Se indlæg
Kærlighed til Thailand
|
|
Allan Nielsen |
Lagt på d. 16/01-2006 21:18
|
Antal indlæg: 67 |
Kære allle på dansk-thai, og specielt klassekammeraterne i søndagsskolen, og specielt velkommen til den nye dreng - Ben. som jeg har hørt allerede kan tale godt thai. Ja jeg måtte pjække fra Søndagsskolen denne gang, da jeg har været en tur i København. Nu har jeg frygtelig god tid, for jeg sidder i en mellemlanding i Istanbul og tænker på, at det nok ikke er så smart at tage en kyllingesandwich her (influenza). Jeg fik jo aldrig fortalt, hvordan jeg blev snydt for 31.000 baht i Pattaya. Der skete det, at mine briller, som jeg havde haft så længe, at jeg ikke syntes, at det var mærkeligt, at de ikke kunne klare, at jeg tabte dem under en motorcykel…. Jeg måtte til Charoen Optik i Pattaya. Der var en meget høflig og smilende stab af ekspedienter, der undervejs kom med juice og venlige og spøgende bemærkninger. Jeg havde hørt, at det var billigt at få briller i Thailand. Efter en synsprøve, og valg af stel betalte jeg 31.000 baht svarende til 4.500 kroner – et beløb, der måske ikke ligefrem var billigt, men det lå alligevel under, hvad jeg for flere år siden havde ofret i Danmark. Til gengæld følte jeg heller ikke, at jeg havde sparet på glas, stel og hvad der nu hører til af finesser (glidende overgang m.m.). Brillerne var klar efter 5 dage, og jeg kunne se igen. Høflig og fin betjening, jeg var velkommen til at få justeret brillerne, når som helst, hvilket jeg dog vidste ikke umiddelbart ville blive aktuelt, idet jeg var på vej til Bangkok, og herefter skulle tilbage til Danmark. Efter et par dage undrede jeg mig over, at jeg var begyndt at genoptage en dårlig vane, som jeg for mange år siden havde i min barndom. Brillerne gled hele tiden ned af næsen, hvorved jeg fristedes til, at udføre en væmmelig grimasse, som bestod i at knibe det ene øje i og samtidig forsøge med overlæben at skubbe til den underste del af næsen m.h.p,.at få brillerne til at glide op på plads igen. Selvom jeg ikke selv kunne se det, var jeg godt klar over at det ikke så særlig godt ud. Jeg kæmpede med brillerne i alt en uges tid, og efter ankomsten til København tog jeg til en brilleforretning i Frederiksbergcentret, hvor jeg bad om at få strammet stellet. Chefoptikeren kiggede interesseret på brillerne og spurgte hvor jeg havde fået dem fra. Jeg forklarede som det var, at jeg havde købt dem – ja jeg tror såmænd, at jeg sagde til en fornuftig pris - i Thailand. Chefoptikeren fik herefter en trækning omkring mundvigen og næsen, som til forveksling kunne ligne min nye dårlige vane. Han klappede i hænderne og kaldte på sit øvrige personale vistnok tre andre optikere og en receptionist. Jeg stod lidt derfra, men kunne ikke undgå at høre deres højlydte latter. Chefoptikeren kom tilbage, og jeg fik den forklaring, at jeg måtte lære at leve med, at brillen aldrig ville blive som en almindelig brille, idet stellet er meget blødt, og jeg skulle tilmed forvente at brillerne kun ville få en kort levetid. Han viste mig, at det fine mærke BULGARI, som jeg troede jeg havde købt, i virkeligheden ikke var så fint, for der stod på indersiden af brillestangen netop ikke BULGARI, men BLUGARI: Chefoptikeren udviste herefter stor medfølelse, og sagde, at jeg ikke skulle betale for opstramningen, og jeg på grund af den sørgelige situation gerne og gratis måtte komme tilbage og i ubegrænset omfang få strammet brillerne, selvom det som nævnt ville være et spørgsmål om tid inden de ikke ville være briller mere. Nu kender I resten af historien. Kort tid før, at mine gode og dygtige klassekammerater fra Søndagsskolen for første gang skulle komme hjem til mig – så brast brillen. Det var jo ganske vist søndag, men der var ikke andet at gøre end at forsøge at finde en brilleforretning i Wang Hin. Der var åbent og jeg mødte med det samme stor forståelse for mit problem. Det blev bekræftet at kollegerne fra Frederiksbergcentret havde ret, når de sagde, at der ikke var noget at gøre ved stellet. Selvom glassene heller ikke er af den bedste kvalitet, blev det anbefalet, at slibe dem om og sætte dem i et nyt stel. Om jeg ville være sød at vente. I løbet af tre kvarter var jeg udstyret med et par briller der virkede, prisen var 2200 baht = 330 kroner, og jeg kom ikke for sent i søndagsskole. De venligste hilsner Nielsen |
|
|
Robert Kronberg |
Lagt på d. 17/01-2006 04:51
|
Antal indlæg: 3779 |
Hej Nielsen, Du har en fantastisk evne til at beskrive din oplevelser. Måske du skulle bliver forfatter. Jeg morer mig hver gang, og ikke så meget over din pointe, men mere over selve forløbet, som du beskriver det. Visum-hjælp og kurser i dansk i Bangkok:
- Danskundervisning - PIRO Consulting Group - Visum til Danmark - Consular Services Asia "Hvis du er i et land i 14 dage, så kan du skrive en roman, hvis du er der i et halvt år, så kan du skrive en artikel, men hvis du er der i 20 år, så kan du ikke skrive noget." |
|
|
ben |
Lagt på d. 17/01-2006 06:02
|
Øvet medlem Antal indlæg: 438 |
Hej Nielsen! Og tak for velkomsten! Go' historie - lidt surt men du tog det paent maa jeg sige . Skaal! |
|
|
christian-s |
Lagt på d. 17/01-2006 14:36
|
Meget øvet medlem Antal indlæg: 570 |
Puha - sikke en omgang. Jeg har selv overvejet at købe briller næste gang i Thailand, så nu ved jeg da hvor jeg ikke skal hen og handle. Nielsens briller : Rejst i Thailand mange gange, 2005-2012 thai gift
|
|
|
Suk Rak Ning |
Lagt på d. 17/01-2006 14:47
|
Ekspert medlem Antal indlæg: 2610 |
Ja, sådan kan man jo også blive " BØFFET ". Hva' laver en pæn mand som dig Nielsen dog i Pattaya ? Mvh.Suk................ [small] Har selv prøvet, at handle i Pattaya, men det var ikke briller 5555 [/small]
Redigeret af Suk Rak Ning d. 17/01-2006 14:50 Vogt dig for kopierne - jeg er en original |
|
|
xxxx |
Lagt på d. 17/01-2006 15:08
|
Erfarent medlem Antal indlæg: 1135 |
Hejsa Jamen det er heldigvis ikke alle brille forretninger der snyder.. jeg har lige faaet nye vinduer i mine laese briller... pris 800 thb ok jeg faar 10% rabat Inkl opretning af stel, da de ikke kom under en mc, men traktorens baghjul....... Tid.. inkl test osv 30 min.... ¨Le-si |
|
|
Robert Kronberg |
Lagt på d. 17/01-2006 16:23
|
Antal indlæg: 3779 |
Pointen var, at der ikke stod BULGARI, men BLUGARI, så man skal blot se sig godt for. Og jo stel bør ikke koster mere end omkring max 5,000 THB.
Visum-hjælp og kurser i dansk i Bangkok:
- Danskundervisning - PIRO Consulting Group - Visum til Danmark - Consular Services Asia "Hvis du er i et land i 14 dage, så kan du skrive en roman, hvis du er der i et halvt år, så kan du skrive en artikel, men hvis du er der i 20 år, så kan du ikke skrive noget." |
|
|
clydehaumann |
Lagt på d. 17/01-2006 16:49
|
Antal indlæg: 1145 |
Nu var Nielsen's problem jo at han ikke kunne se sig godt for da han ingen briller havde da han koebte de der Blugari.
Dansk Thai Sprogskole underviser i dansk på en måde der kan forståes. Har over 20 års erfaring i sprogundervisning.
Vi hjælper selvfølgelig gerne med visumansøgning og familiesammenføring. Har 8 års erfaring. Visum Hjælp. GRATIS Undervisning. SE VORES HJEMMESIDE. http://thaidanishservice.com https://www.facebook.com/groups/danskthaisprogskole/ |
|
|
Allan Nielsen |
Lagt på d. 21/01-2006 09:54
|
Antal indlæg: 67 |
Suk spørger : "Hva´ laver en pæn mand som dig Nielsen dog i Pataya ?" Kære Suk. Hvis du med pæn mand mener, at jeg af og til går i sorte bukser og hvid skjorte som til et andet afdansningsbal, så er det rigtigt - men derfor kan der jo også godt være mindre pæne ting, som er mere gemt...... Du kan få min historie om en byggeplads, gogodanserinderne, en bøssebar samt om de knivskarpe barberblade i morgen i søndagsskolen. Venligst Nielsen |
|
|
yeya |
Lagt på d. 21/01-2006 10:26
|
Øvet medlem Antal indlæg: 359 |
Så fik vi da endelig afslutningen på den gode julehistorie.... Den har ladet vente længe på sig. Men god læsning det er det nu. Du er jo en helt fantastisk fortæller Nielsen. Hvis du har lyst, så vil jeg da gerne høre historien om en byggeplads, gogodanserinderne, en bøssebar samt om de knivskarpe barberblade. Men OK! Det kan være at man skal være medlem af søndagsskolen for at høre den.... Kom og besøg vores nye Thailandske restaurant i Odense.
[url]www.baanjoy.dk[/url |
|
|
Robert Kronberg |
Lagt på d. 21/01-2006 10:28
|
Antal indlæg: 3779 |
Hej nielsen, Flot, så skal jeg afholde mig fra mine historier om bøssebarer i Københavbn, diskoteker i Chumphon, gogo-barer i Budapest og russiske bordeller i Bangkok, og hvad det nu altsammen kan ende med... |
|
|
clydehaumann |
Lagt på d. 21/01-2006 11:38
|
Antal indlæg: 1145 |
dette er ikke skrevet at Nielsen men af mig, Clyde. Jeg er logget paa som Nielsen og dette er kun et forsoeg paa at se om det kan lade sig goere. Ha en god dag. Dansk Thai Sprogskole underviser i dansk på en måde der kan forståes. Har over 20 års erfaring i sprogundervisning.
Vi hjælper selvfølgelig gerne med visumansøgning og familiesammenføring. Har 8 års erfaring. Visum Hjælp. GRATIS Undervisning. SE VORES HJEMMESIDE. http://thaidanishservice.com https://www.facebook.com/groups/danskthaisprogskole/ |
|
|
Allan Nielsen |
Lagt på d. 21/01-2006 12:00
|
Antal indlæg: 67 |
Respekt Clyde. Du taler mange sprog, men du skriver nu ikke som mig - hvad mener du egentlig med det forrige indlæg ? Mange venlige hilsner Nielsen |
|
|
Robert Kronberg |
Lagt på d. 21/01-2006 12:09
|
Antal indlæg: 3779 |
Jeg tror, overlæreren blev udsat for at blivet logget på i dit navn. Jeg er ofte på som Suk. Men selv om man er på som en anden, så kan man ikke gøre noget i den andens navn. Og når man skriver, bliver det i ens eget navn. Det var nok det, overlæreren testede. Det er blot en bug, der vist opstod efter Kim flytede databasen.
Visum-hjælp og kurser i dansk i Bangkok:
- Danskundervisning - PIRO Consulting Group - Visum til Danmark - Consular Services Asia "Hvis du er i et land i 14 dage, så kan du skrive en roman, hvis du er der i et halvt år, så kan du skrive en artikel, men hvis du er der i 20 år, så kan du ikke skrive noget." |
|
Spring til debat: |