Oprettet af WisawagonFaiFaa d. 08/08-2007 02:12
#2
Det groteske ved situationen er, at hvis et dansk-thai kærestepar vil lære hinanden bedre at kende, inden de gifter sig, bliver de nød til at gifte sig. Det eneste andet alternativ, er et langdistanceforhold som er økonomisk dyrt og ødelæggende for forholdet.
Gifter de sig stilles de bedre juridisk, både i Thailand og i Danmark. Den thailandske ægtefælle vil kunne familiesammenføres i Danmark, og den danske ægtefælle vil kunne udnytte den thailandske ægtefælles uudnyttet personfradrag og få mulighed for, at få 1 års visum til Thailand, for blot at nævne nogle af fordelene.
Hvis man opfatter ægteskabet som en ”hellig” pagt, skal man blot se ovenstående som en juridisk formalitet. Den religiøse bryllupsceremoni kan altid gennemføres på et senere tidspunkt, når parterne er parate.
I situationen, som Tumut beskriver, er der ikke andet for end at man må forsøge, at være sammen med hinanden så meget som muligt, i den tid man har. Gerne under samme tag og under private forhold og så ellers prøve at føle efter om det føles rigtigt. Gør det, det og man ikke har fundet hinanden under suspekte omstændigheder, så er der intet i vejen for at springe ud i det og prøve lykken. Livet er en risikabel affære og det må man acceptere.
Om det er rimeligt at opkræve sinsot af dansk mand, der vil indgå ægteskab med en thailandsk kvinde, er der nok delte meninger omkring. Selv synes jeg det er et i orden, såfremt ægteskabet ikke udelukkende er økonomisk motiveret. De 90000 Thb, Timut er blevet opkrævet, virker rimeligt. Nok har hun været gift før og har et barn, men det skal ses i forhold til Timuts velstand. Familiens motiver synes også at være reelle nok, uden at jeg selvfølgelig kan være sikker.
PS. Jeg ved godt tråden har overskredet udløbsdato, men om et halvt år er der sikkert en eller anden der stiller det samme spørgsmål. Opfølgning på emnet er derfor relevant nok.