---

Hvis nu det kan lykkes at holde emnet adskilt kunne det være interessant at debattere en anden vinkel på udsendelsen (end arrangerede ægteskaber og udsendelsens irriterende virkning for andre ægtepar - som diskuteres i en anden tråd)

Udsendelsen viser at den fattige verdens kvinder har et behov for at arbejde i en periode i den rige verden for at løfte deres lokalsamfunds økonomi.

Samt at de er villige til at gå meget langt for det formål.

Og det spørgsmål, det rejser, er så om det er rimeligt at vores regler er sådan at de kun kan gennemføre det projekt ved at gifte sig med en dansk mand i 7 år - faktisk pålægger dem dobbeltarbejde.

Eller kunne en del af vores hjælp til fattige lande bestå i en årlig kvote arbejdstilladelser på fx 3 år til mennesker fra lande som Thailand.

Selvfølgelig ville nogle af dem forelske sig under opholdet og blive boende her. Men de fleste ville nok rejse hjem, når de havde tjent en god skilling, og de ville så slippe for at vaske sokker mm. for en mere eller mindre tilfældig mand.

---

Jaaaaaa og så alle de fattige i de arabiske lande kunne også komme herop. Det ville være ligeså fair.
Dem har vi jo så stor glæde af i forvejen,dem som bor her. Og ja alle de fattige i indien,
Så hvor skulle vi så være henne.

---

Selvfølgelig menes det seriøst!

Når det er en "kvote" er det ikke alle de fattige fra indien - men fx 5000 pr år

Når det er en arbejdstilladelse, så skal man rejse hjem igen hvis man ikke længere har arbejde eller de fx 3 år er gået.

- Så ja ... både vi og de ville få glæde af den ordning.

---

Udsendelse nr 2 peger jo i samme retning.

Mon ikke Saengs mor hellere havde set hende arbejde med rengøring i DK et par år for at redde økonomien.

---

Jeg er lodret uenig. Hvor viste udsendelsen det?

Derimod viser udsendelsen, at nogle kvinder ønsker at tjene flere penge, hvilket er universelt.

---

Nu er det jo sådan, at der er gratis undervisning i Danmark, og at universiteterne har et bestemt antal ledige pladser forbeholdt udlændinge, åbne hvert år. Så veluddannede mennesker (også fra Thailand) der ønsker at opholde sig i Danmark i en længere periode, er velkomne til at søge ind på disse uddannelser. Folk uden uddannelse eller kvalifikationer, er i Danmarks øjne "risikable". Nogen grupper er mere "uønskede" end andre, og Thailand hører bestemt ikke i den værste ende, men desværre må man ifølge EU/FN ikke skelne, da vi så ville være racister Jeg tror at mange gerne ville sige "Ingen fra Somalia, Marocco, Palæstina" osv osv, det må vi desværre bare ikke

Jeg tror ikke de danske fagforeninger ville være specielt glade for den nævnte ordning, da det ville betyde spildte danske arbejdspladser - Ydermere, ville det også sætte konkurrence om de lav-lønnede arbejdspladser vi har i dag, som vi normalt sætter bistandsklienter til...

---

Det er jo rigtigt nok - men er det ikke kun når det gælder flygtninge og familiesammenføring ?

Vi kunne vel godt lave aftaler med "rare" lande om kvoterodning som en slag kombineret ulandshjælp og kulturel udveksling




Sikkert nok; men nu skulle det jo ikke være 10.000vis - og fagforeningerne kan jo også godt lide lidt solidaritet når de bare får løn efter overenskomst

---

Heine - Måske nok, men så er vi tilbage ved spørgsmålet: Hvilke erhverv kan de varetage, hvis ikke de er uddannede, eller snakker godt engelsk/dansk? Så er vi ude i de lave erhverv som rengøring og avisomdeling - Poster som der er rift om bl.a. øst-europæere og bistandsklienter...

---

Kan jo så sige,jeg arbejde på en jackup Rigg. Verdens störste,ejet af en koncern hvis navn er A.P Möller. De har to magen til hinanden. Registret i Thailand. De 300 ansatte thailändere får omkring 22dkk i timen. Var en tur i saudi,lönnen til vore käre venner er 17dkk i timen. Vi er dyktige os vesterländinge. Kan godt väre det ikke har relation til emnet,men jeg er fandeme flov over at väre dansk. Har nu heller ikke sat mine ben der i 3 år. Og tak Budda for det!

---

Det er rigtigt det ville være lavtlønsområder; men vores ulandshjælp har jo tradition for også at rettes mod de fattigste.

---

U-landshjælp er 1 ting, vi sætter penge (< 1%) - En anden ting er at sætte danske arbejdspladser på spil - Lige der er vi mindre soledariske

---

ha ha ... ja det er rigtigt.

Men nu må vi tage os lidt sammen i lille DK

---

Må nu give bkk ret, 150 thai bath i timen er en god løn i Thailand, folk der mener det modsatte vil få et chock hvis i vidste hvad en offentligt ansat tjener i Bangkok.

---

Fra Thy til Thailand skildre nu en gang virkeligheden ret godt.
jeg har været i flere landsbyer i Easrn, hvor der er støvsuget for kønne unge piger, de alle var skredet til Pattaya, og det siger jo ikke så lidt om det hele, så intet overraskede mig i programmet, man får det indtryk at pigerne fra Eassarn er dovne, og har det bedst med at komme let til penge, ved at sælge sig selv, og sådan er virkeligheden også,- når den ene ser at den anden pludseligt har fået råd til nyt hus, hvorfor så stå med bukket ryg i rismarken, når man kan tage til Pattaya, sådan er det bare

---

Fattigdom kender vi danskere kun lidt til,men det er jo ikke kun fra Thailand at danske mænd møder piger som de tager med her op til det kolde Danmark.
Det er da klart at en ikke så køn dansk fyr som med held her i Danmark kun vil kunne få fat på en halvfed sur dansk kvinde fortrækker en sød og køn pige fra Thailand.
Fattigdom tvinger mange mennesker til usundt arbejde og smukke piger har jo en fordel ved at de kan sælge sig selv til sex,men det har jo en pris.
Hvem tænker så på de mænd i kina der arbejder for en mindsteløn i kulminerne.Det er da lige så synd for dem,men hvad valg har de.
Hvad med den pris os danske mænd må betale overfor venner og familier der har de fordomme om at det er falsk kærlighed og alle thailandske kvinder er luddere.
Vi er jo alle til salg det er bare et spørgsmål om prisen.
Mine thailandske venner som aldrig har været ude fra Thailand giver mig ligeså meget kærlighed som min familie gør her hjemme.Og det har intet med penge at gøre for dem kaster jeg ikke rundt med der nede.Dog er jeg ikke nærig,men heller ikke dumsmart.