Se indlæg
Side 1 af 2: 12
|
De nye regler for pensionister
|
|
sum |
Lagt på d. 17/08-2010 13:37
|
Lidt øvet medlem Antal indlæg: 99 |
Orientering om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Meddelelsespligt ved længerevarende midlertidigt ophold i lande udenfor EU/EØS og Schweiz samt mulighed for øget kontrol med udbetaling af social pension) Folketinget vedtog den 28. maj 2010 L 172, Forslag til lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Meddelelsespligt ved længerevarende midlertidigt ophold i lande udenfor EU/EØS og Schweiz samt mulighed for øget kontrol med udbetaling af social pension). Lovforslaget som vedtaget ved 3. behandling kan findes i Retsinformation på www.retsinformati... og på Folketingets hjemmeside www.ft.dk. Lovforarbejderne kan ses i dette link på Folketingets hjemmeside: http://www.ft.dk/.../index.htm Ændringerne træder i kraft den 1. juli 2010. Meddelelsespligt om et længerevarende midlertidigt udlandsophold uden for EU, EØS og Schweiz Lovændringen betyder, at pensionister med fast bopæl i Danmark skal give kommunen en række oplysninger ved et midlertidigt ophold i et land uden for EU/EØS og Schweiz, hvis opholdet strækker sig over mere end 2 måneder. Lovændringen omfatter pensionister, der modtager pension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., dvs. folkepensionister og førtidspensionister på ny og gammel ordning. Meddelelsespligten gælder dog ikke ved rejser til Grønland og Færøerne. Pensionister, der er omfattet af meddelelsespligten, skal oplyse følgende: Før afrejsen skal pensionisten give kommunen meddelelse om afrejsedato og forventet dato for hjemkomst. Under en rejse skal pensionisten - hvis opholdet mod forventning ved afrejsen eller senere forventes at få en varighed ud over 2 måneder - meddele dato for afrejse og dato for forventet hjemkomst hurtigst muligt efter, at pensionistens forventning til opholdets varighed er ændret. Umiddelbart efter hjemkomsten skal pensionisten oplyse kommunen om den faktiske hjemkomstdato. Udvidet oplysningspligt om indtægter ved udlandsrejer til lande uden for EU/EØS og Schweiz Personer, der er omfattet af meddelelsespligten og som under udlandsopholdet har eller får udenlandske indtægter, skal oplyse kommunen om dette, og skal hver måned oplyse kommunen om størrelsen af de udenlandske indtægter, dvs. både indtægter, der indtjenes i forbindelse med udlandsophold og øvrige indtægter fra udlandet. Ingen formkrav Der stilles ingen formkrav til, hvordan meddelelse om udlandsophold, der er omfattet af meddelelsespligten, herunder om udenlandske indtægter, skal ske. Pensionisten kan derfor give kommunen skriftlig eller mundtlig besked, fx pr. e-mail eller telefonisk. Oplysningerne vil være omfattet af notatpligten i offentlighedslovens § 6, og kommunen skal således notere de oplysninger, som pensionisten giver meddelelse om. Manglende overholdelse af meddelelsespligten Formålet med meddelelsespligten er, at pensionisten får mulighed for at blive gjort bekendt med reglerne om pension og udlandsophold. Samtidig vil meddelelsespligten give kommunen mulighed for at for få oplysninger, der på et senere tidspunkt eventuelt kan anvendes i en tilbagebetalingssag. Der er derfor ikke knyttet særlige sanktioner til en eventuel manglende overholdelse af meddelelsespligten. Manglende overholdelse af oplysningspligten kan heller ikke i sig selv begrunde, at kommunen påbegynder en tilbagebetalingssag. Hvis en pensionist ikke overholder sin oplysningspligt, kan det give kommunen anledning til at kontakte borgeren for at få de relevante oplysninger om udlandsophold og om udenlandske indtægter. Manglende overholdelse af oplysningspligten eller divergerende oplysninger fra pensionisten om de forhold, der skal gives meddelelse om, kan desuden indgå i kommunens vurdering af, om borgeren i en eventuel tilbagebetalingssag har været i ond tro med hensyn til at modtage pension på et uberettiget grundlag. Et supplement til den almindelige oplysningspligt Ændringerne i pensionslovene om meddelelsespligt ved et længerevarende midlertidige ophold i udlandet og pligt til at give oplysninger om udenlandske indtægter under ophold i udlandet supplerer den almindelige oplysningspligt, der fremgår af pensionslovene og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Mulighed for at kommunen - uden samtykke - kan indhente visse oplysninger fra pengeinstitutter og arbejdsgivere til brug for stikprøvekontrol Som noget nyt kan kommunen efter § 11 a, stk. 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) - uden samtykke fra borgeren - forlange at få nødvendige oplysninger om økonomiske forhold fra pengeinstitutter og arbejdsgivere til brug for stikprøvekontrol i sager efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. med henblik på at kontrollere pensionistens indkomst- og formueforhold. Indhente oplysninger uden samtykke og uden konkret mistanke om bedrageri Lovændringen betyder, at kommunen ud over de tilfælde, der er nævnt i § 11 a, stk. 2 og 3, i retssikkerhedsloven, kan indhente oplysninger om økonomiske forhold til brug for stikprøvekontrol i sager om social pension - uden samtykke fra pensionisten og uden, at der foreligger en konkret mistanke om, at pensionen bliver udbetalt på et uberettiget grundlag. Udleveringspligt for pengeinstitutter og arbejdsgivere Bestemmelsen er en særhjemmel, der giver pengeinstitutterne mulighed for at udlevere oplysninger til kommunen, uden at det vil bryde med tavshedspligten efter lov om finansiel virksomhed, selv om der ikke foreligger et samtykke fra pensionisten til at oplysningerne må udleveres. Herudover indebærer bestemmelsen en forpligtelse til, at pengeinstitutter og arbejdsgivere - uden pensionistens samtykke - udleverer de nødvendige oplysninger om indkomst- og formueforhold. Kun oplysninger om pensionisten Kommunen kan indhente oplysninger uden pensionistens samtykke om pensionisten selv - men ikke om dennes ægtefælle eller samlever - til brug for en stikprøvekontrol efter § 11 a, stk. 3. Oplysninger om en eventuel ægtefælle eller samlevers indkomst og formue kan kun indhentes uden samtykke efter andre bestemmelser, fx retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 2, eller efter betingelser fastsat i anden lovgivning, fx persondataloven eller lov om finansiel virksomhed. Kun oplysninger om økonomiske forhold Retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 3, giver kun kommunen hjemmel til at indhente nødvendige økonomiske oplysninger fra arbejdsgivere og pengeinstitutter, der kan belyse indkomst- og formueforhold. Det kan være oplysninger fra arbejdsgivere om personlig indkomst, der ikke indgår i eIndkomstregistret, fx udbetaling af engangsvederlag. Og det kan være oplysninger fra pengeinstitutter om enkeltstående dispositioner på den enkelte konto, der kan anvendes til at belyse, om pensionisten har uoplyst formue eller uoplyste indtægter, herunder indtægter fra udlandet. Andre forhold end oplysninger om økonomiske forhold, fx oplysninger om helbred mv. kan fortsat alene undersøges uden samtykke fra borgeren, hvis retssikkerhedsloven eller anden lovgivning giver hjemmel til det. Kun nødvendige oplysninger Kommunen kan kun indhente oplysninger, der er "nødvendige". Det betyder, at kommunen skal iagttage proportionalitetsprincippet i persondatalovens § 5, stk. 3, hvorefter de oplysninger, der indhentes skal være relevante og tilstrækkelige og ikke må omfatte mere, end der kræves for at kunne foretage den fornødne kontrol. Kommunen skal ved anmodningen om udlevering af oplysninger præcisere, hvilke oplysninger kommunen har brug for, således at der kun udleveres oplysninger, der kan belyse indkomst- og formueforhold, og som er helt nødvendige og relevante for den type pension og de tillæg, som den enkelte pensionist kan modtage eller modtager. Det fremgår af lovbemærkningerne, at det aldrig vil være relevant og nødvendigt for en kommune at få oplysninger om transaktioner fra borgernes bankkonti om pensionistens almindelige løbende forbrug eller at indhente et kontoudtog i sin helhed. Der er ikke krav om, at kommunen skal forsøge at indhente samtykke, inden oplysningerne indhentes. Hvis en stikprøvekontrol giver anledning til yderligere undersøgelser, skal der i overensstemmelse med forvaltningslovens regler foretages parthøring af borgeren, ligesom regler for indhentning af oplysninger i tilbagebetalingssager jf. § 11 c, stk. 1, nr. 4, og anden relevant lovgivning skal iagttages. Kommunens pligt til at give forudgående besked om kontrolmuligheden Kommunen har oplysningspligt om en række forhold over for borgeren efter § 12 i retssikkerhedsloven. Efter § 12, nr. 1, vil kommunen fremover også skriftligt skulle oplyse borgeren om muligheden for at kommunen kan indhente oplysninger, jf. § 11 a, stk. 3. Dette følger af selve ordlyden, der henviser til § 11 a i sin helhed. Yderligere betingelser for at gennemføre stikprøvekontrol Kommunens stikprøvekontrol skal foretages ud fra objektive og lovlige kriterier, fx cpr-nummer, alder, tilkendelsestidspunkt for pension eller pensionstype. Dette følger af princippet om ligebehandling og forbuddet mod direkte og indirekte usaglig sagsbehandling. Kommunen skal ved administration af § 11 a, stk. 3, herudover iagttage persondatalovens regler: Kommunen skal fx overholde persondatalovens § 5, stk. 2, hvorefter senere behandling af oplysninger ikke må være uforenelig med de formål, som oplysninger er indsamlet til. Kommunerne skal herudover iagttage persondatalovens § 29. Det betyder, at kommunerne - senest når videregivelsen af oplysninger efter § 11 a, stk. 3, har fundet sted - skal give borgerne en række oplysninger, der er beskrevet i persondatalovens § 29, stk. 1-3, fx oplysning om, hvilke typer af oplysninger, der er blevet behandlet. Desuden skal reglerne om indsigt i oplysninger om berigtigelse af oplysninger overholdes. Kommunerne skal anmelde sammenstilling og samkøring af oplysninger i kontroløjemed til Datatilsynet, jf. persondatalovens § 43-44, og skal indhente tilsynets udtalelse inden behandlingen iværksættes, jf. persondatalovens § 45, stk. 1, nr. 4. Dette omfatter også stikprøvekontrol. Kommunen kan kun lade stikprøvekontrolordningen omfatte oplysninger om økonomiske forhold, der er afgivet efter lovens ikrafttræden. Kommunens muligheder for at informere borgerne om de nye regler Loven træder i kraft den 1. juli 2010. Reglerne om meddelelsespligt finder anvendelse i forhold til udlandsrejser, der foretages efter denne dato. En manglende overholdelse af oplysningspligten vil kun kunne tillægges vægt i en tilbagebetalingssag, hvis kommunen kan dokumentere, at borgeren har fået særskilt oplysning om den nye meddelelsespligt. Ligeledes forudsættes kontrol efter den nye bestemmelse i § 11 a, stk. 3, i retssikkerhedsloven, kun at finde sted, hvis de personer, der omfattes af kontrollen, har fået meddelelse om kontrolordningen, inden de afgiver oplysninger til myndigheden. Borgere, der ansøger om pension kan i forbindelse med pensionsansøgningen, jf. retssikkerhedslovens § 12, få oplysning om meddelelsespligten og muligheden for at kommunen kan fortage stikprøvekontrol. For de borgere, der allerede er tilkendt folkepension eller førtidspension, kan kommunen gøre opmærksom på meddelelsespligten og den nye kontrolmulighed ved førstkommende lejlighed, fx i de pensionsmeddelelser, der bliver sendt ud til samtlige førtids- og folkepensionister. Pensionsstyrelsen kan oplyse, at der findes en letforståelig tekst om reglerne om den nye meddelelsespligt på borger.dk, som kommunen er velkomne til at henvise til eller linke til fra kommunens hjemmeside: https://www.borge...muneId=101 Herudover kan det oplyses, at der også findes en kort information om meddelelsespligten på Udenrigsministeriets hjemmeside Walk whit a pure heart and mind, then happiness will follow you.
This is the word of the good lord Buddha. |
|
|
Lagt på d. 17/08-2010 16:54
|
|
Begynder Antal indlæg: |
Som pensioneret advokat, bosiddende her i Thailand: Det er fandme sørgelig læsning. |
|
|
Lagt på d. 17/08-2010 16:56
|
|
Begynder Antal indlæg: |
Og iøvrigt, hvem der ikke er jurist kan forstå de nye regler. |
|
|
Peder1968 |
Lagt på d. 17/08-2010 18:03
|
Meget øvet medlem Antal indlæg: 852 |
Jeg synes ikke den nye lov er sværere at forstå end så mange andre tåbelige love Folketinget kommer med De kan da bare lave en lov om man skal personligt hente sin pension en gang hver måned og så kan de sætte et kryds i den store blå bog når man har fået pengene Redigeret af Peder1968 d. 17/08-2010 18:04 |
|
|
Nirvana |
Lagt på d. 17/08-2010 18:24
|
Meget øvet medlem Antal indlæg: 615 |
Er DK ved at udvikles sig til et militærdiktatur
Come As You Are
|
|
|
bentmj |
Lagt på d. 17/08-2010 19:00
|
Øvet medlem Antal indlæg: 264 |
Dk er ikke ligefrem et militærregime men begynder efterhånden at minde mere og mere om DDR og Stasi. Får denne nye regel nogen betydning for pensionister af alle slags som er fastboende i Thailand? Kan i huske hvad Buster Larsen sagde for snart mange år siden????? LORTELAND. |
|
|
rinpoche |
Lagt på d. 17/08-2010 19:30
|
Ekspert medlem Antal indlæg: 5069 |
Muligt, men det var vist i en revy. Jeg afventer i spænding forslag til hvor det er bedre at have et statsborgerskab ud af de knap 200 nationer? Brok er den danske nationalsport. Redigeret af rinpoche d. 17/08-2010 19:39 |
|
|
madsen1967 |
Lagt på d. 18/08-2010 01:10
|
Lidt øvet medlem Antal indlæg: 87 |
De kan da bare lave en lov om man skal personligt hente sin pension en gang hver måned og så kan de sætte et kryds i den store blå bog når man har fået pengene god ide , så kan i lære det |
|
|
sum |
Lagt på d. 18/08-2010 01:13
|
Lidt øvet medlem Antal indlæg: 99 |
Ifølge News Week´s seneste liste over lande der er værd at leve i, er der 9 lande foran Danmark og et af dem er Sverige. Hvis man læser loven, så kan man kan undre sig over hvad mening der er med at lave den lov og jeg kan kun tolke den som en ren chikane lov af et mindretal i Danmark. Der er blevet lavet meget af den slags lovgivning i Danmark i de senere år. Jagten på mindretallene se udtil at fortsætte, og det er i et mønster der ligner et mønster på noget som er sket før, i europas historie. Et mønster der førte til døden for millioner p.g.a. deres reglion, udstødelse og misbrug af homosexsuelle handicapede etc. forfølgse af andre etniske gruppe f.eks. sigøjner. Det kan godt være at det er ren brok, men når det har det formål, at belyse og skabe bedre vilkår i samfundet samfundet, så kalder vi det en debat. Walk whit a pure heart and mind, then happiness will follow you.
This is the word of the good lord Buddha. |
|
|
Lagt på d. 18/08-2010 13:58
|
|
Begynder Antal indlæg: |
Der er derfor ikke knyttet særlige sanktioner til en eventuel manglende overholdelse af meddelelsespligten. Manglende overholdelse af oplysningspligten kan heller ikke i sig selv begrunde, at kommunen påbegynder en tilbagebetalingssag. hvis man holder sig indenfor de 3-4 måneder ferie, som pensionister lovligt kan rejse udenlandsk, så læser jeg det her, som om at det er fuldstændigt ligegyldigt at bruge tid på at underrette kommunen om sin ferie i udlandet. |
|
|
MakMak |
Lagt på d. 18/08-2010 14:04
|
Lidt øvet medlem Antal indlæg: 89 |
bentmj skrev: LORTELAND. Hvis du har så meget imod dit land. Hvorfor så ikke tage skridtet fuld og framelde din pension |
|
|
bentmj |
Lagt på d. 18/08-2010 14:30
|
Øvet medlem Antal indlæg: 264 |
Jeg har betalt mere i skat og andre ydelser til dette land end du i dine drømme kan forestille dig. Nu er jeg slidt op og kan ikke yde mere og så bliver jeg bare skrottet og får en førtidspension. Du ved ikke hvad der foregår i mit liv og hvordan jeg har kæmpet mod det danske system de sidste 10 år og hvordan dette land har pisset på mig. Nej du, jeg skal ikke skrotte det land, nu skal jeg udnytte dette land alt hvad jeg kan og presse så mange kr ud dette land som muligt. De mange mill jeg har indbetalt skal retur. Hvis jeg mener DK er et lorteland hvad rager det så dig? Hvis du er tilfreds så er det ok, men hvad jeg mener og hvad jeg skal gøre rager ikke dig. |
|
|
paulsenp |
Lagt på d. 18/08-2010 15:41
|
Meget øvet medlem Antal indlæg: 942 |
bentmj, Jeg er ikke helt uenig med dig. Jeg er selv pensionist og synes, at det er en helt tåbelig lov, de nu har vedtaget, men... Det her er jo et debatforum, og man må være forberedt på kritiske kommentarer, til de indlæg man kommer med her. Hvis du mener, at noget af det, du skriver, ikke rager andre her, så lad være med at skrive det. Venlig hilsen, Peter
|
|
|
bentmj |
Lagt på d. 18/08-2010 16:35
|
Øvet medlem Antal indlæg: 264 |
Jeg henviste blot til hvad Buster Larsen sagde for mange år siden, nemlig "lorteland", Dengang synes vi alle det var skide sjovt at gå og sige det. Det er jo ret typisk herinde at nogen bliver personlig og skriver hvorfor jeg ikke framelder min pension. Jeg har betalt en formue i skat mm. for at få min pension når jeg ikke kunne mere, og makmak jeg har sikkert også betalt en masse til dine goder. Alle har ret til at have deres mening om DK og vores Stasi system. Masser af gange er DK blevet omtalt som Stasi DK herinde, hvad med den lange debat for nyligt om at Skat står i lufthavnen og lignende. Dengang undlod makmak at kommentere på denne måde, men det skyldes måske at webmaster deltog aktivt i debatten. |
|
|
Anonym Bruger |
Lagt på d. 18/08-2010 17:35
|
Øvet medlem Antal indlæg: 230 |
Forstå ikke rigtige alle folk her inde, men det skal jeg jo helle ikke.. :-) Er selv FP og skal af sted i 3 måned til thailand her i næste måned, og det skulle de havde at vide nede på kommunen, helt fint med mig, kom der ned og fortalte afrejse / hjem dato, og det er det, skal ikke kommer der ned efter jeg er komet hjem, plus de på kommunen synes det også var total dumt jeg skulle melde det, men sådan er loven jo, og hvad så, gøre ikke mig noget... Om de så vil tjek mine bank konto med mere, så lade dem dog gøre det, betyder jo intet for pokker.. Jeg synes da kun det er rart de prøve at finde dem der vil snyde DK, og betyder det så de tjek mig, ja hvad så, kan ikke bringe mit pis i kog.. Går helt klar ind for mere kontrol, da vi jo alle ved hvorfor den kontrol er vigtige, det er pga der er en hel del der snyder..... Og synes da helt klart, DK er værd at leve i. hold da op mand vi har det det godt i forhold til så mange andre steder.... Forsat go´dag til jer alle sammen.... Mvh Per Redigeret af Anonym Bruger d. 18/08-2010 17:38 |
|
|
SteenJ |
Lagt på d. 18/08-2010 17:50
|
Meget øvet medlem Antal indlæg: 743 |
madsen1967 skrev: De kan da bare lave en lov om man skal personligt hente sin pension en gang hver måned og så kan de sætte et kryds i den store blå bog når man har fået pengene god ide , så kan i lære det Sidespring: Madsen hvordan går det egentlig med dit gæsthouse i Cha Am? |
|
|
SteenJ |
Lagt på d. 18/08-2010 17:52
|
Meget øvet medlem Antal indlæg: 743 |
bentmj skrev: Jeg har betalt mere i skat og andre ydelser til dette land end du i dine drømme kan forestille dig. Nu er jeg slidt op og kan ikke yde mere og så bliver jeg bare skrottet og får en førtidspension. Du ved ikke hvad der foregår i mit liv og hvordan jeg har kæmpet mod det danske system de sidste 10 år og hvordan dette land har pisset på mig. Nej du, jeg skal ikke skrotte det land, nu skal jeg udnytte dette land alt hvad jeg kan og presse så mange kr ud dette land som muligt. De mange mill jeg har indbetalt skal retur. Hvis jeg mener DK er et lorteland hvad rager det så dig? Hvis du er tilfreds så er det ok, men hvad jeg mener og hvad jeg skal gøre rager ikke dig. Ja JEG kender vældig godt til gnavne jyder......???????? ik´ |
|
|
bentmj |
Lagt på d. 18/08-2010 18:02
|
Øvet medlem Antal indlæg: 264 |
Ja Steen, og jeg kender alt til gnavne jyder som bosætter sig på djævleøen, men de bliver nok gode igen ellers må det jo være sådan. |
|
|
pee chang |
Lagt på d. 18/08-2010 18:30
|
Øvet medlem Antal indlæg: 121 |
Tænk sig hvad der gøres mod dem der i mange tilfælde har været med til at skabe den velstand der er i Danmark , alt dette og mere for at få ram på et par sorte og lidt muslimer, og tro mig de har ingen problemer med den nye lov , de rejser som de altid har gjort |
|
|
Peder1968 |
Lagt på d. 18/08-2010 18:44
|
Meget øvet medlem Antal indlæg: 852 |
pee chang skrev: Tænk sig hvad der gøres mod dem der i mange tilfælde har været med til at skabe den velstand der er i Danmark , alt dette og mere for at få ram på et par sorte og lidt muslimer, og tro mig de har ingen problemer med den nye lov , de rejser som de altid har gjort Ja og der er selvfølgelig ikke en eneste Dansker der har sin adresse i DK, som reelt bor i Thailand og får pensionstillæg el.lign. man ikke er berettiget til.... |
|
Side 1 af 2: 12
Spring til debat: |