#1
Mitsubishi fabrikkerne i Thailand har netop produceret bil nummer tre millioner til eksport til over 150 lande – især L200 pick up.
Thailand er et af verdens største pick-up markeder, så det er naturligt, at bilfabrikker fra hele verden producerer deres biler dér – for det område af Asien aftager de flest producerede biler.
For Mitsubishi Motors (Thailand) Co. Ltd (MMTh), som virksomheden i Thailand hedder, drejer det sig 29 pct. af produktionen i Thailand, der bliver i ASEAN og Asien regionerne.
Eksporten fra MMC's fabrikker i Thailand har har netop nået tre millioner biler.
22 pct. til Europa
Latin Amerika aftager 27 pct. af produktionen, Europa aftager 22 pct., Oceanien 12 pct., Afrika fem pct. og Mellemøsten fem pct. MMTh er Mitsubishi Motors Corporation’s største produktionsområde udenfor Japan med tre fabrikker inklusive en motorfabrik – og MMC har en produktions-kapacitet i Thailand på årligt 420.000 biler.
Af disse biler udgør L200 pick-up 43 pct. af eksportandelen i år til dato. Faktisk er det den thailandske regerings strategi for landet at blive en af verdens produktionscentre for 1-tons pick-up biler.
Andre bilmodeller
Til det europæiske område eksporteres ud over L200 også modellerne Space Star og den nye Attraga, der en en mini-sedan bilmodel.
Til lokal brug produceres også Pajero Sport, Lancer EX – samt en del KD-køretøjer (adskilte biler: Knocked Down), der så af skattemæssige årsager samles lokalt andre steder i verden.
Læs nærmere på:
http://varebilogt...i-thailand