. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 
Nyheder
Se indlæg
 Tatoveringer og piercinger
|
|
| Webmaster |
Lagt på d. 11/03-2011 02:37
|
 Superadministrator  Antal indlæg: 6782 |
[img]http://www.sygeforsikring.dk/Files/Billeder/Nyt_og_Sundt/2011-1/Tatoveret%20pige.jpg[/img] is not a valid Image. Tatoveringer og piercinger Igennem de seneste 20 år er det blevet stadig mere populært at udsmykke sin krop. Men hvilke risici løber man, når man lægger krop til piercinger og tatoveringer – både de permanente og dem, der er lavet af henna? Og hvad skal man være opmærksom på? I alle kulturer har man igennem tiderne haft forskellige former for kropsudsmykning. Naturfolk har mere eller mindre permanente dekorationer på kroppen som tatoveringer, bemalinger, piercing og ar. I den vestlige del af verden har vi typisk brugt tøj og smykker til at dekorere vores kroppe med, men siden slutningen af 1980’erne har der været en stigende interesse for at prøve fremmede kulturers kropskunst. I dag har mindst hver tiende dansker en tatovering, og mange får piercinger og sorte henna-tatoveringer. Det kan være svært at vide, hvad man skal være opmærksom på, når man vælger at lade sin krop udsmykke. Her kan du derfor læse om, hvilke risici forskellige kropsudsmykninger indebærer, og hvilke forholdsregler du kan tage, før du lægger krop til. Men først lidt om, hvorfor det er blevet så in at lade sig tatovere, og hvordan det foregår. Det startede med sømændene - Det var sømændene, der bragte tatoveringskunsten til Danmark via deres rejser til USA, New Zealand og Tahiti i 1800-tallet. I starten tatoverede man med en pind med nåle og en blækstang, som blev blandet op med spyt eller øl, og det foregik på de store skibe samt på værtshusene. I 1901 kom verdens første tatoveringsbutik i Nyhavn, oplyser fotograf Jon Nordstrøm, der er aktuel med bogen ’Dansk Tatovering’ om tatoveringens historie. Sømændene fik tatoveret ankre og andre symboler på, at de var søens folk. - Ud over at vise tilhørsforhold havde tatoveringerne også en praktisk funktion. Hvis man druknede og blev fundet, kunne man blive genkendt på sin tatovering. Tatoveringerne bredte sig efterhånden til forskellige håndværksfag – for eksempel slagteren, der fik tatoveret et tyrehoved, eller bageren der fik lavet en bagerkringle, fortæller Jon Nordstrøm. Tatoveringer er nu for alle Tatoveringer blev dog især forbundet med sømænd helt op til 1970’erne, hvor de hårde negle også begyndte at få tatoveringer, men de var mere amerikansk inspirerede med motiver som ørne og kranier. Tatoveringer blev betragtet som lavstatus helt indtil starten af 1990’erne, hvor de blev populære i store dele af befolkningen. Siden 2005 er det blevet mere almindeligt at få sig en tatovering. - Tv-programmer som Miami Ink. har vist folk, at tatoveringer kan bæres af alle. I dag er tatoveringer et udtryk for, at man er med på beatet. Man signalerer, at man er sin egen, og at man godt tør at lade sig tatovere. Derfor får man også lavet sin egen helt personlige tatovering, der ikke ligner de andres, mener Jon Nordstrøm. Sådan bliver en tatovering lavet En tatovering laves normalt ved, at man med en maskine fører farve ned i den yderste del af læderhuden i 0,2 til 1 millimeters dybde – dybden afhænger af, hvor på kroppen der tatoveres. Maskinen har en nål, der kører op og ned i et rør, som tatovøren dypper i farven. De fleste tatoveringer udføres med en sort streg som grund, og herefter fylder tatovøren skygger eller farver i. - Der er forskel på, hvor ondt det gør at blive tatoveret. Det afhænger af den enkeltes smertetærskel, og af hvor på kroppen der tatoveres. På ydersiden af armen er det mindre smertefuldt, mens man mærker det mere på brystet, ribbenene og over lænden, fortæller tatovør Frank Rosenkilde, der er medlem af Dansk Tatovør Laug. Det er en dårlig start på en tatovering at være træt, stresset, have tom mave eller være syg. Frank Rosenkilde anbefaler derfor, at man sørger for at være udhvilet, have spist ordentligt, og at man kommer i god tid, så man lige har tid til at falde til ro, før man tatoveres. Sørg også for at have noget med at drikke og spise ved de lidt større tatoveringer. En lille tatovering på omkring 10 cm i diameter tager cirka 30 minutter at lave, mens en større tatovering ofte laves ad flere omgange. Frank Rosenkilde tatoverer som regel ikke længere end 3-4 timer ad gangen. Det kan tage op til 100 timer at udsmykke en hel ryg med mange detaljer. Det er forskelligt, hvor godt en tatovering holder. - Alle tatoveringer falmer lidt med tiden, men hvis man holder dem væk fra solen, er farven mest holdbar. Det er nemt at farve dem op igen. I gamle dage brugte man tit en tyk streg, og hvis motivet var for småt, flød de med tiden sammen og blev grimme. I dag bruger man både tynde og tykke streger med større afstand, for at de skal holde sig flotte i mange år. Mange får dem farvet op efter 20-30 år. Andre får dem dækket med nye motiver, og i nogle tilfælde kan man bruge farverne og formerne fra det gamle motiv. Pas på huden efter en tatovering - Man kan opleve svie bagefter, og man kan blive øm og hævet, hvis man har fået en stor fuldfarvet tatovering. I nogle tilfælde kan man få influenzalignende symptomer. Derfor skal der som regel helst gå 14 dage imellem, jeg tatoverer. De små tatoveringer mærker man ikke noget særligt til bagefter, siger Frank Rosenkilde. Når tatovøren er færdig, vasker han/hun tatoveringen og smører den med antiseptisk salve. Herefter kommer tatovøren plasticfilm rundt om, som skal sidde til næste dag for at forebygge sårdannelse. Sår trækker nemlig lidt af farven ud af tatoveringen. Det er forskelligt, hvor hurtigt huden med tatoveringen heler – nogle må smøre sig med helende salve i tre dage, andre i 14 dage. De fleste heler inden for en uges tid. Har man fået en skyggetatovering, heler man som regel allerede efter tre til fire dage. Rygere kan være længere tid om det. Man kan være uheldig og få en infektion i såret – især hvis man ikke er omhyggelig med at holde tatoveringen ren, før den er lægt. Er man i sit arbejde særlig udsat for snavs og bakterier, skal man være ekstra omhyggelig og eventuelt dække tatoveringen til med plasticfilm, når man er på arbejde. Hvad skal man være opmærksom på? Overlæge og professor Jørgen Serup forsker på Bispebjerg Hospital i tatoveringers virkning på huden og kroppen. Han anslår, at omkring hver fjerde dansker får gener som hævelser og kløe, når de udsætter deres tatoverede hud for sollys. Nogle af de farver, der tatoveres med (særligt rødt), indeholder azo-farvestoffer, som kan fremkalde allergiske reaktioner, der dog er ret sjældne. Der findes et utal af farver på markedet, og brugen af farver er ikke reguleret. Normalt får man ikke allergi, lige når man har fået tatoveringen lavet. Allergien udvikler sig over for et stof i tatoveringsfarverne i løbet af nogle måneder. En allergisk reaktion kan vise sig, før tatoveringen er helet op, hvis man i forvejen er allergisk. Forskerne ved endnu ikke nok om den langsigtede risiko ved tatoveringsfarverne, herunder om man kan udvikle kræft. Ifølge Frank Rosenkilde skal man være forsigtig, når man vælger tatovør. - Pas på med at gå til amatører, men vælg en tatovør, der er medlem af Dansk Tatovør Laug. De har som regel også kendskab til hvilke farver, der kan give allergiske reaktioner, og bruger derfor ikke disse farver. Der findes hundredvis af fabrikater på markedet, og det er vigtigt for os, at farverne er fra anerkendte leverandører for at undgå allergiske reaktioner. Mange hjemmetatovører køber tatovørgrej produceret i Kina, og de laver nogle gange kopifarver af anerkendte mærker, og de kan give hudreaktioner, siger han. - Både for kunden og for vores egen skyld er det vigtigt, at tatoveringen udføres med sterilt udstyr. Vi bruger derfor kun engangsmaterialer, herunder engangsnåle. Men det er ikke nok kun at skifte nåle for at undgå, at eventuel smitte eller bakterier overføres fra person til person. Alle kontaktflader dækkes med film eller andet. Håndtag og rør bliver renset i ultralydsbad og steriliseret i autoklave. Nåle, engangsrør, skrabere, kopper, farverester kasseres og borde, arbejdsområde med mere bliver desinficeret efter hver kunde. Vi har regler i vores laug for, hvordan vi holder alt sterilt, siger Frank Rosenkilde. Han anbefaler, at man undersøger forholdene hos tatovøren, før man får lavet sin tatovering. - Spørg om butikken er medlem af Dansk Tatovør Laug og få forklaret, hvordan de udfører tatoveringen og holder instrumenterne rene. Det er helt i orden at sige, at du er lidt nervøs. Hvis de ikke svarer dig ordentligt, og du føler dig utryg, så find en anden tatovør. Du skal være opmærksom på, at der er masser af tatovører, men der føres ingen kontrol. Så det er op til deres egen samvittighed, siger Frank Rosenkilde. Dansk Tatovør Laug har endnu ikke nogen hjemmeside, men der findes en facebookgruppe, hvor man kan henvende sig, hvis man gerne vil vide mere. For at blive tatoveret skal man være fyldt 18 år, fremgår det af Lov om Tatovering. Forældre kan altså ikke give særlig tilladelse til, at deres børn må blive tatoveret, inden de er blevet 18. Det er ifølge loven forbudt at tatovere i ansigtet, på halsen og på hænderne. Tatoveringer er vanskelige at fjerne. Fortryder man sin tatovering, fjernes den oftest med laserbehandling, som dog ikke altid kan fjerne hele tatoveringen, og som kan give komplikationer. Der kan være farverester tilbage, og man kan få forbrændinger i huden, ar og pigmentforstyrrelser. Tatoveringer kan også fjernes ved slibning eller en operation, men det efterlader ofte ar. Læs mere om fjernelse af tatoveringer i artiklen Hjælp, jeg vil af med min tatovering. Læs nærmere på: Tatoveringer og piercinger (Sygeforsikring "danmark") Med venlig hilsen
Webmaster Email: webmaster@dansk-thai.dk Website: www.thailand-portalen.dk Ytringsfrihed er ikke retten til at sige, hvad vi har lyst til, hvornår vi har lyst. Det er retten til at sige, hvad vi har lyst til, dér hvor vi har fået lov til det. |
 |
|
| Black Lotus |
Lagt på d. 11/03-2011 03:08
|
 Begynder  Antal indlæg: 18 |
Khemer tattoo, lavet med bamboo stick i Aonang 2010, det tog 5 timer, kostede 7000 B, og var kun lidt smertefuld over ryggraden. |
|
|
|
| Spring til debat: |
