Debatemne: Thailand Portalen (version 2004) :: Så lykkedes det!
Oprettet af Novicen d. 29/07-2005 13:08
#1
Hej
Jeg meldte mig ud for nogen tid siden, men har altså nu meldt mig ind igen… -Håber, at det er OK?
Hvis nogen kan bruge det til noget, vil jeg nemlig gerne lige gøre ”min historie” færdig.
Da jeg var med, første gang, fik jeg mange velmente råd med på vejen! Jeg var én af dem, som havde forelsket mig i en thaidame, under et ferieophold i Thailand…
Det blev til ”stolpe op og stolpe ned” fra min side, og endte med, at vi blev gift, i Thailand, i december 2004…
Jeg kom hjem i januar 2005, efter at vi havde afleveret en ansøgning om familiesammenføring på ambassaden i Bangkok.
Sidst i januar modtog jeg så en meget tyk kuvert fra Udlændingestyrelsen. Svarede på alle spørgsmålene, vedlagde, uopfordret, fotos (”før & nu”), en uddybende forklaring på nogle af spørgsmålene, samt de dokumenter, som man bad om…
I februar sendte jeg så min kone en invitation til et 3-måneders ferieophold i DK. Så kunne den tid da gå, mens vi ventede på svar… Hun modtog invitationen i maj! Der er åbenbart langt til Thailand?!? Og 3 dage senere endnu en invitation. Vi havde jo ligesom opgivet den første…
SÅ gik det stærkt! Det tog hende 3 dage, at få sit turistvisum. Jeg rejste ned for at hente hende, og fik samtidig lidt ferie ud af det, hos familien.
Den 4. juni kom vi til DK, og den 21. kom så svaret fra Udlændingestyrelsen: Min kone havde fået opholdstilladelse!
Ventetiden havde føltes lang og sej, undervejs, men det kommer man hurtigt over, når man endelig står med brevet i hånden…
I mellemtiden havde jeg mødt en jysktalende platugle. Han fortalte vidt og bredt , at han ejede en bar i Pattaya… Som hans kommende kone bestyrede, mens pengene væltede ind… Han var simpelthen ”i klasse” med ”Baron Munchausen”!
-Og så kunne han da sagtens sørge for, at min kones opholdstilladelse kunne komme hurtigere igennem… (Mod betaling).
Skulle der nu sidde én derude, som ”desperat” venter på svar om opholdstilladelse…? Så bliv endelig siddende lidt endnu!
HOLD DIG LANGT VÆK!!! fra den slags ”suspekte fantaster”!
Bankgaranti: Den har der jo været en del snak om i tidens løb. Jeg skulle ikke stille garanti for et 3-måneders visum, da vi jo allerede var gift i Thailand. Jeg blev heller ikke krævet garanti i forbindelse med familiesammenføringen. Jeg fik at vide, at man havde frafaldet dette krav, fordi jeg – beviseligt – har jævnligt samkvem med mine børn i DK. Hvis man havde stillet kravet, og jeg ikke kunne have opfyldt det, ville man henvise mig til, at bo i et andet land, hvorved jeg kunne risikere, at miste kontakten til mine børn… -Og det ville man altså ikke! (Børnene skal selvfølgelig være UNDER 18 år).
Min kone har nu fået CPR-nummer og skal snart begynde i skole. Vi har, i øvrigt, optaget hendes første måned i DK, på video. Den har vi sendt ned til familien, så de kan se, ”hvad dét hér er for noget?!? På den måde er det lettere at forstå
alt dét man hører om, i telefonen, dagligt…
Det var bare dét!
Mange hilsner – Og fortsat god sommer!
Novicen
#2
Tillykke Tillykke til jer begge to og rart at se dig tilbage på siden igen med denne gode historie :-)
#3
Ja tillykke herfra også - held og lykke fremover !!
Oprettet af MisterM d. 29/07-2005 16:43
#4
Hej Novicen
I mellemtiden havde jeg mødt en jysktalende platugle. Han fortalte vidt og bredt , at han ejede en bar i Pattaya… Som hans kommende kone bestyrede, mens pengene væltede ind… Han var simpelthen ”i klasse” med ”Baron Munchausen”!
-Og så kunne han da sagtens sørge for, at min kones opholdstilladelse kunne komme hurtigere igennem… (Mod betaling).
Skulle der nu sidde én derude, som ”desperat” venter på svar om opholdstilladelse…? Så bliv endelig siddende lidt endnu!
HOLD DIG LANGT VÆK!!! fra den slags ”suspekte fantaster”!
Jeg giver dig ret
Hold jer langt vaek fra danske platugler
Oprettet af
rolan d. 29/07-2005 20:18
#6
hej novise tillykke med at det gik godt og hel og lykke
Oprettet af
John d. 29/07-2005 21:30
#7
Velkommen tilbage og hjertelig tillykke til jer begge
John
Oprettet af
Rasmus d. 30/07-2005 09:16
#8
Hej Novicen
Tillykke med det hele, og jeg håber det vil gå jer godt.
Det med platuglerne er bestemt ikke noget nyt, dem ser og høre man tit. Og på en eller anden måde drager Pattaya som en magnet på dem.
Når jeg med mellemrum møder en sådan platugle, tænker jeg altid det gode gl. danske ordsprog:
”Tomme tønder buldre mest”.
Hilsen Rasmus
Oprettet af Novicen d. 30/07-2005 10:32
#9
Hej igen
Nu vil jeg jo helst fokusere på de positive af livet! Så dette er ikke ment som ”starten på en storm i et glas vand”!
Men for at gøre platuglen færdig…
Han havde en ”fantastisk” taktik: Han skulle snart flytte til Thailand. Hans kæreste, som han skulle giftes med, når han kom derned, styrede hans værtshus i Pattaya. Her havde han 300 gæster – hver morgen – til morgenkaffe og morgenmad…?!? Om aftenen kom ”barpigerne” så, og ”hyggede” lidt om gæsterne… Samtidig var han gode venner med den lokale politichef, som jævnligt fik en ”kuvert” med sig, når han havde drukket kaffe i ”Munchausen´s” etablissement…
Ifølge denne galning, kan man ikke have en thailandsk kone, i DK, uden at sende 1.500 kr. til hendes familie, hver måned…?!? ”Hvis man ikke vil dét, kan man lige så godt opgive det…!”, lød hans ”vise ord…”. Samt, en masse andet sludder…
Der var ingen grænser for hans ”hjælpsomhed”. Han kunne skaffe alt fra biler og billige flybilletter til en hurtig sagsbehandling af opholdstilladelser. Som, oven i købet, ville blive ”leveret” på ens adresse i DK. ”Så var den jo lige til, at indsætte i konens pas…”?!?
Manden er jo syg! Forestil jer, hvad der kan ske, når man beder om en fornyelse af tilladelsen, og så opdager, at den måske ikke en gang er registreret i Udlændingestyrelsen??? ”: –Farvel kone! Vi ses jo nok en anden gang???”
Samtidig med ”dette mageløse tilbud”, fik jeg et gratis guldur – med indsatte ”brillianter” – af mærket ”Rolex”! Hvis der havde været en læge i nærheden, vil jeg have gjort alt for, at ”min ven” kunne blive tvangsindlagt, hurtigst muligt!
Det er jo til, at grine ad! Og dét gør jeg så! Men, tænk hvis sådan et menneske ”får tag” i en person, som måske falder for fristelsen? Det skal nemlig lige tilføjes, at han jo samtidig virkede meget overbevisende i sine ”salgstaler”!
Og han VIDSTE faktisk noget om Thailand…! Jeg ”prøvede ham jo lidt af” under samtalen…
Senere fortalte jeg historien til en god bekendt, som er en ”sand Pattaya-freak”. Han kendte ingen dansk værtshusejer med mandens navn… -Og skreg af grin, da han hørte om hans ”guldgrube” i byen…!
Jeg kender ikke selv Pattaya. Jeg har opholdt mig, i byen, i måske 2x2 timer i alt. Og dét lærer man ikke så meget af.
I øvrigt, tusind tak for de venlige hilsner! Nu må jeg hellere stoppe ”skrivemaskinen”, og snakke lidt med min kone!
Mange hilsner
Novicen
Oprettet af
rinpoche d. 30/07-2005 11:20
#10
Hej Novice,
Ja, Thailand har unægtelig en vis tiltrækningskraft på uortodokse personligheder, faktisk forbløffende så mange man møder.
Også forbløffende hvor mange der rent faktisk lægger øre til deres vås, hvis blot det er en landsmand i Thailand der disker op med det.
Forestil dig at man hørte den samme historie i en bar i kbhvn fx, og enhver ville have vandret direkte og hovedrystende ud.
mvh
rinpoche
Oprettet af
Mictho d. 30/07-2005 11:29
#11
Også tillykke herfra. Det er dejligt at høre historier fra positive mennesker. Jeg har også mødt utroligt mange platugler i Thailand i tidens løb.
Thailand er en illusion på en ophøjet status hos mange. Fordii man er anderledes og bliver betragtet som velhavende, flot og vidende, begynder mange faktisk selv at tro sådan om sig selv. Nu længere folk har været der, nu mere hjernevaskede bliver de og nu mere tror de på det. Det er tæt på umuligt at forklare dette til dem, da de slet ikke kan se det selv. Der er selvfølgelig undtagelser, må jeg hellere skynde mig at sige.
Som Rasmus skriver, er Thailand en magnet på sådanne væsener, og hvis man ikke var sådan når man kom, er der stor sandsynlighed for at man bliver sådan efter et par år i deres selskab. De danske barer og restauranter er et godt udgangspunkt for denne udvikling.
Jeg ser frem til at høre flere gode indlæg fra Novicen.
Oprettet af
Baht-man d. 11/08-2005 15:01
#12
Tillykke med det Novicen. Godt klaret og det beviser at det jo kan lade sig gøre. God historie og synspunkter du kommer med!