---

Hvor er saa manden ............

---

slap nu af Suk

---

Thorleif, nu ved jeg ikke hvor du bor, men kan sige at her i Kbh, har der været store problemer med den slags jalusi. Vi mistede mange venner i de første år af vores ægteskab, for det gik os bedre end "dem"! Så det skal afklares mellem din kæreste og dig, hvad hun fortrækker!
De "dårlige veninder" eller de "gode veninder" og dig

---

Jesper - NETOP!

---

De er da lige saa dume som danske kvinder

---

Det kan jo være kærestens stemningsskifte bare skyldes, at den "onde veninde" læser det Thorleif skriver herinde om thailandske kvinder

---

Hej Thorleif

Svar: Simpel jalousi og smålighed!

Hvis din thaikæreste ikke selv er i stand til at sorterer sine veninder – må du hjælpe henne på vej.
Efter min erfaring, så har den fnidder der opstår thaikvinder imellem som regel at gøre med jalousi, praleri og bagvaskelse. Jeg har også oplevet hvordan, ellers søde, kloge og kønne thaipiger pludselig bliver så højrøvet at de kunne skide i en postkasse. Samtidigt er det blandt thaikvinder, som i alle andre folkeslag - Succes er godt, men andres fiaskoer er heller ikke at foragte!

Rasmus

---

---

---

Kære SUK
Jeg tager hatten af for at du er mand nok til at sige undskyld.
Måske der findes en alkolås til computere 555555

---

Jeg kan godt se hvad det er du siger. Jeg kan bare ikke lide at stille det alt for firkantet op over for min kæreste, du ved, det med at hun skal vælge mellem mig og hendes "dårlige" veninder. Jeg synes det måske er bedre at konfrontere den dårlige veninde med det skidt hun bringer ind i mit forhold og så på den måde få den "dårlige" sparket ud af vores tilværelse. Hvilken grovfil man skal have fat i over for den "dårlige" veninde er jeg stadig i tvivl om. Nogle med erfaringer her kan måske fortælle lidt om hvilken tone der blev talt med da der skulle gøres rent bord. Jeg har en gang før prøvet at hæve stemmen over for thaikvinder og min personlige erfaring er at der følger en farlig masse ballade med i kølvandet.

---

Kan godt forstå hvad du mener! Set med vores kultur baggrund, er det bare svært ikke at gøre det firkantet, for enten taber veninden ansigt, eller også gør din kæreste! Så for at tabe så lidt ansigt som muligt, for begge parter, er mit råd, at du tager en dyb samtale med din kæreste!

Der kan nok komme nogle ophidset kommentar fra hende, men gør i det alene. Kan du måske undgå at hun taber ansigt overfor de andre Thaiveninder

Håber at I har den fortrolighed med hinanden, at I kan tale om alt, ellers kan mit råd måske gå galt, men så ved du hvor du står

Har selv været turen igennem flere gange men vi fik da talt ud om tingene, men det skulle tages sådan lidt som katten om den varme grød

---

Jeg finder det lidt ejendommeligt at gå så meget op i hvem der taber ansigt eller ej.
Hvis man bor i dk, må man følge spillereglerne.
Jo før man lærer det, desto bedre.
Med mindre da man for tid og evighed gider at ligge under for at "tabe ansigt konceptet".
Man hører om at udlændinge bosat i thailand skal tage hensyn til det at tabe ansigt - fair nok - og så hører vi om at man også skal tage hensyn til det at tage ansigt i Danmark.
Hmm, der er en ikke særlig hårfin forskel mellem dette at tage hensyn til en kultur og så på den anden side totalt ligge under for den.
Det er da ynkeligt. Ikke mindst fordi den åh så store forståelse for den thailandske kultur overhovedet ikke afspejles i thailændernes forståelse for den danske.

Det korte af det lange er: Op i R.... med den falden på halen tilbedelse af snart sagt hvadsomhelst thailandsk, som man ser mange dansk-thai gifte lide af, og som de dagligt betaler prisen for. Fordi det er "thailandsk kultur".

I bor som jeg har forstået i dk. Der er andre boller på suppen, og du er Puu Yai, det er dig der kender forholdene, omgivelserne, systemet, sproget, kulturen, er ældre (gætter her).
Bøj nakken, æd pillen og det bliver aldrig anderledes.
Og i parentes bemærket, du bliver ikke respekteret en dyt for det.

Respekt for kultur? Yes. OG den gælder begge veje.

---

Tildels giver jeg der ret "Rin", men man kommer ikke uden om at mange af de Thaier der er i Dk også kommer til Thailand engang imellem.

Og mange af dem "kender" hinanden og deres familier snakker sammen! Så det kan gøre skade i Thailand for deres familie, at få nogen i dk til at tabe "ansigt"!

Har selv oplevet at en familie fra Phisanaluk kunne skabe problemer så langt væk som i Nakhorn Si Thammarat!
Alene pga familiens datter havde tabt ansigt i Dk.

Jeg ved ikke hvor Thorleifs kæreste er fra, eller veninden. Men det ændre ikke på at det kan skade i Thailand.

Men hvis de er overfladiske veninder, der tilfældigt har mødt hinanden, så ser jeg heller ikke noget problem med
at give hende den kolde skulder!

Men hvis du ikke mener at man bør tænke på sin familie hjemme i Thailand, så giver jeg dig ret.

---

Jeg deler også i det væsentlige dine synspunkter. Når det er sagt ville det være bekvemt med nogle "opskrifter" på hvordan man får sendt din besked videre til thaier. Også i den process spiller kulturforskellene jo ind. Jeg har selv prøvet at sige det direkte, du ved, "Det her er Danmark og ikke Thailand" og i den dur. Det sidste falder ikke i god jord hos alle thaier og kan virke som en ordre eller provokation.

---

Det er jo lidt et spørgsmål om at hun fatter budskabet og ikke mindst fatter at du mener det helt alvorligt. Jeg kan ikke se hvorfor du skulle have fat i din kones veninde da det er din kone der bør og skal bryde forbindelsen til denne veninde. Du skal på ingen måde gøre dig uvenner med nogen andre alene fordi din kone ikke forstår de ønsker og krav du har til jeres ægteskab. Dit krav er på ingen måde urimeligt.

Hvis du går ind på statsforvaltningens side så kan du printe de nødvendige blanketter ud til en skilsmisse. Gør det og få din kone til at underskrive dem. Dermed ikke sagt du skal indsende dem men det vil formentlig få din kone til at forstå at nu er det altså alvor at hun lystre dig på dette punkt.
Her er linket til statsforvaltningen http://www.statsf...spx?p=2693

Det kan godt være at flere herunder din kone vil opfatte det med en underskrevet skilsmisseerklæring som ligger klar til afsendelse som en trussel. Men at hun ikke lystre dig er også en trussel mod jeres ægteskab.

Din kone har ingen behov for at være bange for at tabe ansigt overfor sin veninde eller overhovedet kontakte hende for at forklare sig. Hun skal bare holde sig væk fra hende fra nu af, og veninden ligeså. Hun skal bare vide at såfremt hun ikke lystre dig på dette punkt så kan hun godt begynde at pakke kufferten og forberede sig på at tabe ansigt hjemme i landsbyen.

Nu noget helt andet. Mon ikke det er på tide at du for alvor begynder at overveje det ægteskab eller rettere afslutningen af det. Jeg tvivler ikke på du elsker din kone men udfra hele denne problemstilling så tvivler jeg på hun elsker dig uanset hvor sukkersødt hun kan sige at hun elsker dig. Jeg synes bare det er for langt ude allerede. Det burde ikke være nødvendigt med sådan hovedpine i et ægteskab hvor det i bund og grund handler om at have en gensidig respekt overfor hinanden. Den respekt viser din kone dig ikke ved at gøre det til en diskussion. Og du kan uden problemer finde dig en anden kone også fra Thailand som ikke vil give dig de hovedbrud.

---

Kære Thorleif.
Du stiller en række spørgsmål, som også jeg personligt har stillet mig selv, og som jeg ved ikke er fremmed for flere danske mænd med thaikoner eller kærester, som jeg har talt med i de seneste tre år.

Allerførst vil jeg sige, at der jo ikke behøver at være noget som helst galt i dit forhold, for meget ofte er det jo bare vores fantasi, der løber af sted med os.

Men du spørger: "Jeg går og overvejer lidt om veninderne ligefrem udgør en eller anden form for "trussel". Og hvad er det i så fald der er i spil."

I mit tilfælde var svaret: "Ja, veninderne udgør en kæmpe trussel" og det, der var i spil, var ikke alene mange penge, som der sagtens kunne købes mere end to biler for, men mere alvorligt også et fuldstændigt ødelagt familieliv, der nu betyder, at jeg i en relativ høj alder, er alene i Danmark med vores fællesbarn på to år, og at barnets mor er tilbage i Thailand på grund af gæld og trusler fra kreditorerne i Danmark

Du spørger også: " Hvad kan den skjulte dagsorden mon være? Almindelig ondskab?" Og i mit tilfælde tror jeg bestemt ikke der var tale om ondskab fra min kones side, men at der var tale om mere eller mindre udspekuleret grisk forretning fra andre, hvor spillelidenskab, social- og kulturel omvæltning, trangen til at være sammen med mennesker med samme baggrund og forståelsesramme, gør folk til lette ofre for kyniske og griske plattenslagere. Det drejer sig bl.a. om spil om mange penge og pengeudlån til efter danske forhold uhørt tårnhøje renter f.eks. 20% om måneden.

Metoderne der anvendes er barske. Gruppepres fra veninderne, som f.eks. ikke afstår sig fra at møde personligt op for at hente "ofret" på bopælen til en spilleaften, som måske bliver benævnt som ”en venindes lille private fødselsdagsfest”. Når gælden siden skal inddrives så ringer kreditorerne uafladeligt eller de kommer tilfældigt forbi, eller de holder i biler på vejen, og på et senere tidspunkt fremsætter de trusler mod familie og også familiemedlemmers arbejdsplads.

Endelig spørger du: "…..jeg kan SGU' ikke finde ud af hvor veninden bor. Jeg har også ringet til min kæreste når hun har besøgt veninden og bedt om at få lov til at tale med veninden men veninden har hele tiden haft en undskyldning for ikke at tale med mig. Hvad gør man?"

I mit tilfælde var der dels tale om en decideret spilleklub dels tale om, at spillet gik på omgang i forskellige lejligheder. I klubben blev der selvfølgelig serveret fri mad (fra Isaan), og i lejlighederne blev der også lagt vægt på det sociale fællesskab blandt ligesindede. I starten var det også svært for mig at få at vide, hvor det foregik, men efterhånden som jeg betalte, fik jeg mere og mere at vide, idet jeg stillede dette som en betingelse for at gå til lommen.

Og hvad gør man? Der er jo nok ikke nogen patentløsning. Hvis der er tale om spil og spillegæld, så har jeg og mange af de mænd, jeg har talt med forsøgt sig med at betale endog rigtig mange penge. For mit vedkommende og for flere af dem jeg kender, har dette ikke hjulpet noget som helst. Tilsyneladende betyder det faktisk at kreditværdigheden øges, således at gang nummer to er endnu værre end første gang.

At vi betaler første og måske anden gang er forståeligt nok. Vi tror vel på, at der er tale om en lærestreg, som ikke vil gentage sig. Vi tænker måske også på, hvad alternativet for pigen er, hvis manden ikke betaler – og pigen selv skal fremskaffe de mange penge. For de fleste en utiltalende tanke!
Endelig – og ikke mindst holder vi jo af pigen, og der er som regel lagt et stort arbejde i integrationen og for at få et godt familieliv, som man jo nødigt vil undvære.

Set i bakspejlet skulle jeg ikke være begyndt at betale. Man tror på det bedste, man sidder alene med problemet, man mister dømmekraften og proportionssansen. Det bliver bare værre og værre.
Som andre har svaret, så ville det være fint, hvis man som par indbyrdes kunne tale sammen om disse problemer. Men det er nok i praksis vanskeligt at få taget hul på det, før de alvorlige skader er opstået, fordi det i starten føles så uskyldigt, og at der jo er tale om enten fortielser eller noget som ligner små hvide løgne, som vi jo alle har lov til at benytte sig af.

Som nogen herinde ved, så er vi nogle stykker i Thai Integration: Clyde Haumann, Robert Kronberg, Martin Rasmussen og jeg, som nu i tre år har været i forbindelse med mange danske mænd. Personligt har vi alle (undtaget Martin) haft voldsomme problemer med vores thailandske partnere, vi genfinder derfor mange problemstillinger, og heriblandt et væsentligt fællestræk, nemlig at vi/mændene finder det meget privat og skamfuldt at der overhovedet er problemer, og at vi også er forsigtige med at udlevere vores partneres ofte uacceptable adfærd til andre.

Og hvad gør man? Jeg tror, at det er vigtigt på et så tidligt som muligt tidspunkt, at tale med andre om sit problem – og selvfølgelig helst med nogen som kan sætte sig ind i problemstillingen – og som ikke alt for hurtigt har nogle fordomme og hurtige løsninger, og som f.eks. siger: ”Alle thaipiger er ens, smid hende ud” – for så enkelt er det altså bare ikke.

Hvis der er tale om spil eller spillegæld, så er det nok svært at vide, om man skal betale eller ej, selvom jeg ikke ville have gjort det, hvis jeg havde vist, hvor galt det alligevel gik. Men under alle omstændigheder skal man tidligt gøre sig klart, hvor meget man kan og vil betale, ellers befinder man sig pludselig i en afpresningssituation, som man ikke i tide er kommet ud af med alvorlige konsekvenser langt ud i fremtiden.

Som jeg startede med at sige, så er det jo på ingen måde sikkert, at der er tale om spil for din kones vedkommende – jeg håber det selvfølgelig ikke for dig. Jeg skriver i virkeligheden også dette her fordi. der med sikkerhed er andre herinde, der har eller får problemerne.

Det er faktisk utrolig godt, at du startede med indlægget, fordi du beskriver nogle advarselssignaler, som gør, at man måske kan sætte en indsats ind, inden det hele løber af sporet.

Venlig hilsen
Allan Nielsen
Thai Integration

---

Hej Allan,

Tak fordi du deler dine egne dyrkøbte erfaringer med os andre. Et glimrende og meget informativt indlæg.

---

Hej Allan

Jeg vil som "fido" gerne takke for dit gode og meget personlige indlæg!
Det er helt sikkert at det sker og vil ske igen, som du selv skriver!

Mit eget ægteskab gik ikke istykker pga af spil, selom min exkone også deltog i det, men det var på hyggebasis(vides med sikkerhed), men pga at hun skulle se sine veninder hverdag, og som nogen herinde ved, så har hun en døv datter! Så efter 8 år med ansvar får alt, indklusiv datter, fik jeg nok af kun at se hende engang imellem, samt at hun mente hjemmet kun var til at sove i!

Det har så medført at vi er separeret nu, og skal igennem en lang og sur skillsmisse, og der har alle hendes veninder forklaret hende at hun bare skal "suge" så meget fra denne dumme farang som muligt! Det skal lige siges at jeg stadigvæk tager ansvaret for datteren som er 19 år gammel, men pga hun er døv, har mange mangler her i livet! Exkonen har helt glemt hende

Hun forlanger alt vi igemmen 11år har købt i Thailand, men hun forlanger samtidigt et pænt beløb af mig!
Bilen er solgt, for at jeg bare kan blive boende lidt endnu, alt i Thailand er købt for lånte penge. Så skødet er skrevet og gælden er min

Men det er jo ikke nemt at klippe håret af en skallet, så der er ingenting tilbage

---

Flere ville kunne huske at jeg har været i samme problemer, som især JesperFrb, jeg så også forskræmmende lidt til min kone som også havde behov for selskab af veninder hver dag, for mit eget vedkommende var jeg egentlig relativ ligeglad, men gik i konflikt med hende om temaet for vores fælles børns skyld.
Hun ville ikke acceptere kritikken og det endte med at vi gik i seperation for et lille års tid siden.
Til hendes forsvar skal der da siges at hun blev også rådgivet om alt hvad hun kunne presse mig for af "gode" veninder som selv havde været møllen igennem, et par stykker af dem havde prøvet at blive skilt flere gange, dog ville min kone ikke tage imod deres råd og lod mig slippe uden at kræve ind.

Kun kort tid gik der før jeg følte at de første signaler kom fra hende om at hun havde jokket noget så grusomt i spinaten og havde fortudt at vi var blevet sepereret, jeg havde dog på det tidspunkt ingen lyst til at etablere vores forhold igen da hun havde svigtet mig noget så grusomt ved at vælge familien fra i forhold til at have masser af veninder, selv om hun allerede i forsommeren 2008 var begyndt at luge ud i venindeflokken og var begyndt at ligne hende den søde uspolerede pige jeg mødte i Bangkok for efterhånden ganske mange år siden.
Men sent i September 2008 ophørte min modstandskraft og vi fandt sammen i et parforholdlignende forhold, ikke at vi bor sammen dd. men vi er en del sammen,og stortrives i hinandes selskab igen.

Konditionerne i vores forhold er ændret, hun er stadigvæk ude i gennemsnit en gang om ugen har hun nogle vennetimer, noget som jeg ingen som helst lyst har til at tage fra hende, hun er meget aktiv omkring børnene nu og hun virker meget meget mere livsglad nu end hun har gjort i længe hvor veninderne dominerede hendes liv.

Som et koriusum var bedste veninden igennem mange år reigtigt i gang mens vi var i Thailand i November-December, hvor hun gik noget så grundigt bag ryggen på min kone for at lave noget rav i gaden, konen gjorde kort proces da det kom hende for øre hvad der var blevet snakket om i hendes fravær, kontakten med den ellers tidligere så gode venner og hendes fløj er blevet afbrudt og der er nu kun kontakt til ganske få veninder.

Men til slut til op, veninder kan smadre selv det bedste ægteskab, mange sagde at jeg havde fundet guld i Thailand ved at finde den kvinde som blev min leivsledsagersker, og hun er en ganske usædvanlig pige, men stadigvæk Thai, så hun bliver ramt af den samme bagsnak og blær som alle andre, jeg ved ikke om det er ondskab, jeg tolker det mere som om der er en hakkeorden eller rangorden pigerne imellem, og der er altid nogle der gerne vil sidde på toppen af pyramiden og kan man feje en eller flere konkurrenter af banen ved lidt ond snak, så er det helt acceptabelt for nogen kvinder.

Jeg er i mit eget forhold ikke naiv, alt er guld og grønne skove lige pt. der kommer afgjort humpler på vejen igen, men på et eller andet niveau tror jeg at venindeproblematikken er lagt bag os for endeligt, min kone har fået et mentalt blåt øje efter denne omgang og hun er tror jeg smart nok til at undgå at løbe ind i det samme igen.

God weekend
Niels