Levede som milliardær i Thailand, mens han solgte narko og våben på det 'mørke net'
Skaberen af den største kriminelle markedsplads på internettet AlphaBay, den 25-årige canadier Alexandre Cazes levede et luksusliv i Thailand, mens han solgte narkotika, våben, stjålne identiteter og hacker-værktøjer på det ’mørke net’.
AlphaBay, der gik online i december 2014, menes at have tjent mere end seks milliarder kr. i virtuelle valutaer som Bitcoin, mens mange misbrugere i USA er døde af overdoser af narkotika købt på AlphaBay.
Nu er det hele heldigvis slut. I en international operation styret af FBI og Europol er AlphaBay lukket ned, og det samme er en anden kæmpe kriminel markedsplads, Hansa, der blev styret fra Holland. Hansa var i gang med at overtage AlphaBays rolle som kriminel markedsleder, efter at FBI havde slukket for AlphaBays servere.
Alexandre Cazes blev anholdt i Thailand den 5. juli, men med udsigten til måske livsvarigt fængsel tog han sit eget liv i cellen den 12. juli, før USA fik ham udleveret. ...
http://ekstrablad...en/6751612