#1
Cand.polit., konsulent og tidligere formand for Dansk-Thai Forening, Svend H. H. Drachmann, Kgs. Lyngby, fyldte 90 år, søndag den 3. juni 2018.
Ved fødselsdagen var der både live jazz-musik, viser af Holger Drachmann, og russisk 'operasanger' plus taler til og fra Svend.
Fødselaren har virket i det private erhvervsliv som rådgiver indenfor økonomi, organisation og personaleforhold.
I omkring ti år var han direktør i firmaet Thai Industrial Advancement Co. i Bangkok. Svend H. H. Drachmann boede i Thailand i Bangkok-området fra 1968 og frem til 1978.
Efter hjemkomsten til Danmark holdt han i perioden 1978-98 merkonomkurser på Lyngby Uddannelsescenter.
Han har sammen med søsteren Vibeke udgivet to kunstbøger på eget forlag med tegninger af deres farfar, Holger Drachmann (1846-1908), som han stadig holder foredrag om.
Svend H. Drachmann rejser hvert år til Thailand, som han betragter som sit andet fædreland, og har i en lang årrække ydet en stor indsats i Dansk-Thai Forening, som han nu er tidligere formand for.
Dansk-Thai Forening blev stiftet i februar 1951 som den angiveligt første venskabsforening mellem Danmark og et udviklingsland.
Links:
https://www.faceb...mp;theater