---

Min kone og jeg skal til LOS i januar. Det er jo ikke så ringe. Men det lader til at blive en tur, hvor hver en baht skal vendes.

Jeg fandt vores billetter for ½ år siden, og jeg betalte dem alene. Samtidig afsatte jeg det, der nu var muligt i min økonomi, til lommepenge til os. Og jeg kan godt afsløre at det ikke rækker til 14 dage i vild luksus.

Min kone, der har et deltidsarbejde, har hele tiden snakket om at tjene penge, så vi kunne komme på nogle udflugter osv. Min kone betaler et bidrag til livets ophold (mad og bolig), men ikke noget derudover.

Nu hvor tiden nærmer sig, så er det blevet til at samtlige de penge hun har sparet sammen; dem vil hun give sin mor. Under stille protest gav hun sit bidrag til denne måneds udgifter. Og det kom endvidere bag på hende at der også var udgifter i DK, hun skulle betale (fagforening og a-kasse). Et faktum, hun (også) har valgt at bebrejde mig.

Hendes forventning om alt det vi skal lave på rejsen stemmer ikke helt overens med de (mine) penge, der er til rådighed. Hun har slet ikke har tænkt sig at bidrage med noget som helst til hele turen, hverken billet, hotel, mad, udflugter osv. – da hver en krone hun selv har med er øremærket til hendes mor. Hun har en gang tidligere givet sin mor et større beløb til et byggeprojekt – det endte dog med at en grådig læge scorede alle pengene fordi moderen blev syg. Nu har min kone så sparet penge sammen igen – denne gang det dobbelte beløb. Samtidig har hun også en (tavs) forventning om at jeg giver et eller andet til hendes mor. Det kommer så slet ikke til at ske – medmindre vi skal leve på gaden de sidste 4-5 dage...

Hvordan har I tacklet dette? For jeg går ikke ud fra at jeg er den første, der har prøvet noget lignende.

Hvis det er mig, der er galt afmarcheret, så må jeg blot konkludere at der vil blive noget længere mellem vores besøg i Thailand…

---

Kan sagtens nikke genkende til det, du skriver, det har taget lang tid at overbevise min kone om, at hun også skal spæde til fælleskassen til dækning af de faste månedlige udgifter.

Hun er nu næsten stoppet med at forære penge til familien, de mangler jo reelt ikke noget, men bliver måske presset af familien.

De burde jo huske på.at de klarede alting selv inden der kom en "rig" farlang ind på banen.

Jeg ville overveje og fortælle hende, at der vil blive meget længere tid mellem ferieturerne til Thailand - eller lade hende rejse alene for egne penge (lad hende betale billet og lommepenge selv), så finder hun nok ud af at vi ikke plukker pengene fra et pengetræ!

---

@lincoln1242

Den er sindssyg svær, da det er to kulturnormer, som tørner sammen.

Du vil jo med rette hævde, at idet I bor i Danmark, må hun da have haft stukket en finger i jorden og set hvordan man tænker her.
Det har hun givet, men når man nærmer sig det inderste, hendes familie -og for thailændere, har de samme forhold til mama som italienske mænd..

Hun "ser" nok slet ikke problemet. -Eller nærmere, hun foretager en bevidst forskydning. Nu er jeg ikke psykolog, så jeg skal undlade at sætte fagudtryk på, men dette er et normalt antropologisk fænomen.
Vi gør det selv, når vi bor i Thailand. I større eller mindre grad. Det er de færreste danskere, der antager alle thailænderes kulturnormer, herunder unoderne (og thainess), selvom man klarer sig i Thailand og kan tælle til ti.

Samme gør sig gældende for thailændere i Danmark. Man styrer jo som regel udenom de værste isbjerge i hverdagen, dvs. man behændigt undgår konfliktstof. Bevidst eller ubevidst.

Mit helt personlige råd kommer til at "gøre lidt ondt" på Jer begge, men i ægteskabet som i andre intime forhold, vil det man kalder Standpunktsbjerget være en dårlig løsning, idet man skal kunne fortsætte relationen bagefter.

Standpunktsbjerget kan du forestille dig som to bjerge, der ligger ved siden af hinanden. I står nu på hver sin tinde og antager hver jeres standpunkt. Konflikten er uløselig.

Bjerge flytter sig ikke (det ved Muhammed, han måtte selv komme til bjerget) så det gælder at finde ud af hvor jeres "bjerge" har fælles grund/overlappende grund.

Du har ikke flere penge=faktum!
Hun har tænkt sig at give sin mor penge=Faktum!

Jeg kan ikke løse Jeres konflikt, men en vej ville være at lade hende (uden at hovere!!) få fremlagt budgettet og med pengene til rådighed planlægge aktiviteterne.
Lade hende tage ansvar, så at sige -Uden at du (i første omgang) omtaler beløbet til moderen.
Vil det virke? Jeg kan ikke love dig det, men en ting er sikkert. Hårdt mod hårdt mod en thailænder har samme virkning som på en 4-årig pige. Det er en lose/lose..
Selvom du skulle få trumfet dine objektive argumenter, (for ja, gu' har du ret) vil det nok alligevel vendes i hendes hoved til at du er en skurk og en slambert. Om ikke andet for at have ret..

Det er det, jeg mener med at det vil gøre lidt ondt på dig i første omgang. Giv hende hvad hun vil have, men så må hun også selv arrangere. Der skal trædes varsomt ;-)

---

Måske er problemet bare taklet forkert fra begyndelsen. For vi havde ikke og har ikke det problem. Hvad min kone tjente i Danmark da vi boede der delte vi. Efter vi er flyttet til Thailand arbejder hun kun herhjemme tager sig af børn rengøring og mig og har ingen indtægt undtagen de æg hun sælger fra vores høns, så der er ikke noget at give af, når det så er skrevet har hun aldrig givet sin mor eller far penge eller for den sags skyld, noget andet de har nok, og vi har nok i os selv med vores børn. Men jeg fatter da ikke at folk, som jeg kender, lader konen arbejde for at give pengene bort, er man sammen må man da også yde & nyde sammen, og ikke lade pengene gå til helt andre formål, som familie og andre anlæg uden for hjemmet.

---

Hvis din kone havde et arbejde i Thailand, da i mødtes, har hun højst sandsynligt forsørget sin mor. Dette stopper jo ikke, selv om hun bliver gift og forlader Thailand. Derfor er det en god ide, at konen laver en forsørgerkontrakt med moderen, så man ved hvor meget, det drejer sig om. Førhen kunne man trække det fra i Skat. Det kan man vist ikke mere.

---

Ja hun havde et arbejde i Thailand da vi mødtes, men hun forsørgede da ikke hverken sin mor eller far. Hvorfor skulle hun dog det de har da selv arbejde begge to og det har de stadig selv om de har trappet lidt ned og holder lidt mere fri end de gjorde for 12 år siden og da hun er enebarn så får hun faktisk lidt af dem sammen med børnebørnene, mine svigerforældre kommer sku altid med gaver til familien her og gerne en flaske eller et karton øl til mig

---

Undskyld det varet svar til trådstarter

---

r
Ha Ha misforståelser er der jo masser af især her. Nå så er du da tilgivet her på en højhellig juleaftensdag

---

Det er et meget velkendt 'fænomen' du der står med Lincoln.
Forud for mit eget ægteskab med en Thai, havde jeg hørt utroligt mange lignende historier (samt værre), men også nogle, der tacklede det anderledes.
Faktisk synes jeg at den beskrivelse Sudsakhon kom med, samt tilhørende forslag, nok tackler den situation du er i nu bedst.
I vores ægteskab, hvor min kone endnu ikke arbejder, har jeg fra dag 1 (da vi mødtes for 5 år siden) lagt vægt på at åbne min økonomi op, således at hun kunne få en klar fornemmelse for hvad pengene blev brugt til. Det har ikke altid været lige nemt at forklare, og somme tider har jeg da også måttet holde hårdt mod hårdt, og håndtere den 4 årige pige, der pludselig dukkede op.
Jeg har altid sat penge til side til diverse formål, som hus, bil og ferier, hvilket har gjort det en smule nemmere, når dagen kom, hvor vi skulle på ferie. Nu er der så også kommet en svigermor ind i billedet, som jeg så også sætter en lille smule af til hver måned. Når alle udgifter+opsparinger er betalt, er der så en sum penge tilbage... Disse penge deles i 2 ved udgangen af måneden (når variable udgifter som mad, benzin og diverse er betalt). Hermed har hun sine lommepenge, og jeg har mine... Når hun starter med at arbejde, er aftalen at alle hendes penge bliver smidt ind i samme 'økonomi-fordelings-maskine', og således vil både hun og jeg have lige mange lommepenge når måneden er omme... Hun har med andre ord bidraget til økonomien efter devisen at vi begge skal være lige stillet, når alle udgifter er betalt...
Hvor mange hun så vælger at spare op til sin mor, er jo helt og holdent op til hende... Jeg fortsætter selv med at sætte en klat skilling til side hver måned, således at hun føler at jeg også interesserer mig lidt for hendes familie.
Som sagt har dette ikke været den nemmeste løsning, og har også haft sit afkast af genstridigheder. Min erfaring er at det har været en decideret svær opgave blot at snakke om penge/økonomi med min kone, der både virkede uinteresseret, men også uforstående i begyndelsen. Min kone har aldrig krævet noget af mig, men som de fleste andre, været god til at gøre mig det klart, hvad hun mener at hun mangler i livet for at have det godt... Her har vi så langt fra altid været enige... Og med ovenstående fordelings metode, har det været super nemt for mig at sige at hun jo blot kan købe det selv... :-)
Men jeg står i dag med en stærk følelse om at hun både forstår og er enig i måden det skal gøres på. Således fortalte jeg hende om dit dilemma igår, og hun forstod dig 100%, og erklærede sig enig i at Sudsakhon's løsning, ville være en perfekt løsning... Og så tilføjede hun: Hvis det var mig, så ville jeg lade min mand spise somtam hver eneste dag, og dermed spare penge til ture.. haha...
Jeg håber i får en dejlig ferie trods alt, og at med tiden finder et fodslag, der gør livet tåleligt...

---

Jeg kan kun med hovedrystende undren læse denne tråd og især trådstarters dilemma.

Et råd?

Skilsmisse..

Har da aldrig oplevet dette problem i mit forhold, måske fordi hendes baggrund er slid og slæb i rismarken fra hun var lille, og videre frem til hun selv sparede op til en uddannelse som frisør. Hun kender penges værdi, hun kender hårdt arbejde, ærlighed og holde ord, og en anden vigtig pointe: Hun er ikke fra de nordøstlige provinser, og har aldrig været i DK og kommer der ikke på noget tidspunkt, skal ikke spoleres af evtl. "gode veninder". Det gør en forskel, stor forskel..

---

Nhæ, Nhæ, Nhæ Dr. JohnBkk. Den går sgu ikke...

Skilsmisse løser problemet, ja det økonomiske. Men hvad med et mangeårigt ægteskab og de dermed forbundene følelser.?
Man skipper sgu da ikke sin mangeårige kone, før alle andre muligheder er udtømt. Trådstarter appellerer netop til os om at komme med en løsning, for at undgå den ultimative konfrontation.

At den måske slet ikke findes, skal jeg ikke gøre mig klog på.
De små 'djævle' er netop forbandet kreative og dygtige, til at arrangere, at (vi) 'det svage' køn bliver 'kørt' op i et hjørne.

---

Tjaaa.. du har ret, der kommer vel bare en ny lille smuk djævel med samme vaner.

Skal jo heller ikke være for frelst og hellig, jeg har da postet afskillige hundrede tusinde ud til land, hus, guld osv. "for fælles bedste" og min fremtid som fattig folkepensionist, håber ikke hun sparker mig ud af matriklen til den tid, men kan jo aldrig vide med dem, vel?

---

Hold et vågent øje med formuen...

---

Jeg tjekker under madrassen hver eneste dag!

---

Til OP, lincoln.

Jeg ville tilbyde din hulde viv 3 muligheder:

1. Vi rejser sammen, jeg betaler broderparten fordi jeg sandsynligvis har mere at gøre godt med. Men vi rejser som et team med alt det hvad det nu indebærer.

2. Vi rejser slet ikke under disse omstændigheder.

3. Jeg rejser alene.

Jeg kan lige forestille mig, hvordan hun reagerer på option 2 og 3

I min erfaring skal man vare sig vel for ikke at tillade de "små, forknytne, underdanige og undertrykte" thailandske bambusraketter tage al for megen føring. Det fører sjældent til noget godt, og der bliver fremadrettet etableret en mønster, der gentager sig selv. Præcedens om du vil.

Samtidig, mister de respekten for dig, hvis de føler at de kan styre dig, kontrollere dig, manipulere dig, uden konsekvens.

You are da man! Det er noget de kan forstå, og de forventer ikke noget andet.
Indledningsvist.

At være "da man" forpligter selvfølgelig også. Og da specielt når damen er kommet her til dk, og I er blevet gift.

Afslutningsvis, blot som en sidebemærkning.
Jeg hørte fra min eks-kones thailandske veninder, at hun havde sagt om mig, at hun ikke kunne "styre mig".

DET varmede

PS. Du skal nok lytte mere til sudsakhons råd.

mvh
rinpoche.

---

Trådstarter jeg syntes du skal læse det indlæg du selv har skrevet her for knap 2 år siden.
http://www.thaila...ost_225279
Tror ligeså godt du kan tage tyren ved hornene og tage en snak med hende om det fornuftige i at give hendes mor en stor sum penge på en gang.
Det er meget bedre at hun sender en lille sum til hende hver måned, jeg har desværre alt for ofte set hvad der sker når de pludseligt får mange penge mellem hænderne.
Enten får de pludseligt en masse nye "venner" der sidder og drikker med dem hver dag/låner penge indtil kilden tørrer ud og vennerne forsvinder igen.
Eller også bliver de spillet op da 98% af alle thaier tror de kan spille sig til rigdom.

Det handler 99% sikkert om "face" både blandt veninderne her dk og i familen/nærområdet i Thailand at hendes mor skal have de penge.
Især blandt mange thaier her i dk bliver der smurt tykt på når de skal fortælle hvor godt de har det og hvor mange penge deres mand/forsørger har.
Vi kender også en del hvor hun ikke laver andet et bruge mandens penge og ingenting laver.
Mange af dem spiller kort og bor nærmest på kasino Munkebjerg, havde jeg mødt sådan en kvinde var det godtnok blevet et meget kort forhold.

Men generelt er thaier rigtig dygtige til at nasse/bruge andres penge, vi ser det hver eneste gang vi er i Thailand.
Hvis vi sidder uden for og hygger os med de familiemedlemmer/venner der også bidrager til hyggen(f.eks. Øl og whisky) så varer det ikke længe inden div naboer=nasserøve begynder at komme sivende.
Der er konen heldigvis blevet konsekvent så ligeså snart de første par stykker har indfundet sig så bliver drikkevarerne pakket sammen og festen er slut.
Somme tider har hun faktisk også bedt dem om at fordufte, det er ikke noget de er vant til dernede.

Vi har faktisk haft problemet med konens datter også , hun studerede i en del år på universitetet hvor vi bidragede til hende sammen med farens famile(han har været død siden hun var lille).
Men da hun var færdig skete der ikke rigtig noget i ca 1,5 år mht at finde noget arbejde, så tog jeg en snak med konen om at pengestrømmen måtte stoppe og efter lidt protester blev det sådan.
Og pudsigt nok tog det ikke engang 2mdr at finde et arbejde efter kassen blev smækket i.

Så trådstarter du kan ligeså godt tage diskussionen inden i skal afsted, jeg fornemmer også der er nogle forventninger til indholdet i turen der skal afstemmes.
Ellers tror jeg du ender med at sidde hjemme ved familien hele ferien, og det er ikke særligt hyggeligt i 14 dage, hvis man ikke kan tale/forstå(thai).

Jeg forstår godt hvis hun gerne vil bruge alle 14 dage sammen med familien hun vel ikke har set i 2 år.
Men så må du jo tage feriekassen og planlægge hvad i skal lave så langt den rækker, i kan evt tage hendes mor med så i slipper for resten af familen.

Kommer hun oppe fra nordøst er der et sted jeg skal se engang når vi kommer til Thailand på den årstid.
Det er Sam phan bok, desværre har vi ingen familie/relationer i nordøst så det bliver nødvendigt at rejse efter det for vores vedkommende.
[https://youtube.com/watch?v=vzeAWfANlrk[/youtube]

---

Mange europæere får den type problem, når de har et tæt forhold til thailandske kvinder. Og jeg tror, årsagen er, at mange thailændere ikke har den samme form for 'logik' som man har i den vestlige verden. Dette volder også problemer thailændere imellem. Jeg kender fx en kvinde, der havde et godt job i Bangkok og sendte en betydelig sum penge hver måned til sin gamle mor i provinsen. Disse penge var stort set morens eksistensgrundlag. Da moren så efter mange års forsørgelse blev svagere, insisterede hun, at datteren skulle komme hjem og passe hende permanent. Hun kunne slet ikke forstå, at hun - og hendes datter - ikke ville have noget at leve af, hvis datteren skulle opgive sit arbejde. Moren havde heller ikke noget løsningsforslag, hun kunne åbenbart slet ikke lægge to og to sammen - eller måske ville hun ikke, hvad ved jeg. Det var ikke ond vilje, hun så simpelthen ikke sammenhængen.
Det at våre gift med en thailænder er ikke altid en dans på roser.
Held og lykke.

---

Håber i har haft en go jul alle sammen.

Hvor er det dog befriende at det LANGT om længe er blevet tilladt at skrive om de faktiske forhold..
Tidligere hvis nogen tog chancen og skrev om hvordan tingene fungerer, var der nærmest mord i luften..

Nej det hjælper ikke trådstarter ret meget, for han har kun en mulighed hvis han vil have et fornuftig ægteskab... nemlig som flere har skrevet, få sat hus reglerne, ellers giver det for de fleste KUN problemer at leve sammen med en thai.
For uanset om vi kan lide det eller ej,,, så er det det eneste de forstår.
Men som også skrevet, nu er det kørt af sporet, så risikoen for skilsmisse er stor,,, for hun Taber ansigt nu, hvis tingene skal til at fungere. Hun har jo vist og pralet vidt og bredt af ... hun er bossen i huset.

---

Reglen er vel denne her "De penge jeg tjener er mine og de penge du tjener er ogsaa mine".

---

Mange danske "mænd" aner jo ikke hvad det vil sige at være mand, pga. den omklamrende nazi-feminine styring og kontrol der har hærget Danmark siden 60´erne. De der så har opgivet at være i et forhold med sådan en dansk karikatur af en kvinde, finder andre græsgange, f.eks. i Thailand, men er dårligt udrustede til at klare den udfordring. Derfor har mange thai tøser alt for nemt spil til at køre rundt med skvathovedet, der i misforstået tolerance og hensyntagen bare lader hende tage føringen i alle forhold, især de økonomiske..

Manden skal styre og lede i et forhold til en thai, det har hun det bedst med og respekterer ham derfor 100%.

Den anden måde med typisk dansk tolerant forhandler/konsensus mentalitet dur simpelthen ikke her.