Se indlæg
 Udskriv debat
Thai udtale af engelsk
sudsakhon
Jeg fandt lige denne udmærkede beskrivelse af den thailandske sproglige udfordring i udtalen af engelsk. (fra Ajarn forum)

Den er fra 2008, så der er måske mange, der har læst den, men nu er den i al fald også postet her..


How Thai interfers with learning English
Ever struggled to teach something and your students just don't seem to be able to get it? Sometimes their first language knowledge of Thai interferes with their L2. The following article helped to clarify my understanding of some of the problems: David Smyth, “Thai Speakers”, from Learner English, Swan & Smith, 2002. Note: These are my notes, so responsibility for any errors is mine.

Thais tend to speak English with a particular accent which is affected by the way they pronounce Thai. For instance, r often becomes l and final consonants may change in pronunciation.

When pronouncing English words with vowel (han mener nok konsonanter -sud) clusters not found in Thai (dr, fr, fl, fj, tw, sl, sm, sw, sp, sk, st) Thais insert a short vowel, so smoke becomes sa-moke, frown becomes fa-rown, screw becomes sa-crew and strike becomes sa-trike.

In Thai, speakers drop the second segment of a two-segment consonant cluster at the beginning of a Thai word, so khray (who) and plaa (fish) become khay and paa. When speaking English, they may do the same, particularly with r, turning brake into bake and free into fee. Fried rice may become fied lice. English final consonant clusters are often shortened, pump becomes pum and perfect becomes perfec.

Thai is tonal and this can affect their pronunciation of English syllables. In Thai the stress is on single syllables while in English the stress is on groups of syllables. One effect is for Thai speakers of English to stress the final syllable in words, for example butter becomes but’ter, coffee becomes cof’fee, and shopping becomes shop’ping.

Thai has a number of intonations which do not appear in English. So when Thai is translated to English it loses the intonations and may become rather staccato.

The mismatch between spelling and pronunciation in English can cause many pronunciation problems for Thais speaking English. Another problem can be that English words can be misspelt in Thai, and then the user has trouble adjusting to the correct spelling.

Thai words are not separated by spaces and Thai also essentially doesn’t have punctuation, except for gaps in letters to indicate pauses, so English punctuation is a whole new field to Thai speakers, who omit punctuation or to have trouble distinguishing sentence breaks.

Thai plurals are generally unmarked from the singular and indicated only by the use of other words. Thai pronouns reflect an extensive series of intimacy and hierarchy. While Thai and English both have the subject+verb+object order, Thai often omits the subject.

In Thai a question is created by adding a question word at the end of a sentence, so in English Thais often put the question word et the end e.g. "You go when?" The question words have no equivalent in English. Thais often use a rising intonation to make a question in English e.g. He go?

Thais often answer “Yes” to English questions which require a “No’ answer e.g. ‘You’re not going, are you.” Double negative questions should be avoided at all costs.

Negatives in Thai are created by adding the word may before the verb. There can be confusion about whether to translate this as no or not e.g. He not go; He no go.
Thai has no inflected verbs, so a single word for go covers English equivalents such as went, was going, has gone, is going, will go, would go. The context in Thai makes the meaning clear. So Thais will tend to use the unmarked base form of an English verb rather than attempt to change it, with results such as, Yesterday we go London, She pay already and I leave him since 10 o’clock. A person using the base verb may actually be having trouble with pronunciation and may fail to pronounce the ed in words such as cooked or arranged.

There are no articles in Thai and Thais have a lot of trouble with English definite and indefinite articles and when to omit or use articles e.g. He very nice man, The buffalos are the important animals in Thailand.

Adjectives or adverbs in Thai occur after the noun they modify, which is the opposite of English e.g. Car red. Adjectives and adverbs also function as the verb to be e.g. Car good can be either the phrase A good car or a sentence The car is good. As a result, Thais often omit the verb from sentences e.g. This car not good.

In Thai there is no distinction between adjective/adverb pairs as in English e.g. good/well, clear/clearly. Thais overuse the adjectival form in English e.g. You speak Thai very good.
Thai uses the equivalent of more than and the most for superlatives, and so Thais tend to disregard er and est in English and produce sentences such as This dress is beautiful more than others.

Thai nouns are neither singular nor plural and do not have gender or case, relying instead on context. So Thais use the singular form when the plural is required in English e.g. I have many friend.

The Thai sound system has no final s, nor final consonant clusters, so Thais may produce correct written forms, but pronounce them incorrectly.

The Thai number system is more complex than English, using a noun classifier, and this can cause a failure to pluralise a noun after a number e.g. I have five brother.

Pronouns in Thai are more complex than in English to distinguish hierarchy and intimacy. The most common third-person pronoun in Thai makes no distinction between gender or number, resulting in Thais using he and she interchangeably and sentence groups such as, My sisters study at the university. He work very hard.

Thai does not have a possessive pronoun, so in English of is frequently omitted.

The subject is often omitted in Thai when it is clear who is being talked about, and pronouns may be discarded, causing sentences such as, My brother was angry when came home.

English verb+ preposition or adjective+preposition combinations have a single word Thai equivalent, causing sentences such as, I angry you, We interest it, He frighten you.
Complex English sentences cause problems for Thais in getting the correct verb tenses in subordinate clauses, usually resulting in them opting for the unmarked form.

Thai only has one relative pronoun, so in English Who and Which are frequently confused e.g. My friend which I met.

Many English loan words have been adopted into Thai, but they gain a Thai pronunciation which Thais may find difficult to shed when using English e.g. plastic pat-tik, style sa-taay, strike sa-tray.
 
https://en.wikipedia.org/wiki/Phra_Aphai_Mani
DKPete
Bla bla blaEn god forklaring på de nogle gange underlige sætnings opbygninger & udtalelser ! Har ofte undret mig over hvor svært det kan være at sige R
 
larschr5
Takker mange gange. Det var rigtig informativ læsning. Wink
 
lbob
Ja tak. Super artikel. Måske nogen kan give mig et godt råd, når tråden nu kører med dette emne.

Min kone har utrolig svært ved at høre forskel på "L" og "N" samt "I" og "E" på dansk. Er der nogen, der ligger inde med en god metode, en nem måde at huske det på, et fif eller noget helt fjerde som kan hjælpe hende med at skelne?
 
sudsakhon
bob..

Artiklen beskrev kun en del af de sproglige udfordringer en thaitalende har med fremmedsprog.

Dit spørgsmål kan deles op i to kategorier, hvor thaitalende vil opleve problemer.

1: generel thai grammatik
2: dansk udtale

ad1:

L og N-udtale går ofte galt, pga. at thai grammatik overføres til fremmedsprog.

Det er svært at håndtere L, når denne konsonant ikke er initial (indgår i første konsonant-stavelse)
Og så er der også problemet med at der ofte byttes om på R og L.

Men hun kan jo uden problemer udtale "อร่อย", som ofte udtales A-loy (smager godt)..

Indgår der L som finalkonsonant (måske ikke skriftligt, men lydmæssigt) ændres det til et N. (pga. at thai grammatik)
Bill bliver til Bin. Apple bliver til A-pen.

Et populært nickname er Ple.. (Udtales Bøn).. Fordi ple er sidste stavelse af "apple" og de får de til "bøn".. Thailogik

Indgår der R som finalkonsonant ændres det også til et N. (pga. at thai grammatik)

Department store bliver til Department stone osv..

Ad2:
Forskel på I og E er sindssygt svært på dansk. For thaier ligger det meget tæt, og vi sjusker ofte i udtalen.

Hvis du kender lidt til thai, kan du genkende problemet mellem de to B-lyde ป-ปลา/บ-ใบไม้ (der i øvrigt ofte staves med p når thai transskriberes)

Prøv at få konen til at læse ป-ปลา/บ-ใบไม้ op for dig.. Det er sindssygt svært at høre forskel på de to forskellige B/P'er

Hvad kan man så gøre ved det?

Rutine, rutine, rutine... det er det eneste der hjælper.

Når hun (og den anden vej, når man lærer thai) skal huske ordene, må man vide hvordan de staves.
Og så lærer man ordene efterhånden.

Samme med thai. Jeg kender mange, der taler fint thai uden at kunne læse det. De har øvet sig på ordene. Men de har svært ved at udvikle sproget udover almindelig kommunikation.
Jeg kender meget meget få, med et nuanceret sprog på tilstrækkeligt niveau uden at de i det mindste kan læse thai.
 
https://en.wikipedia.org/wiki/Phra_Aphai_Mani
Lung Yao
Indgår der L som finalkonsonant (måske ikke skriftligt, men lydmæssigt) ændres det til et N. (pga. at thai grammatik)
Bill bliver til Bin. Apple bliver til A-pen.

Og bliv så ikke forbavset at se at bussen skal til UboL Thani når du "troede" at den skulle til UboN Thani.

Department store bliver til DepaRtment stone osv..
Sikkert på det ? For fx. KoRat bliver ofte og mest til KoLat .

også exampler med danske navne. som fx.
NielS = Nil.
JenS =Yen .
Thaier har også svært med at udtale Y= U og værst som Sudsakhon udtrykte det når Vi selv "sjusker" med udtalen , hvor Y bliver til Ø = lyst - kyst) .

.
Hellere tie og blive betragtet som værende "enfoldig", end åbne munden og få det bekræftet.
[url]www.thailandchildrenshome.dk[/url] [url]www.thailandchildrenshome.com[/url]
 
rinpoche
Og dyrk så lige den her:

i118.photobucket.com/albums/o90/rinpoche/Clipboard02.jpg



tnnsglnkr står der med en direkte transskription.

Et bud på hvad der står og hvad det betyder?
Redigeret af rinpoche d. 25/11-2011 13:40
 
sudsakhon
Ha ha.. I er sgu gode til at finde de eksempler jeg lige stod og manglede..

Rin.. Den er god..(lader lige andre interesserede komme med et bud, for spændingens skyld. Men mon de spiser hunde i den gade også???.) Angel

Lung:
NielS = Nil.
JenS =Yen


Disse eksempler er en anden thai grammatisk regel.
De kan ikke udtale aspirerende endelser..

Og NielS = Nil.
Nil bliver pga. 2 thai grammatisk regeler meget ofte til "NiN"

Andre ord med problemer, henførende til dit eksempel er: (copy/paster pga. skrivedovenskaCool

Danske endelser -pisk, -tisk, -kisk kan udtales med eller uden aspiration på den første lukkelyd. Der er muligvis en tendens til dissimilation, således at hvis der er en aspireret eller affrikeret lyd i stammen, så undlades aspiration i endelsen, fx [g2;tybisg g2;eh0;f4;pdisg ag2;pæ:f4;disg g2;eh0;f4;ti8;isg g2;sygisg ig2;ʁɑkisg] typisk, episk, apatisk, etisk, psykisk, irakisk. Men der kan være mange andre faktorer der spiller ind på dette.
 
https://en.wikipedia.org/wiki/Phra_Aphai_Mani
Mikisoq
det må blive til: Thanon SakhonNahkon altså SakhonNakhon gaden. godt ude i IsaanSmile
 
sudsakhon
1-0 til Mikisoq

Og som jeg skrev:
Men mon de spiser hunde i den gade også???

Så har vi jo en hel tråd om de kulinariske udfordringer i den provins Wink Og måske også i gaden af samme navn?


Har lige genlæst min copy/past.. Det gik ikke så godt.. Prover igen med lidt redigering :

Danske endelser -pisk, -tisk, -kisk kan udtales med eller uden aspiration på den første lukkelyd. Der er muligvis en tendens til dissimilation, således at hvis der er en aspireret eller affrikeret lyd i stammen, så undlades aspiration i endelsen, fx (typisk) tybisg;(episk )episg (apatisk)apæ;disg (psykisk) sygisg (Irakisk) irakisg
Men der kan være mange andre faktorer der spiller ind på dette.
 
https://en.wikipedia.org/wiki/Phra_Aphai_Mani
hugoboerge
Jeg har aldrig hoert "store" som "stone" men mere som "sa-dore".
 
lbob
sudsakhon skrev:

Rutine, rutine, rutine... det er det eneste der hjælper.


Enig, men tak for hjælpen.
 
sudsakhon
Hugo:

Jeg har aldrig hoert "store" som "stone" men mere som "sa-dore".


Sådan vil de udtale "store", når de husker at der ikke skal tillægges thai grammatik ved udtale af endekonsonanten

Der tillægges så istedet thai grammatik ved udtale af initialkonsonantgruppen.

Det er fordi, at på thai kan man ikke have rene konsonantgrupper. og der vil "automatisk" indføres et kort "a"

Det kaldes grammatisk set for svarabhakti eller anaptyxis og findes ikke kun på thai..
 
https://en.wikipedia.org/wiki/Phra_Aphai_Mani
hugoboerge
Tak for de grammatiske oplysninger. Dog skal det siges at jeg kun har hoert det som sa-dore aldrig som stone. Det har maaske noget at goere hvilke dele af befolkningen man omgaas eller moeder ?
 
sudsakhon
@hugo
Det vil jeg tro du har ganske ret i..

Jeg møder jo rigtig mange, med vidt forskellige forudsætninger i mit daglige virke.

Det skal dog siges, at den værste "Pattaya-engelsk-accent" jeg har hørt ikke var under en politirazzia på et bordel,men var flere med kandidatgrader fra universitet bag sig.

Der er ikke umiddelbart lige sammenhæng mellem brug af thai grammatik i engelsk og uddannelsesniveau.

Det er rutinen, som er afgørende.. Men folk med formelt højere uddannelser BURDE have bedre forudsætninger for at lære.. men som du selv skriver. Omgås de kun andre med begrænsede sproglige kundskaber, udvikles sproget aldrig udover.... "Pattaya-engelsk-accent"

OG...det gælder BEGGE veje Read the rules
 
https://en.wikipedia.org/wiki/Phra_Aphai_Mani
TG950
ja, og Thailand bliver til Hailan ( i mine øre )
Den, der vil gøre drøm til virkelighed, må vågne op først.

Bvdrrr både store & små stavefejl kan forekomme BVDr

livet forståes forlæns, leves baglæns.

Brug ikke dagen på at se dig tilbage,
Du skal alligevel ikke den vej.....
Lev med de beslutninger du tager,
også selv om andre ikke acceptere det

Livet er som en bog, du kan ikke ændre de ting der allerede er skrevet, - men du kan starte et nyt kapittel..
 
hugoboerge
@Sudsakhon. Jeg maa erkende at jeg ikke har erfaring med Pattaya-Engelsk, ved ikke engang at det findes. Desuden saa bryder jeg mig ikke saerlig meget om Pattaya som det er nu. Da Pattaya var en lille flaekke var der rart at komme der. Med hensyn til Thai grammatik, saa gad jeg vide hvor meget den almindelige Thai har kendskab til dette faenomen ?
 
Lung Yao
HB skrev:
Jeg maa erkende at jeg ikke har erfaring med Pattaya-Engelsk, ved ikke engang at det findes..............

Det gjorde du nok, MEN viste bare ikke at det var det man kaldte: "Pattaya english" = "Pigeon english" , som fx.:

<< Same-same......No have.........Up to you......brother me.... osv . osv. >>


.
Hellere tie og blive betragtet som værende "enfoldig", end åbne munden og få det bekræftet.
[url]www.thailandchildrenshome.dk[/url] [url]www.thailandchildrenshome.com[/url]
 
hugoboerge
Lung Yao skrev:
HB skrev:
Jeg maa erkende at jeg ikke har erfaring med Pattaya-Engelsk, ved ikke engang at det findes..............

Det gjorde du nok, MEN viste bare ikke at det var det man kaldte: "Pattaya english" = "Pigeon english" , som fx.:

<< Same-same......No have.........Up to you......brother me.... osv . osv. >>


.


Det hedder faktisk "pidgin"
Not to be confused with Pigeon (som er en fugl).
A pidgin or pidgin language, is a simplified language that develops as a means of communication between two or more groups that do not have a language in common. The word pidgin, formerly also spelled pigion.

Det foerste oceangaaende diesel motor skib m.s. Selandia gik under betegnelsen "3 bamboo no futti futti" eller frit oversat "3 master og ingen skorsten".
 
sudsakhon
@Hugo

Måske lidt sent, men efter at have overhørt en samtale, hvor konen på engelsk talte med sin mand, er jeg er lige kommet i tanke om et andet eksempel:

-R og L endelser udtales med "N" efter thai grammatik
.
Du sagde, at du kun havde hørt "Sa-dore" for "store"..
Men prøv med "old", altså gammel på engelsk.

Rigtig mange thailændere vil udtale det i overensstemmelse med egne grammatiske regler: Altså "Oh-n!
Hende jeg overhørte brugte også on ved udtale af "all".

Måske er det bare mig, der er sprognørd, og synes det er interessant at lægge mærke til forskelle i udtaler. Specielt når man ved, at der er en nem og logisk forklaring.

Min kone overhørte et interview i nyhederne under orkanen..
Det var en fisker et eller andet sted ovre i det mørkeste jylland..

Han talte fuldtændig uden at bevæge munden og brugte i sit sprog kun vokalerne Æ, Å, A, E, (Sådan lød det faktisk i det lille klip) ..


Senere talte vi i anden anledning om udsendelsen, og det viste sig, at hun troede at manden manglede sin tunge, og det var et eller indslag i den anledning..
Jeg var blå i hoved af grin, men måtte indrømme at jeg heller ikke fattede hvad de gryntelyde betød (han var ikke tekstet).


Er det ikke fascinerende..?
I et så lille land som DK er der så store forskelle i sprog, at kører man 3 timer væk, kan dialekten være komplet uforståelig
 
https://en.wikipedia.org/wiki/Phra_Aphai_Mani
Spring til debat: