Fido skrev:
Surmule skrev:
At debatere i dette forum er nogen gange omsonst.
Nogen gange er det som på et værtshus, hvor selv den dummeste, mest fordrukne ikke holder sig tilbage for at have patent på al verdens visdom.
Jo højere man råber, des mindre hører man ... og der er et par stykker i denne tråd, der er totalt døve. Man lytter ikke, man debatterer ikke, man kommer bare med racistiske og platte og udokumenterede one-liners.
Statistik er en sjov ting:
Fordi ca. 0,1% af alle muslimerne i danmark har været på kant med loven, så lastes en verdensomspændende religion.
Fordi mindst 4% af alle på fast overførselsindkomst har begået mindre eller sværere form for socialt bedrageri, er der ingen der laster samtlige førtidspensionister eller efterlønnere!
Fordi 12% af alle etnisk danske mænd i dk, har begået en eller anden for for seksuelt overgreb på kvinder, er der ingen der laster samtlige mænd.
Fordi 30% af alle Thai gifte danske mænd, har fundet sig afdanket luder fra Red Light District, så stempler de selvsamme alle Thai kvinder.
Nu tror jeg du gaetter lidt, surmule. Skal vi proeve at hoere fra en som kender faengselssystemet indefra ? altsaa fra den rigtige side af gitteret ...
Nicolai Sennels har arbejdet som psykolog i det danske faengselsvaesen og er forfatter til bogen "Blandt kriminelle muslimer"
Maaske du skulle koebe bogen til dig selv i julegave
:
De skjulte tal
Når det så er sagt, så lad os gå lidt i dybden – for tallene er særdeles interessante alligevel. Hvad angår antallet af muslimer i danske fængsler, så er der reelt ingen som kender det. Årsagen er, at man fra politisk side har nedlagt forbud mod at registrere personer efter religiøs overbevisning. Derfor ved vi f.eks. ikke nøjagtigt, hvor mange muslimer der bor i Danmark, og heller ikke hvor mange af dem der er straffede. Man kan højest registrere personer efter national herkomst (f.eks. fra USA eller Irak), og disse falder ind i statistikkerne under kategorier som indvandrere eller flygtninge, fra udviklede og mindre udviklede lande osv. Men ikke under f.eks. kristne og muslimer.
Man kan selvfølgelig spørge folk, om de selv praktiserer ene eller anden religion. Mine egne erfaringer fra Sønderbro er dog, at mange kriminelle muslimer ikke oplever sig selv som ”praktiserende” religiøse, hvis man spørger dem. Som jeg har beskrevet i min bog Blandt kriminelle muslimer. En psykologs erfaringer fra Københavns Kommune, så har opvækst i den muslimske kultur alligevel en afgørende betydning for ens udvikling som menneske – praktiserende eller ej, religiøs eller ej.
Indvandrere og flygtninges børn kaldes i fagtermer for efterkommere og registreres som sådan (f.eks. efterkommere af indvandrere fra USA eller flygtninge fra Irak). Men når vi kommer til 3., 4. osv. generation, så registreres folk som ”danskere”. Derfor har en meget stor andel af de personer, som ifølge Danmarks Statistik er danskere faktisk muslimer, og i langt de fleste tilfælde opdragede efter muslimsk kultur og religion. De psykologiske konsekvenser af denne opdragelse har jeg beskrevet detaljeret i ovennævnte bog.
Ungdomsfængsler: 70 procent
De tal jeg har taget udgangspunkt i, når det gælder andelen af fængslede i ungdomsfængsler, baserer sig dels på egne observationer fra mit arbejde med kriminelle, dels Teori- og Metodecentrets rapport Projekt Fokus (Information, d. 2. maj 2009 "Flygtninges krigstraumer gør deres børn kriminelle"
, og dels på en række øvrige statistikker omkring kriminalitet.
I ungdomsfængslet Sønderbro, hvor jeg selv har arbejdet, var omkring 70 procent af muslimsk herkomst. Teori- og Metodecentret bekræfter mine observationer i ovennævnte rapport, hvor de efter en gennemgang af alle landets ungdomsfængsler (herunder altså også Sønderbro) fastslår, at syv ud af 10 indsatte har etnisk baggrund. Dette passer fint med, at 67 procent af kriminaliteten i f.eks. København begås af indvandrere (kilde: Politiken, d. 31. august 2008) “Unge nydanskere fylder op i Dommervagten“.
Voksenfængsler: 19 procent?
Det officielle tal for andelen af muslimer i danske voksenfængsler (ikke kun ungdomsfængsler) er 19 procent (Kristeligt Dagblad, d. 3. juli 2008) ”Danske fængsler får mere fredagsbøn”
Men jeg mener, at det er rimeligt at stille spørgsmålstegn ved dette ”officielle” tal. Årsagen er, at jeg har mere end svært ved at forestille mig, at forholdet mellem indvandrere/danskere i danske fængsler pludselig skulle vende fra 70/30 til 19/81, når vi bevæger os fra ungdomsfængsler til voksenfængsler.
Hvad mener du, kære læser – lyder det logisk? Er det ikke værd at gnide sig lidt skeptisk på hagen over denne mystiske forvandling af ”blandingsforholdet” i danske fængsler? Kan det virkelig passe, at ingen af de 81 procent ”danskere” er opvokset i familier, som har sine aner i muslimske lande? Lad os undersøge sagen:
Dybere ned i tallene
Teori- og Metodecentret bruger kategorien "etnisk baggrund", og den er selvfølgelig ikke det samme som "muslimsk baggrund". Men hvis man så kigger på netop Danmarks Statistiks oversigter over, hvilke etniske grupper der begår kriminalitet, så får man et klart billede af, at langt, langt størstedelen af de fængslede indvandrere har muslimsk baggrund (kilde: Jyllands-Posten, d. 19. december 2008 ”Store forskelle i integration”):
På Danmarks Statistiks top-10 over kriminelles oprindelseslande besætter muslimske lande de første otte pladser. Først på en niendeplads kommer vietnamesere efterfulgt af danskere helt nede på en 10. plads. Den nævnte top-10 er over grove forbrydelser (straffelovssager) som oftest er de forbrydelser der ender med fængselsstraf.
Interessant nok er der i denne oversigt sågar taget højde for sociale og økonomiske faktorer. Det er værd at tage dette faktum i betragtning, for personer med muslimsk baggrund ligger generelt lavt når det kommer til både uddannelse (kilder: Videnscenter for Integration i Randers, maj 2005 “Unge, uddannelse og integration“; Rockwool Fondens forskningsenhed, maj 2007 “Etniske elever i klasserne gør ikke danske børn dårligere“) og arbejde (kilde: Jyllands-Posten, d. 19. december 2008: "Store forskelle i integration", Udlændingeservice “Indvandrere og efterkommere i tal - svar 6“). Tager man ikke højde for disse faktorer, ligger kriminalitetsindekset for muslimer altså reelt endnu højere.
En stor del af ”danskerne” er i virkeligheden muslimer
Et vigtigt spørgsmål er selvfølgelig i denne sammenhæng: Hvor mange af gruppen "danskere" kommer så i virkeligheden fra muslimske familier?
Danmarks Statistik ved det formentligt, men som sagt har de forbud mod at offentliggøre tallene, fordi de ikke må registrere personer efter religiøs overbevisning. Mit eget bud er, at andelen af 3., 4. osv. generationsindvandrere med muslimsk baggrund som har begået kriminalitet er særdeles høj. Fakta peger nemlig på, at muslimske indvandrere bliver mere kriminelle, jo flere generationer de har været i Danmark:
Tal fra Danmarks Statistik offentligtgjort i rapporten "De voldelige efterkommere" (af kulturpsykolog, cand. pæd. psych. Kirsten Damgaard og børneforsker, cand. rer. soc. Carsten Ringsmose viser, at efterkommere (altså 2. generationsindvandrere) er hele 83 procent mere kriminelle end deres forældre).
Der er altså en voldsom stigning i kriminalitet fra 1. til 2. generation. Hvordan med 3. generation? Kunne det ikke være interessant at få at vide? Står det til vores politikere, så må vi ikke få det at vide.
En anden opgørelse angående forskellen på kriminalitet mellem 1. og 2. generationsindvandrere mellem 20-29 år viser, at mens 12,5 procent 1. generationsindvandrere blev idømt en eller flere domme i 2005, så gjaldt det hele 22 procent for 2. generation (Nyhedsavisen, d. 19. januar 2008 ”Unge efterkommere er de mest kriminelle”. I 2006 var tallet for 2.-generationsindvandrerne steget til 23 procent (kilde: Jyllands-Posten, d. 17. juni 2008) ”Øget kriminalitet blandt indvandrere” Det betyder reelt, at omkring 1 ud af 4 muslimske indvandrer mellem 20 og 29 år blev straffet i 2006. Tallet er stigende, og hvor højt bliver tallet mon i 2009?
I 2006 var overrepræsentationen blandt 1. generation på 32 procent, mens 2. generation har en overrepræsentation på hele 92 procent (kilde: Jyllands-Posten, d. 17. juni 2008) ”Øget kriminalitet blandt indvandrere”. Hvor stor er overrepræsentationen for 3. og 4. generation – som altså kategoriseres som ”danskere”?
Disse tal er som sagt fra 2005 og 2006, men siden da er der sket en voldsom stigning i indvandrerkriminalitet: Andelen af indvandrere set i forhold til danskere blandt ungdomskriminelle steg i København med 20 procent alene i 2008 (kilde: Politiken, d. 31. august 2008) “Unge nydanskere fylder op i Dommervagten“. Det er et tal, som helst skulle burde være faldet - og en stigning på 20 procent er ganske enkelt helt vanvittig. Men desværre også virkelighed: Antallet af danskere i danske fængsler er faldende, og antallet af muslimske er kraftigt stigende.
3. og 4. generation
Kriminaliteten blandt muslimske indvandrere er faktisk nødt til at være helt ekstremt høj for at kunne trække statistikken for indvandrere så langt op over gennemsnittet. Vores mange ikke-muslimske indvandrere begår nemlig 30-50 procent mindre kriminalitet end gennemsnittet. (kilde: Danmarks Statistik, ”Indvandrere i Danmark 2008)”.
Og hvad så med 3. og 4. osv. generation? Hvor stor en andel af de 81 procent danskere, som er i danske fængsler, har i virkeligheden en muslimsk baggrund (også selvom de måske ikke ser sig selv som praktiserende muslimer, hvis de bliver spurgt)? Jeg mener, at det er rimeligt at antage, at andelen er betragtelig. Jeg ville være dum – og det var jeg… - hvis jeg skråsikkert sagde, at voksenfænglser i virkeligheden har mere end 50 procent muslimer. Men jeg er sikker på, at procenten af muslimer er højere end 19 procent (selvom 19 procent også er højt: det er en overrepræsentation på 530 procent hvis vi siger, at denne befolkningsgruppe kun udgør 3 procent af befolkningen).
I øvrigt, bare til sammenligning: Andelen af muslimer i franske og spanske fængsler er 70 procent (kilder: Washington Post, d. 29. april 2008 “In France, prisons filled with muslims“ og Islamicawakening.com) "Spain Uses Interpreters to Monitor Muslim Inmates"
Løsningen
Vi kan håbe på, at vi får flere politikere med erfaring og medfølelse med de mennesker, som lever i kulturer der ikke formår at ruste dem til et succesfuldt liv i vores frie, demokratiske og humanistiske samfund. Sådanne politikere vil forhåbentligt, som jeg, ønske, at vi kunne støtte dårligt integrerede muslimer til at flytte tilbage til lande, som hvor de kan opleve større gensidig forståelse og respekt, og dermed skabe sig et lykkeligere liv i bedre harmoni med omgivelserne.
Og hvad kan vi udlede af hele missæren? Vi kan udlede, at vi har brug for langt mere præcise tal når det kommer til indvandrere og flygtninge i Danmark! Mit eget store ønske er, at et flertal i Folketinget beslutter at fjerne den informationsbarriere der ligger i registreringen af menneskers religiøse tilhørsforhold. Dette vil kunne fjerne myter og give et reelt billede af problemerne. Samtidigt er det den eneste reelle måde, hvorpå vores politikere kan give vælgerne et reelt billede af forholdende, og dermed give vælgerne et tilstrækkeligt grundlag for at kunne sætte et kryds ved det parti, de mener har den bedste løsning på problemerne. Man har ikke denne informationsbarriere i Tyskland og mange andre lande.
Det kunne være interessant at høre folketingspolitikere om, om ikke det var på tide at løfte denne informationsblokade i Danmark.
Undskyld Fido ... men Nicolai Sennels, er ud over at være psykolog også folketingskandidat for DF. Tror du virkelig selv på at denne mand er et sandshedsvidne?? En mand som offentligt udtaler at koranen er en kriminel bog og at muslimer er mordere. En mand der i endnu højere grad en Gokinok generaliserer og i øvrigt kaster omkring sig med endnu mere opdigtede tal ende dem jeg selv lige er kommet med.
Selv mange garvede DF'ere anser Nicolai Sennels som en karikatur på en politiker. Vil du have en seriøs debat ... så find nogle citater og tal fra alle andre end Goebels i DF klæder.
Hvis du ønsker at vide lidt mere om ham og hans synspunkter kan du evt. læse Nicolai Sennels: An Open Letter to David Cameron.
At en klaphat som ham der giver DF'erne skyts i mod nydanskere, virker enormt beroligende