#1
De vigtigste fødevareafgrøder i mange lande hører i virkeligheden hjemme i andre regioner. Nogle lande henter tæt på 100 procent af deres nationale kalorieforsyning fra ’udenlandske’ planter.
»Det er fascinerende at se i hvilken grad, mange planter er blevet synonyme med traditionel kost i lande mange tusinde kilometer borte fra det sted, hvor disse planter først fandtes«, siger artiklens hovedforfatter, Colin Khoury fra det internationale center for tropisk landbrug (CIAT) i en pressemeddelse, og nævner tomater i Italien og chili i Thailand som eksempler.
Det kan seniorforsker Ida Theilade fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet skrive under på. Hun arbejder blandt andet med at undersøge folks viden om planter, og hvordan de bruger dem.
»Vi kan lave interview med folk i Thailand, som vil sværge på, at chilien og tomaten er oprindelige planter i deres land. Det samme gælder europæiske kålsorter som blomkål og broccoli, som kun er dyrket i Thailand i 40-50 år. I almindelighed tænker vi ikke over, hvor planterne stammer fra«, siger Ida Theilade.
Chili stammer fra Latinamerika, og tomaten stammer ligesom kartoflen fra Andesbjergene i Sydamerika.
Læs nærmere på:
Politiken
Og foruden chili og tomat, så stammer
papaya hellere ikke fra Thailand af.