Se indlæg
 Udskriv debat
Klinkevalsen (vi bygger hus)
Himmelhunden
Fra tid til anden har nogle på DTW planer om at bygge hus.

Jeg byggede selv hus i 2005/06 efter at have kendt min hustru 3-4 år. Det blev ikke et færdigt projekt. Jeg hverken ville eller kunne bygge selv, men efter manges gode råde hyrede jeg en byggestyrer. Det var mr. No Problem, en 60 årig fyr, kaldet June.

Men her er min historie i 6 dele – mere romantik, skæg og ballade, end teknik og materialebeskrivelser – men en historie, der for nogle godt kan være lærerig og give stof til eftertanke. Jeg er sikker på, at det sidste thai/farang hus ikke er bygget endnu. Kom igennem projektet med begge ben på jorden, men med en masse småskrammer. Det blev ikke noget slot – det skulle det heller ikke være – og vi er – trods alt – meget glade for vores lille rede.

Håber nogle af jer vil følge med – gerne med spørgsmål. Jeg skal prøve at svare så godt jeg kan – ellers kan andre måske.

Del 1 – projektet.
Ideen til huset havde kørt rundt i mit hoved et par år. Hvor stort? Hvor?. En ung englænder i Hua Hin gav mig et par gode råd. Han er selv thai gift og havde bygget hus på svigerforældrenes jord. Hvis du det meste af tiden vil bo i Thailand – så gift dig og byg hus i hendes hjemegn. Hendes sociale netværk er meget vigtig. Byg efter behov – ikke for stort – og blæs på prestige. Det var nogle fantastiske gode råd, som jeg er ham taknemmelig for den dag i dag.

Mine (vores) ideer – som tog udgangspunkt i en lejlighed vi havde boet i – i Bangkok – blev nedfældet på papir – og med denne hjemmelavede tegning troppede mr. No problem – og jeg op på Tessabans ”tekniske forvaltning” og fik på under en time byggetilladelse for 60 bth. (9 kr. i 2005). June havde også bygget en del andre huse i landsbyen – og vi tog rundt og så på. Alle hans tidligere kunder var glade og tilfredse og viste frem. Det var min garanti for at han vitterlig vidste, hvad han havde med at gøre – så jeg var rimelig fortrøstningsfuld.....men der har nok også været et par stykker, som ikke har været så glade. Dem fik jeg selvfølgelig ikke at se.

Grunden blev udvalgt med stor omhu, tæt ved familien – men ikke for tæt. En lille soi, fri for trafik og larm. Det blev en grund på ca. 350 m2 i et meget naturskønt område, pris 80.000 bth. Grunden var købt af min svigerinde Sajot for 5 år siden for samme pris. (sagde hun) – men prisen var ikke helt forkert. Det havde været rismarkjord – som var udstykket og fyldt op – og nu var klar til bebyggelse. Ikke nogen stor grund – men nok til et hus på 110 m2, der skulle huse min hustru Toy og hendes søn Tua.

80.000 bth. blev overrakt Sajot i en fedtet konvolut, der ikke blev åbnet. Pengene blev ikke talt efter og jeg fik ingen kvittering. En aftale var en aftale. Grunden var min eller rettere Toys.

Toy har senere grinende fortalt mig at flere havde villet give hende dusør, hvis jeg lige netop købte deres jord.

June ville bygge huset for 130.000 bth. – jeg skulle købe materialerne, som han anslog til ca.300.000,- bth. Jeg gned mig i hænderne – skide billigt – i DK måtte jeg nok slippe 1 mill.kr. uden grundkøb og papirarbejde. Ingen kontrakt, ingen diskussion om detaljer – ”all house”! sagde han blot på sit dårlige engelsk, som han havde lært i Saudi Arabien, hvor han havde arbejdet i sine unge dage. Jeg betingede blot, at der såvidt muligt skulle bruges lokal arbejdskraft – så pengene blev i landsbyen. Det var 4 år siden June byggede sit sidste hus.......og siden var der sket noget med materialepriserne. For os begge havde det nok været godt at diskutere hvad huset skulle bestå af.

Jeg forklarede Toy, at jeg som bankmand havde været vant til at styre mange byggerier. Det her var et mandfolkeprojekt har jeg nok sagt lidt hovent – men jeg ville gerne have hende i nærheden, hvis der skulle opstå sprogproblemer. Men som bekendt: Hovmod står for fald!

Vi flyttede ind i svigermors soveværelse, så vi i passende afstand kunne følge byggeriet. Hun blev installeret udenfor i det store forrum med en seng, et gardinforhæng og et nyt fjernsyn.

Håndslag – et glas whisky – en aftale var en aftale – og så kunne vi ellers gå i gang.

Som June hele tiden sagde No problems! Men der blev problemer. Det blev en køretur på 4 måneder – hvor forbindelsen mellem rat og hjul mange gange svigtede. Jeg skulle blive meget ydmyg og komme til at svede som et svin af skræk for at mange af mine surt sammensparede penge forsvandt op i den blå luft. Det kunne være blevet en slingretur af format. Men jeg havde ikke taget min hustru i ed......og hun blev min redningsbjælke.

Det her var Thailand – og ikke som det kører i lille Danmark (forts. i morgen med ”sjakket”)
 
Big-Viking
Glæder mig til resten af historien. God læsning til morgen kaffen..
 
nakpakdee
Hej Himmelhund

Jeg tilslutter mig Vikingen :-) Glimrende læsning, glæder mig til resten af historien !

Evt nogle billeder ?

Ha en god dag.

Mvh Svend.
 
jimmikoldenborg
Smile
Man skal være ved andre, som man gerne vil have de skal være mod en selv.
 
http://www.koldenborg.com
Lumpini
Bliver spændende og følge historien og vil også gerne se billeder ligesom nakpakdee.
 
Anonym Bruger
jeg er selv igang med husbyggeri lige pt...

huset bliver et lille bitte hus, som vi kender det som sommerhus i Danmark. For det skal bruges som sommerhus. Hvorfor bygge et slot, når det kun skal bruges til ferie? for min kone og jeg er begge unge og lige pt. ligger vores fremtid i DK.

Vi bygger det ligeledes på svigerforældrenes grund, således er vi fri for at skulle købe en grund. Og det med netværket er vigtigt. Som borger i denne asociale by (københavn), hvor folk ikke engang kigger på hinanden længere, sætter jeg stor pris på det faktum at alle kender hinanden i landsbyen, hjælper hinanden og snakker med hinanden (og bagtaler). Jeg synes det er dejligt med mennesker der vader ind på grunden for at skyde genvej til kiosken osv...børn der pludselig leger på grunden, spiser sammen osv....og dette fællesskab ville jeg ikke bytte ud med en condo i Pattaya el. hus i falang villa kvartér e.lign....derfor faldt valget på landsbyen....men ja, man skal selvfølgelig kunne holde svigerfamilien ud og det kan jeg heldigvis, de er jordens dejligste mennesker og kommer tit spontant med mad og drikke til mig....vejen til en mands hjerte ikke sandt? og da jeg selv kommer fra en lille familie i DK, hvor man til tider kunne føle sig lidt ensom, er det et privilege at have mennesker omkring mig, men også muligheden for at kunne være sig selv i sit eget hus.

huset er med én stue, 2 soveværelser og bad/toilet. Maden bliver lavet udendørs under tag. Et rigtigt lille hyggeligt hus som også er blevet bygget tilsvarende andensteds i byen. Prisen bliver derfor den samme..med små udsving dog, men min kone styrer det med hård hånd således at vi ikke bliver snydt.

Men ja, man skal vælge sin bygherre med omhug, for da landsbyen hørte at der skulle bygges hus, meldte ravl og krat sig som potentielle håndværkere....altså en masse mr. no problemo! som aldrig har bygget et hus før...måske banket et træhus op på rismarken for 40 år siden...hehe men det er godt at vælge nogle med lidt erfaring og som himmelhunden skriver, også lige at se deres tidligere "værker" for at bedømme deres kvalitet.

Himmelhunden videregav nogle gode råd som jeg bakker op, derudovre vil jeg tilføje at man ikke skal skynde sig for meget...hastværk er lastværk....tag det stille og roligt, og hvis noget lyder for dyrt (materialer), så søg priser andensteds...evt. spørg hvad naboerne har givet for deres osv..

Byggeprisen bliver ligeledes lavere hvis din kone vil lave mad til byggefolkene (+whisky). Uanset hvad hjælper det at tage sig godt af dem når de arbejder...lad være med at synligt gå rundt og lege "big boss", finde fejl osv...men gå gerne deres arbejde igennem når de er taget hjem..og konfronter dem med fejlene mellem 4 øjne så de ikke taber ansigt...

men hvis du skal bygge større huse el. købe, så vil det være en god ide at købe nogle af de bøger som er skrevet om husbyggeri i Thailand, fås i de fleste boghandlere i de større centre i Thailand...heri står alle de ting man kan komme ud for og som man bør være opmærksom på...ligeledes hvordan kulturen i Thailand er omkring byggeri/materialer osv..samt praktiske og juridiske ting omkring skødet, kommunen osv...der er også billeder af hvordan forskellige installationer korrekt bør være for at undgå fremtidige problemer med huset...disse bøger er den bedste investering når du skal bygge/købe større projekter...

på denne måde undgås de fleste problemer..
 
swedmark
Herligt med en tråd om husbyggeri Yo baby

Ser frem til næste afsnit.

Har selv bygget hus i Thailand nogle år tilbage.
 
Frank
Lidt billeder ville pynte. Smile
 
rinpoche
Himmelhunden skrev:


Del 1 – projektet.
Ideen til huset havde kørt rundt i mit hoved et par år. Hvor stort? Hvor?. En ung englænder i Hua Hin gav mig et par gode råd. Han er selv thai gift og havde bygget hus på svigerforældrenes jord. Hvis du det meste af tiden vil bo i Thailand – så gift dig og byg hus i hendes hjemegn. Hendes sociale netværk er meget vigtig. Byg efter behov – ikke for stort – og blæs på prestige. Det var nogle fantastiske gode råd, som jeg er ham taknemmelig for den dag i dag.



Ser frem til fortsættelsen af din beretning, HH.

Hvis du vil tillade mig et par bemærkninger.

Hendes sociale netværk er meget vigtigt? Utvivlsomt, men det er mandens også. Jeg ville tilmed hævde, endog mere så, idet han er så meget på udebane og i langt de fleste tilfælde ikke behersker det lokale sprog.
Og som jeg ser det, så handler et ægteskab om kompromiser, og ikke om en envejs hensyntagen.

Byg hus i hendes hjemegn? Ja, det kommer så sandelig an på hvor det er henne.
Mubaan far far away i Nakon Nowhere i upcountry Isarn, falder fx. nok i de færrestes smag på lang sigt.

Bygge hus på svigerforældrenes jord? Jeg satte stor pris på mine svigerforældre og boede hos dem i det meste af ½ år. Men derfra at bygge hus på deres jord og bo op og ned af dem dag ud og dag ind?
Nej tak, min kone ville frabede sig det samme hvis det var i den omvendte situation.

Men sådan er vi sikkert alle så forskellige.
 
Mc laren
Wink interessant tråd glæder mig til mere
 
jesperfrb
Helt enig med Rin, det bliver snart en vaneShock.

Har valgt ikke at bygge/købe hus, så jeg har lavet langtids leasing istedet! Kunne ikke bo langt ude på landet som så
mange andre, men det er en smagssag!

Jeg har valgt Min Buri tæt på Bkk, Pattaya, Hua Hin og kærestens forældre. Tæt vil sige mellem 25min til Sukhumvit
1 time og 15 min til Pattaya, 2 1/2 time til Hua Hin og 4 timer til forældrene.
Det er et område hvor der bor få udlændinge, og Thaier fra middelklassen, og lavere middelklasse. Har dejligt forhold til
alle naboere!

Men dejligt med en tråd om byggeri i Thailand, håber som mange andre på billeder!

Held og lykke til alle der bygger i Thailand!
IT IS NICE TO BE IMPORTANT, BUT MORE IMPORTANT TO BE NICE!!!!!


Jeg startede med ingenting, og har næsten det hele tilbage
 
waree
himmelhunden er du igang med næste artikel, sæt lidt billeder med.
vi ses på lørdag F.....
mvh
jørn
 
Himmelhunden
Tak til jer allesammen for god respons - det var da dejligt.

Min computer driller mig her til morgen - saa jeg maa skifte til min kones, der er indstillet til thai - saa i maa undvaere de danske bogstaver.

Hvad angaar billeder, saa ligger der allerede 24 stk. paa min profil - men jeg ville have gemt dem til sidst. For i sidste afsnit er der indlagt kommentarer til billederne. Men kik bare - saa kan i jo kikke igen,naar i har laest hele historien - som allerede ER skrevet. Jeg syntes bare det var for meget at vaelte ud paa een gang.

Til JS....du kommer mig lidt i forkoebet.
Til Jesperfrb. - jeg ville ogsaa have lejet i starten - men der er naesten ikke noget udbud her som jeg vil bo i - det er ikke noget turistomraade.

Til Rinpoche. Vi er grundlaeggende ikke saerligt uenige. Men jeg har forlaengst gjort op med mig selv, at jeg ikke vil bo i parforhold med min kone i Danmark. Hun er 100% thai og hendes engelsk er nok til at vi kan kommunikere - men heller ikke mere. Af flere grunde SKAL jeg til DK halvdelen af aaret og jeg vil ikke efterlade hende i en turistby med sol, vand og strand - som var min foerste indskydelse. I det hele taget er vi danskere sammenlignet med thailaenderne grundlaeggende meget forskellige - hun ved ikke hvad hun vil moede i det racistiske intolerante forbuds Danmark - men jeg ved hvad jeg er gaaet ind til her - og det har vi det begge to fint med. Men en dag skal hun da med paa ferie naar hendes soen bliver lidt aeldre.

Venlig hilsen til jer alle
Himmelhunden
 
Himmelhunden
Ja - det blev ikke til de thailandske morgenrundstykker fortsaettelsen skulle laeses - men maaske de danske. Jeg tror godt vi kan snuppe baade afsnit 2 og 3 denne gang.

God fornoejelse.


Del 2 (sjakket)

Byggeriet blev ikke blot et studie i at stable sten ovenpå hinanden, men også et studie af den thailandske kultur – mennesker med og uden børn – både i arbejde og fritid. En oplevelse jeg den dag i dag ikke ville have været foruden.

Da der var flest – var 10 i arbejde – 3 kvinder og syv mænd. 2 af kvinderne var gift og arbejdede sammen med deres mænd. Den 3. kvinde Dam var en lidt vidtløftig dame. Havde vist været barpige på Phuket. Hun lånte 4000 bth. af mig, som hun manglede i medgift til sønnens bryllup – og som skulle betales tilbage over et par måneder. Vi blev inviteret med til brylluppet – fryd og gammen...men efter en måned stak hun af til Bangkok – og hendes mand måtte afdrage resten over 6 mdr.

Lin var min bedste arbejder. En ung charmerende fyr, der desværre også var glad for flasken. En aften var jeg taget over og kikke på byggeriet. Lin lå og sov på en bastmåtte. Konen havde smidt ham ud. Sidste løn havde han drukket op. Han var meget angerfuld – også fordi han havde en lille datter, som var hans et og alt. Jeg stak ham 1000 bth. i bonus på betingelse af at hans kone hentede pengene – og at hun var til stede ved hver lønudbetaling. Det var der nemlig også andre koner der var.

Klinkearbejdet blev gennemført til fast pris af en lille hidsig fyr – med hans kone som medhjælper. Han talte meget med sin kone – og uden at kunne forstå hvad han sagde – var jeg ikke i tvivl om at det ikke var roser han delte ud. En dag går det helt galt. Konen stikker i et vræl og forsvinder. Manden går over i Nangs kiosk(min svigerinde), køber er flaske whisky og drikker sig fuld. Kommer til min store ærgrelse ikke næste dag. Det gør konen heller ikke.

Lønningsdag, hv. 10. dag – kontant afregning. En typisk dagløn var på 2-300 bth. Tempoet langt fra, som i Danmark. Jeg var nærmest ligeglad – jeg havde jo fast pris. Det foregik således, at June og jeg havde hver sin lille lommebog. Vi afstemte hver lønningsdag – June fik det han bad om og min svigerinde Nang blev hidkaldt fra sin lille kiosk, hvor hun havde givet kredit. Enkelte af arbejderne så ikke penge – de gik direkte til Nang.

Arbejdstid 8-17 alle ugens dage med en times pause midt på dagen. Fri omkring nytår og tempel helligdage. Et par dage om ugen var der fyraftensbajere – nøje afmålt. Blev der serveret for meget festede de videre og kom ikke næste dag. For - hvad der kommer hurtigt – forsvinder hurtigt.

Børnene var med, også de helt små. Efter skoletid og i weekenderne mange børn – nogle gange så mange, at jeg til tider var bekymret for ulykker – især da der på et tidspunkt var udgravet 2 stk. 3 meter dybe spildevandsbrønde. Men det er naturligt for thaifolket at børn deltager i hverdagen – ingen har råd til børnehave – og der er heller ikke nogen.

Genboen mod vest – og som ligger ud mod en anden soi, leverer strøm og vand – mod at jeg betaler det totale forbrug på hans målere. Fair nok. Vi får også lov til at bruge hans gårdplads til materiale opbevaring – og han holder lidt øje med ubudne gæster.

Byggepladsen må have været lækkerier for et dansk arbejdstilsyn. Ingen skurvogne og ingen afskærmning. Lokum under palmerne.

Lin var en slags uofficiel talsmand for sjakket – alle vidste, at jeg godt kunne lide ham. Om jeg måske kunne skaffe lidt mere træ til stilladset. At kalde det et stillads, var nok lidt af en tilsnigelse – og i hvert fald i en sådan forfatning at en abekat dårligt ville kunne bevæge sig rundt på det. Egentlig noget June skulle have styr på – men selvfølgelig fik de deres træ. (fort i morgen ”grunden”)


Del 3. (grunden)
Byggeriet gik i gang i starten november i slutningen af regntiden. Vi kunne se frem til 4 mdr. uden regn. June anslog byggetiden til 2 mdr.

Piloteringsmaskiner og andre entreprenørmaskiner kører ind over den ubebyggede naboparcel da soien, som kun er en jordsti ikke er bred nok. Ejeren af denne parcel har jeg fedtet mig ind på med en flaske whisky. Han bruger samtidig chanchen til at få kørt jord på sin parcel. Fiskene i en lille dam må til Junes store fortrydelse lade livet, da det første læs jord ryger ned i dammen.

Efter rydning og planering af grunden måles op og der graves 11 huller 1 x 1 x 1 meter, altså 1 m3.
Hullerne er accordarbejde – 300 bth. pr. hul. Det er rismarkjord, der her. En ældre dame melder sig til 3 huller. Hun er færdig inden dagen er omme. Herefter slår en piloteringsmaskine cementpiller på 3,5 m stykket ned midt i hullerne – så toppen af pillerne lige akkurat rager op i bunden af hullet. Derefter støbes en cementbund på 20 cm tykkelse med jern – hvor selve pillen til huset skal stå – og som nu kan justeres på cementbunden med en vandret stillet donkraft. En af mine gamle rejsevenner og jeg skal spille smarte, da hullerne skal fyldes op. Vi begynder med et hul i fællesskab. 5 min efter ligner vi nogle, der har taget brusebad med alt tøjet på – og lusker skamfulde væk.

(Rejsegilde)
Når den første pille rejses er der rejsegilde. Der placeres en lille palme i toppen omviklet med et klæde i forskellige farver. I klædet er der bundet penge, smykker osv. Forinden er munkene rådspurgt om tidspunktet for byggeriets start. Det er altid noget med 8,59 eller 9,59 osv. En åndermaner er tilkaldt og et foreløbigt åndehus af bambus pinde er stillet op i det nordøstlige hjørne af grunden med mad til ånderne. Hvorfor lige her, ved jeg ikke – men her kom åndernes hus også senere til at stå. På dagen for rejsegildet arbejder sjakket gratis – og bygherren (altså mig) sørger for rigelig mad og drikke. Men ikke for meget – næste dag blev alligevel en hviledag.


(Little bee))
Denne morgen er noget helt særligt. 8. november 2548 kl. 8,59 begynder soklen langsom – som en anden fugl Phønix at hæve sig af asken. Kan straffeenglen lade huset stå i 100 år indtil flammesværdet tilintetgør det – er jeg faktisk rimelig godt tilfreds.

Trods mine 60 år er jeg nærmest barnlig euforisk af fryd. Det er sgu en dejlig plet vi har fundet på landkortet. Kokos- og bananpalmer så langt øjet rækker. Hunde, unger og trafiklarm ligger 100 m væk. I et kæmpe mangotræ på den anden side af soien samles småfuglene i aftenskumringen. Toys øjne stråler af fryd. Jeg har på forhånd besluttet at undlade sindrige advokatkonstruktioner omkring ejerforhold. Går der knas i vores forhold flytter jeg – og huset er hendes.

For enden af soien bor min nærmeste og eneste nabo. Et ældre ægtepar som i ærbødig afstand følger med i hvad foregår. De er her ikke mere – konen døde for 4 år siden og manden fulgte 6 mdr. efter.
Deres søn bor nu alene i huset – og datteren har bygget et lille hus på den anden side af vores grund.

En anden som diskret følger med i projektet er en ung fyr fra Tessaban – i fuld uniform og med kasketten regelmenteret under armen. Han kan lidt engelsk fra en kort tid i England - og vil gerne snakke – om alt andet end byggeri. Jeg ved egentlig ikke hvad hans opgave var.

Vores landsby er nu blevet så stor, at gader og soier er ved at blive navnegivet. Toy hjælper til på frivillig basis på Tessaban – og for kort tid siden havde borgmesteren spurgt hende, om vi havde et godt navn til vores soi. Jeg tror han havde forventet noget smart vesterlandsk, da jeg er den eneste falang i landsbyen. Men jeg foreslog Soi Little Bee (Thai lydskrift: Pyng Noi)– gerne med engelsk undertekst. For Pyng Noi er nemlig min gamle nabos efternavn – og begge børn er vokset op i denne soi – og bor her stadig.

Jeg kan lige se det for mig. Soi Petersen. Bevar mig vel. Mange har spurgt Toy, hvor jeg kommer fra. Når hun siger Danmark nikker alle, men ingen spørger, hvor Danmark ligger. Jeg har ikke høje tanker om landsby thaifolkets (incl. borgmesterens) geografikundskaber. De fleste her tror at jeg er englænder og at Danmark er hovedstaden i Tyskland eller noget i den stil.

Jeg tror den gode borgmester stadig er i tænkebox. Finansmanden Brask Thomsen kunne ikke få navnet Nørrebrogade ændret til Brask Thomsens Allé for 200 mill.D.kr.(forts. i morgen – ”byggeriet”)
 
rinpoche
Tak for de nye afsnit.

Du har et stort fortælle-gen og det skinner tydeligt igennem at du er meget observant.

En fornøjelse at læse dine beretninger omkring husbyggeriet m.m.

mvh
rinpoche
 
sni
Hej.
Tak til himmelhunden, for en god gang læsestof.Sunflower
 
FCKdk
Kanon læsning....Wink

__________________________________
....jeg klattede det hele væk i Thailand!!!!
....ikke en dråbe spildt eller fortrudt!!!!
....og det fortsætter jeg med!!!!
FCKdk

Dem der ikke lyver, behøves ikke at huske hvad de sagde tidligere....
Those who doesn't lie, doesn't need to remember what they've said before...
.
 
kimkingo
Godt skrevetWink
 
Geng-maak
Tak for en skøn beretning, flot skrevet, Smile
 
jesperfrb
Kan ikke sige andet, men dagenshøjdepunkt af læsning!Wink
IT IS NICE TO BE IMPORTANT, BUT MORE IMPORTANT TO BE NICE!!!!!


Jeg startede med ingenting, og har næsten det hele tilbage
 
Spring til debat: