Bangkok. Vi ser ham ikke før året efter – noget er gået rivende galt. …Og så er der mig, sagde hunden. Jeg er den næst yngste på holdet – 57 år. Nogle forsvinder efter 2003 og 3 nye kommer til i 2004, nemlig Jytte, Grethe og Mogens. Mosten er for hård for Mogens – han står af efter 2004. Jytte og Grethe følges ad til Vietnam i 2005, med Jørgen og mig i hælene Slutfacit: 15 sjæle mellem 52 - 73 nogenlunde ligeligt fordelt på begge køn i 2003 – og 8 (de grønne) i 2004. ------------------- Vi holder et møde mere i november og aftaler nogle enkelte spilleregler. Ballade og uoverensstemmelser skal være glemt næste dag – tavlen skal være vasket ren. Alle betaler hvert sit løbende. Hvert stop – mindst 2 nætter. Der er altid noget at se – og sjælen skal kunne følge med. Bliver et medlem træt af selskabet er det fuldt legalt at hoppe af. Ved behov nedsættes et råd, hvis beslutninger man skal respektere. Efterfølgende ”Turen til Thailand og Laos” er to ture i 2003 og 2004 beskrevet under eet. Det er ikke et feriekatalog eller rejsebrochure med beskrivelse af seværdigheder – det er der andre, der kan gøre meget bedre. Hovedvægten er lagt på samspil og beskrivelse af mennesker på godt og ondt i forskellige situationer....både på rejseholdet.....og dem vi møder på vejen. En stor del er stadig mine venner. Enkelte kommer forbi min bolig i rismarken fra tid til anden. Nogle har jeg mistet kontakten med....ganske få nok mine fjender på livstid. Sådan er livet. Få appetit fra uddrag fra min dagbog. (forts 4. del) Uddrag fra dagbog: 4. del ......Efter bøden i Hua Hin vil Kim vil absolut ud at ride på elefanter....midt ude i urskoven ved Mae Sariang, tæt på Burma grænsen. Ingen – udover Kim og mig - har lyst til at tage afsted, så det bliver en halvdyr tur. Elefanterne vender om på halvvejen og vi skal sammen med guiden gå resten af vejen. Guiden forsvinder....vi står alene.. midt i ingenting og er ved at dø af skræk.......... (læs mere: ...mutters alene og vandgang uden en trævl på kroppen.....Kim og Freddy) ........Ib skal absolut hen og klappe gæstehusejerens grimme hund. Den kvitterer med højlydt at tygge ham i højre hånds pege- og langfinger. Jytte, vores pensionerede sygeplejerske mener at det bliver nødvendig med en omgang stivkrampevacc. Ib har ikke tabt modet...til mig eller hunden? Det bliver starten på lidt thailandsk kultur af bedste skuffe.......... ....vi slår et blik over på den modsatte flodbred. Der ligger to 4 personers speedbåde. Villy siger med et skævt smil på hans drævende nordjyske facon: Vi kan være ved den kinesiske grænse om 5 timer – 1000 bath pr. mand. Vi er 8 personer...... ( Læs mere: Murer på slap line....Ib – og med speedbåd til Kina...alle mand) ......vi møder en engelsktalende ung fyr i landsbyen Muang Sing, der gerne vil guide os til Laos næststørste by Luang Prabang. En lang tur....vi hyrer ham for een etape af gangen....og ser hvordan det går. Han skaffer en gammel bus med god plads. Den gode plads udnytter guiden selv med kone og svigermor...tror jeg. Guiden er meget ivrig i starten, men falder af på den. Et stenslag smadrer hele forruden....og Jytte må igang igen med lappegrejerne. Et ryglæn vipper hele tiden....det skal nok blive ordnet til i morgen, bedyrer guiden højtideligt. Efter yderligere 2 etaper er det stadig ikke ordnet. Vores kloge anfører Villy siger: i morgen er det guidens plads, hvis sædet ikke er ordnet..... .......guiden fører os ind i en landsby der ernærer sig meget primitivt ved svedjebrug. Efter høst brændes resterne af...og man begynder forfra. Når jorden er tilstrækkelig udpint flytter man. Jeg har det ikke særligt godt med bare at komme vadende. Ved indgangen til landsbyen står en ældre dame og peger på sit ene ben. Hun har hugget sig i benet....der er et kæmpe betændt sår. Jytte på den igen for 3. gang.......... (Læs mere: Den laotiske guide) ......i den skønne by Luang Prabang knuger Mogens et ordentlig læs laotiske pap penge i den ene hånd og spørger den lettere hypnotiserede ekspedient i sølvvareforretningen på ubehjælpsom engelsk hvad kan jeg få for dem her? Mogens` turistmæssige stade ligger på Malorca grisefest niveau. Jeg får ham hurtigt gelejdet ud af biksen......... (Læs mere: ”Malorca” Mogens på shopping…. I Luang Prabang siger vi – et ikke hjerteligt farvel til guiden. Han er stadig sur over vi plantede ham på det dårlige bussæde. På næstsidste etape lejer vi en minibus med chauffør. En besværlig og vranten chauffør tror han kan score lidt ekstra på vejen ved et tage 2 englændere op. Vi har lejet hele bussen og de to englændere trækker sig, der der er ved at blive ballade. Hævnen er sød......vi har dummet os - og forudbetalt. Ved Vang Vieng sætter han os af udenfor byen....midt i en kæmpe vandpyt. .......sidste etape. En gammel VW bus, der hoster og sprutter op ad bjersiderne på vej til den thailandske grænse.Vi har lejet den for en slik...klog af skade... først betaling ved levering. Chaufføren er en gammel fyr, som ser ud til at kunne møde sin skaber hvert øjeblik... det har måske sin forklaring. Der er meget stille i bussen. Sidste år havde kommunistiske lommer fra den gamle Vietnamkrig passet et hold turister op. Alle skudt og røvet for alt af værdi. Mange tager denne etape med fly, men vi skulle absolut spille smarte.......... (Læs mere: På farlige veje) ......gamle Erik har haft tynd mave på vej mod Laos. Det ser ikke godt ud. Jytte fraråder ham at tage med ind i Laos. Erik er over 70, men en sej gut. Gunnar, hans værelseskammerat passer på ham. Han er ved at få følelsen tilbage i hånden, efter kampen med rødvinsflasken. På vej tilbage til Thailand erklærer Erik, at nu kan han igen høre plumpene i kummen.......hvis det er den laotiske mad, der har fået ham på højkant igen, siger jeg bare...tak for kaffe....... (Læs mere: På højkant igen....Erik og Gunnar) .........efter en nydelig sløjfe fra højre til venstre kørsel midt på ”venskabsbroen” er vi i Nong Khai, Thailand. Et par kilometer længere fremme.... og mit øje skuer en parkeret tuk tuk ud for en brandhane. Den har danske farver og reklamerer for ”Danish Bakery”. Efter 14 dages hundeæde i Laos registrerer min mave den danske restaurant i baggrunden. Røde pølser med kartoffelsalat.........vi er kommet i himmelen.... uden skudhuller i kadaverne........ (Læs mere: Det danske Bageri) 5. og 6 del i morgen. Turen begynder og med speedbåd til Kinas grænse |
|
|
|
| rinpoche |
Lagt på d. 19/10-2012 17:37
|
|
Ekspert medlem Antal indlæg: 5069 |
Ovenstående lover godt, HH. Ser frem til de følgende dele. mvh rinpoche |
|
|
|
| sony |
Lagt på d. 19/10-2012 18:00
|
|
Erfarent medlem  Antal indlæg: 2037 |
Ja tak for rejse beskrivelse lyder hyggeligt.
Savner KB Fusioner er for kujoner fck står for frederiksbeg cykel klub
Fodbold vor, du som er i Valby idrætspark Hellige vorde i FREM´s navn komme dit rige, ske din vilje på banen, således også i tabellen,giv os i dag vor 3 point, thi FREM er min klub, mit hjerte & min sjæl, i al evighed Forza.!!! |
|
|
|
| Kalasi |
Lagt på d. 20/10-2012 11:14
|
 Øvet medlem Antal indlæg: 355 |
Ser frem til fortsættelsen. Kalasi |
|
|
|
| Himmelhunden |
Lagt på d. 20/10-2012 18:17
|
|
Øvet medlem Antal indlæg: 138 |
T U R E N T I L T H A I L A N D O G L A O S 2 0 0 3 - 2 0 0 4 Lad det være sagt her og nu. Er man ”kun” til 5 stjernede hoteller med bukkende tjenere og havudsigt bag tonede ruder, mens man indtager sin specialtilberedte turistmiddag – så stop her – det handler det nemlig ikke om - langtfra. Turen i 2003 er ikke særlig godt planlagt, men vi får erfaringer, som kommer os tilgode i 2004. Vi når heller ikke Laos, men det bliver der også rådet bod på det efterfølgende år. Der er for mange deltagere med forskellig smag, så rejseholdets 15 sjæle ender i 3 puljer. 4 tager til havet – 2 prøver at hyre medlemmer til besøg hos stammeminoriteter – det lykkedes ikke. De resterende 8 har mest tillid til Villy – det bliver til en rejse gennem Nordthailand – og året efter gennem Laos. Men vi holder alligevel sammen – har løbende kontakt via sms med danske sim kort. Vi har endnu ikke lært thaitelefonernes simkort at kende. Vi planlægger alle at mødes i Chiang Mai i slutningen af ferien. Det lykkes. 7 forlader holdet, 3 nye kommer ti det efterfølgende år. Lise var lidt af en outsider som kører sit eget løb. År 2004 er vi nu 8 – et perfekt antal til at fylde en minibus, hvis det skulle være.....og det skulle det....op til flere gange. ------------------------------------------ På slap line i Hua Hin Efter en lang flyvetur, som alle kender alt for godt tager vi særtog på 3. klasse (44 bth.pr. næse) til Hua Hin for at dampe lidt af. Alt er nyt for os og vi lapper den livlige handel i toget i os som sødmælk. Vi fordeler os på 3 guesthouse –Kim og jeg på Mod Guesthouse – et gammelt charmerende overnatningssted på pæle ude i vandet med havudsigt til 3 af siderne + vand under os. Pris 300 bth.Eget bad og toilet – kun koldt vand. Jeg er siden kommet der år efter år – det er næsten som at komme hjem til Jul. Kim kan ikke holde sig i ro – han vil leje en schooter og ud at køre lidt. Jeg skal ikke nyde noget. Kim har meget respekt for autoriteter. Jeg ser ham futte afsted – for kun 10 min efter at komme gående tilbage ligbleg i ansigtet. Han har præsteret at lave tre bommerter på én gang. Køre mod ensretningen, ingen styrthjelm og kørekort. Politiet beholdt schooteren til han havde været på politi stationen og betale bøden på 600 bth. Kim skal ikke nyde mere politi og vi går ind til Mama San i receptionen og forelægger problemet. Hun knurrer noget om hvorfor vi ikke bare havde stoppet et par sedler i lommen på politimanden. Kim er tydeligt utilpas og Mama San forbarmer sig over ham og tager hen og betaler bøden. Jeg kan ikke dy mig og hvisker ham i øret: rolig, jeg har hørt at man for mindst 3 skåle ris om dagen i spjældet – og alt det vand man kan drikke. Det ser ud som han er ved at besvime. I den anden lejr på PP guesthouse er der ved at være optræk til ballade. Connie (hende med krykkerne) har tydelig bevist under den indledende tur, at hun ikke fysisk kan magte rejsen. Det bliver ikke bedre af at både hun og Folke har bagage nok med til en 3 års jordomrejse. Der bliver indkaldt til møde og jeg bliver for første og eneste gang uenig med Villy under det efterhånden 10 års lange venskab. Villy har ikke noget imod at vi fortsætter alle mand, men har gjort Connie og Folke klart at hvis de ikke kan tåle mosten fortsætter vi uden dem. Jeg vil ikke være med til at forlade nogen ude i ødemarken – sagen skal afgøres nu ellers står jeg af. Flere andre er enige – og Kim og jeg beslutter os til at planlægge en tur til Nepal, hvor Kim har en søster der bor i et kloster. Folke redder situationen. På et efterfølgende møde indrømmer han at en fortsættelse af turen nok ligger ud over deres formåen. De laver deres egen tur – no bad feelings – Vi møder dem i øvrigt senere i Chiang Mai. Kim og jeg aflyser Nepal planerne. Inden vi kommer af sted nordpå når Villy at skære sig i foden på en skarp sten ude i vandet . Det koster 4 sting på hospitalet. Et dameglad medlem af holdet finder et lækkert skår på stranden til massage. Efter at have betalt 300 bth. forud for en time, dukker massøren frem bag en klippe. Et 100 kg muskelbundt som ælter ham, så han er gul og blå flere dage efter. Det lækre skår skulle bare kapre kunder. Smart! Turen går nordpå via Bangkok med tog til Phitsanulok. Herfra videre med bus til den gamle kongeby Sukhotai, hvor vi indlogerer os hos Naa, der driver ”99” gusthouse i et charmerende thai hus. Meget billigt – 150 bth. pr. værelse – bad og toilet på gangen. En meget driftig dame, der taler godt engelsk og lever sammen med sin mand, der er ved politiet. Ved siden af ernærer hun sig som turistguide….og vi får den store rundvisning i ruinbyen, der vidner om en forsvunden storhedstid, hvor thaifolket og burmeserne hyggede sig med at brænde hinandens byer af. I de efterfølgende år kommer jeg der ofte…..og det er slet ikke nogen dårlig ide at kende en politimand, hvad jeg senere på en af de hyppige visa-run ture til Mae Sot ved Burmas grænse må erfare. Dag 5 når vi Mae Sot .hvor vi indlogerer os på DK hotel. Priser mellem 300 – 500 bth. Centralt beliggende med 5 min gang til en rigtig god restaurant der drives af en canadier og hans thailandske kone. Både hotel og restaurant er der den dag i dag…og vor canadiske ven ved meget om lokalområdet – og fortæller gerne. Byen oser af miljø og bærer tydelig præg af at være en grænseby kun 8 km fra Burma.Man kan køre til grænsen i lokalbusser. Der arbejder mange burmesere – både lovlig og ulovlig i Mae Sot. Der er et kæmpe marked ved grænsen og man kan få en én dags tilladelse til at besøge den burmesiske grænseby Myawaddy. Det er ligesom at bevæge sig 50 år tilbage i tiden. Det er ikke svært for burmeserne at krydse grænsen, hvis de ikke har råd til at betale de 20 bth. det koster i afgift. De krydser åbenlyst grænsefloden i bilringe – det er først hvis de bliver antastet uden papirer, der bliver ballade. Mutters alene....og vandgang uden en trævl....Kim og jeg Dag 7 efter 1 dags anstrengende tur op langs Burmas grænse i en Songtaew(meget lille åben bus med øgenavnet ”grisebil”) når vi om aftenen Mae Sariang. 3 munke og ½ tons tørrede småfisk på taget har forsødet vores tilværelse på turen. Bussen må give op på vej op ad en bakke. Vi må af og gå et stykke. 2 checkpoint med masser af politi bidrager også til besværligheder. Munkene + et par lokale bliver hver gang jaget ud og checket. Os lader de være i fred – det er burmesiske grænseoverløbere de er på jagt efter. Værten fra gæstehuset ”Riverside” møder os på busstationen i Mae Sariang. Han har kun to gæster – et ægtepar - danskere. Forestil jer helt alene med sin eneste ene og en idylisk udsigt over floden, mens den røde sol langsomt kravler ned bag horisonten. Forestil jer så 8 højtråbende danskere komme tromlende. Manden ser ikke helt tilfreds ud ved situationen....men konen vil tilsyneladende gerne have mere selskab. Vi møder dem flere gange på turen...manden er ved at tø op – og i 2005 render jeg på dem i Hanoi, Vietnam. Det er Hans og Connie. På den efterfølgende pausedag vil Kim gerne ud at se elefanter og tigre. Tigrene kniber det lidt med. Vores vært er også guide og har en hjemmestrikket tur til en stammelandsby i grænsebjergene – med en elefanttur ned gennem junglen. Kun Kim og jeg vil med – så det bliver en halvdyr tur. I landsbyen forsvinder guiden pludselig....så vi tøffer lidt rundt for os selv. Der er en lille skole hvor vi absolut skal ind og give den lidt på engelsk. Guiden har været i ”køkkenet” og lavet mad, som indtages på gulvet i en lille stråhytte. Ganske fortræffelig ....uden at jeg vil vove mig ud i en nærmere beskrivelse af retterne. Elefanterne er ved at blive rigget til. Programmet lyder på 2 timers ridning ned gennem junglen af en sti, som dårligt er til at få øje på. Kim og jeg får hver sin elefant med fører – der er hverken trappe eller rampe. Jeg prøver desperat at komme op bagfra ved hjælp af halen – det går ikke. Chaufføren får elefanten ned på knæ og jeg skal bruge det ene forben som afsæt og holde godt fast i snabelen – det går heller ikke. Jeg har på fornemmelsen, at hr. Dumbo er ved at være sur, så jeg lægger an til at opgive, men efter 20 min kamp bliver elefanten dirigeret hen til et hus, hvor jeg bruger en kant til afsæt.....til stor morskab for Kim og landsbyens unger. Endelig lykkes det.. .....der er meget langt ned og på vej af dårlige stier meget stejlt ned gennem junglen spørger jeg bekymret guiden, som går ved siden af, om de kan gå hen og snuble. Måske, siger han, men han har aldrig set det. Han har kun haft turister med 2 gange før.......meget betryggende. Jeg har redet på elefant 2 gange i mit liv.....første og sidste gang. På turen sidder jeg i en slags selvpineri og tænker på logistikken i Thailand for 100 år siden. Ingen jernbane, ingen ordentlige veje.... kun stier forbandt nord og syd....og det var på elefantryg – ellers blev man bare hvor man var. På halvejen vender elefanterne om. Vi skal gå resten af vejen ned til en flod. Det er ikke turistsæder vi har siddet på.....jeg føler mig totalt mørbanket. Pludselig forsvinder guiden...igen.......vi står alene....midt i ingenting. Stilheden er overvældende. Ikke en lyd – ikke en vind. Vi er ved at dø af skræk. Jeg forestiller mig alverdens kryb omkring os og siger til Kim vi bliver bare ved at gå nedad...så må vi ramme floden. Lige nu tror jeg ikke Kim er interesseret i at møde tigre....men jeg siger ikke noget. Efter ½ times tid dukker guiden op.....han har været ude at skære et par vandrestave til os.....en ganske god ide.....men jeg bliver sgu arrig (mest af skræk, tror jeg). Han griner fjoget....man skal ikke miste besindelsen. Thaifolket har en eventyrlig evne til at grine på de mest upassende steder.....men det er jo smilets land. Vi når floden efter et par timer. Godt trætte, forrevne og møgbeskidte. Guiden forklarer at vi skal smide tøjet og bære det i en bylt på hovedet. Vi skal krydse floden.....men han er ikke helt sikker på hvor vadestedet ligger. Han må hen og spørge en fisker. Både Kim og jeg blegner......mest Kim, for han er ikke særlig høj. Vandet er køligt, men helt klart, så man næsten får lyst til at drikke. Men vi gør det ikke. Vi når helskindet over og lader os tørre i solen. Det sidste stykke skal vi ”rafte” – sejle på en bambus tømmerflåde. Vi er ved at blive kæphøje igen – jo det har været en god tur – den ægte vare vil vi pralende påstå, når vi når tilbage til vennerne. De andre har været på cykeltur. Min fine T-shirt er så beskidt at vaskeriet må give op. Jeg koger den i en gammel kaffekande 2 gange senere på turen – det hjælper, men den er ikke til pæn brug mere. (forts.) I skulle have haft et afsnit mere – det må vente til på mandag. Det danske land er i dag overfaldet af ”indian summer” – det er varmt og sommerligt. Tak for interessen – Jeg ved at Rinpoche har tæt tilknytning til Laos, håber du vil støde til med og bidrage med din viden når vi når så langt. Der er stadig 4 afsnit tilbage. Venlig hilsen Himmelhunden |
|
|
|
| rinpoche |
Lagt på d. 20/10-2012 18:43
|
|
Ekspert medlem Antal indlæg: 5069 |
En fornøjelse at læse, HH. Velskrevet, oplysende og underholdende. Hvad kan man forlange mere  Mvh rinpoche |
|
|
|
| Boes |
Lagt på d. 21/10-2012 09:58
|
 Ekspert medlem Antal indlæg: 2688 |
Tak for turen så langt Himmelhund - God læsning...
"The difference between stupidity and genius is that genius has its limits."
Albert Einstein |
|
|
|
| taxidriver990 |
Lagt på d. 21/10-2012 10:24
|
 Meget øvet medlem Antal indlæg: 578 |
Tak Himmelhunden, naesten som at vaere der selv, rart at du vil dele med dig af dine oplevelser
Almindelig sund fornuft er ikke så almindelig endda Bekymringer er som en gyngestol. De holder dig beskæftiget, men du kommer ingen vegne Kernen i frihed er at tvivle på autoriteter |
|
|
|
| TG950 |
Lagt på d. 21/10-2012 10:34
|
 Erfarent medlem Antal indlæg: 1670 |
takker for laesningen, god soendags morgen laesning til kaffen, Tak.
Den, der vil gøre drøm til virkelighed, må vågne op først.  både store & små stavefejl kan forekomme  livet forståes forlæns, leves baglæns. Brug ikke dagen på at se dig tilbage, Du skal alligevel ikke den vej..... Lev med de beslutninger du tager, også selv om andre ikke acceptere det Livet er som en bog, du kan ikke ændre de ting der allerede er skrevet, - men du kan starte et nyt kapittel.. |
|
|
|
| Himmelhunden |
Lagt på d. 22/10-2012 10:24
|
|
Øvet medlem Antal indlæg: 138 |
Murer på afveje - Ib Vi forlader Mae Sariang. Over stok og sten til ”langhalsene” i Mae Hong Song. En boplads der tydeligvis er opretholdt til ære for turisterne. Det er vist forbudt at mishandle sig selv med disse halsringe, men myndighederne ser gennem fingrene med det, da det giver klingende mønt i kassen. Egentlig hører langhalsene vist til i Burma, hvor der lidt nord for Mae Sai også ligger en langhalse boplads. Videre til en kinesisk minoritetslandsby i bjergene, helt oppe i hjørnet af det nordvestlige Thailand. De har boet der i århundreder og rygtet siger, at de ikke må bevæge sig udenfor området uden særlig tilladelse. Over Doi Su Thep templet i Chiang Mai mod den nordligste landsby i Thailand Tha Ton. Et fantastisk sted med ren kølig luft og Mae Kok floden glider dovent forbi med kurs mod Chiang Rai. Vi prøver en sen eftermiddag at vandre ad små stier langs floden op mod Burmas grænse, men kommer hurtigt på andre tanker, da vi er ved at blive fanget af mørket. Tha Ton kan varmt anbefales til et par dages hvil – masser af overnatningssteder, da der kommer mange turister forbi. I husbåd ned af Mae Kok floden til Chiang Rai. Vi stopper på halvvejen og bader i varme kilder. Erik og Mogens tager en ridetur på elefant og Mogens får taget et foto, hvor han stolt sidder knejsende på hovedet med Erik bagpå. I Hua Hin får han lavet et maleri af Mogens, som elefantfører. Erik bliver malet væk og bliver sur. Voksne mennesker går i barndom. I Chiang Rai møder vi møder Lise og hendes nye fyr. De har været turen rundt i Laos, men den modsatte vej. Det er vist ikke gået alt for godt mellem de to....og Lise ærgrer sig over de ikke har slået følge med os. Men romantikken får altid overtaget. Vi mødes næste sommer til Copenhagen Jazz Festival. Lise kommer alene. Han har smidt mig ud, griner hun – men jeg er vist heller ikke særlig nem. Men det bliver til et par hyggelige dage med en rundtur til Den gyldne Trekant. Laos – Burma – Thailand 3 kanten – hjemstedet for opiumdyrkning. Lidt opreklameret fis....som thailænderne er eksperter i. Det eneste jeg kan huske fra stedet var selvfølgelig den lækre udsigt over Burma og Laos fra Thailand siden og en fyr der var ved at grill stege rotter. De så lidt trætte ud...og halerne nåede helt ned til jorden. Endelig når vi ”Bamboo” guesthouse ved Mekongfloden. Her er der færgeoverfart til Laos. Værten er en irriterende lille hippie gnom med sygekassebriller, rustrøde bukser med 70’er svaj og fodformede sko, der har set bedre tider. Afrohår og strikket hue. Prøver vist at anlægge fuldskæg....men det bliver kun til nogle underlige trævler. Men han ER thai...... taler affekteret engelsk. Trævlerne får man til at tænke på min gamle bankelevkammerat Jørgen, som havde gang i et overskæg. Det blev heller ikke rigtig til noget. På en ferietur til Jugoslavien har han været en tur efter morgenbrød...og kommer let paralyseret tilbage. Bagerjomfruen havde et overskæg, der var en tyrkisk havnearbejder værdig. Jørgen skippede ”overskægget” næste dag. Han tog iøvrigt ”strikken” et par år senere. Jeg tror nu ikke det var bagerjomfruens skyld. Men Ib, fhv. murer af guds nåde, skal absolut hen og klappe gæsterhusejerens grimme hund.... Det er tydeligt, at den ikke er vant til at blive klappet....og kvitterer med højlydt at tygge ham i højre hånds pege- og langfinger. Et farligt spektakel – Jytte står lige i nærheden. Det kræver et skud stivkrampe. Ib har ikke mistet humøret. Til hvem? Mig eller hunden? En tur til lægen – 4000 bth fattigere. Vores hippieven – ejeren af ”Bamboo” træder i karakter. Han er meget ulykkelig – og insisterer på at betale regningen. Vi prøver på at forklare ham at Ib er forsikret – vi få pengene refunderet. Han vil ikke høre – en masse pladder om, at hans ære står på spil. Villy griner – tag mod pengene – den klarer jeg. Thailandsk kultur giver plads til at ordne denne lille affære – og den sag mestrer Villy. For dagen efter skal vores hippieven køre os ned til båden, der skal færge os over til Laos. En service som et gæstehus normalt yder gratis – eller for et meget beskedent beløb. Villy giver ham 4000 bth. for turen – faktisk de samme sedler som fyren betalte for hundens ulejlighed i går. han bukker og skraber – alle er glade og ingen har tabt ansigt.???!!!! Med speedbåd til Kinas grænse – alle mand – se i morgen (forts) |
|
|
|
| taxidriver990 |
Lagt på d. 22/10-2012 10:34
|
|
Meget øvet medlem Antal indlæg: 578 |
En paa grineren....  Haaber i mit stille sind at du ogsaa ligger inde med gode rejseberaettelser fra Pattaya og omegn... De kan godt bruge lidt hjaelp deroppe...  Helt igennem underholdende laesning Almindelig sund fornuft er ikke så almindelig endda Bekymringer er som en gyngestol. De holder dig beskæftiget, men du kommer ingen vegne Kernen i frihed er at tvivle på autoriteter |
|
|
|
| Himmelhunden |
Lagt på d. 22/10-2012 12:01
|
|
Øvet medlem Antal indlæg: 138 |
taxidriver990 skrev: En paa grineren.... Haaber i mit stille sind at du ogsaa ligger inde med gode rejseberaettelser fra Pattaya og omegn... De kan godt bruge lidt hjaelp deroppe... Helt igennem underholdende laesning Nej desværre - trænger jeg til saltvand og sand mellem tæerne - får jeg det i små doser i Hua Hin. Jeg ville godt have suppl. med et par fotos sammen med teksten, men det forstår jeg ikke. Jeg har i stedet lagt 10 fotos ind på min profil. De taler for sig selv - ellers spørg. Hilsen Himmelhunden  |
|
|
|
| jydetampen |
Lagt på d. 22/10-2012 12:20
|
|
Øvet medlem Antal indlæg: 355 |
Tak til himmelhunden for nogle rigtig gode historier og har virkelig hygget mig og sidder stadig med billeder på nethinden af ambulance fyren,af manden der ikke kunne holde fingerne fra hunden,af to svedige mænd der kommer ud regnskoven osv. Jeg mener i skulle sælge jeres rejse koncept til tv2 så kunne i få bs med til østen og vi kunne følge jer på hele rejsen og der ville være nok til adskilige udsendelser,men masser af info om landene i besøger,masser af alternative rejse former og ikke mindst en masse smil og grin. Jeg bukker mig i støvet over at i "tør" rejse som i gør,så håber der mange flere ture med jer. |
|
|
|
| Chase |
Lagt på d. 23/10-2012 03:18
|
 Øvet medlem Antal indlæg: 116 |
Skøn historie , jeg simpelhen måtte læse 2 gange Tak for oplevelsen |
|
|
|
| rinpoche |
Lagt på d. 23/10-2012 06:32
|
|
Ekspert medlem Antal indlæg: 5069 |
Himmelhunden skrev: Han vil ikke høre – en masse pladder om, at hans ære står på spil. Villy griner – tag mod pengene – den klarer jeg. Thailandsk kultur giver plads til at ordne denne lille affære – og den sag mestrer Villy. For dagen efter skal vores hippieven køre os ned til båden, der skal færge os over til Laos. En service som et gæstehus normalt yder gratis – eller for et meget beskedent beløb. Villy giver ham 4000 bth. for turen – faktisk de samme sedler som fyren betalte for hundens ulejlighed i går. han bukker og skraber – alle er glade og ingen har tabt ansigt.???!!!! Det kan godt være Villy kun tilbragte 6 år i den stråtækte, men han er en vis mand. Jeg kan godt lide Villy Mvh |
|
|
|
| Himmelhunden |
Lagt på d. 23/10-2012 14:50
|
|
Øvet medlem Antal indlæg: 138 |
Tak for de smukke ord. Til Jydetampen. Dit forslag lyder meget besnærende - men nej tak. Havde det været for 30 år siden - måske. Vi har vores egen lille andegård, som jeg gerne vil dele med jer. Jeg føler på en eller anden måde et fællesskab med mange af jer på Dansk Thai Website - og det er uanset om i bor i Danmark med jeres thaihustru eller har bosat jer i Thailand - og det er nok for mig. Jeg hilser det meget velkommen, når nogle fra tid til anden kommer med en god historie. Med venlig hilsen Himmelhunden : |
|
|
|
Side 1 af 2: 12
| Spring til debat: |
