Rest in Peace, Becky. Du vil altid være i mit hjerte,« stod der på en Facebook-side for et par uger siden.

Jeg modtager ofte Facebook-beskeder og opslag, SMS’er og opkald fra de kvindelige migranter, jeg har interviewet i forbindelse med min forskning i migration og trafficking fra Nigeria og Thailand til Europa.

Alt fra rejseplaner, spørgsmål om de bedste ruter mod Europa, selfies med trutmund og solbriller, fotos af nyfødte, madfotos – og til hurtige spørgsmål om, hvorvidt de kan låne penge af mig.

Dødsannonceringer dukker op af og til. En bror er død i Sahara på vej til Europa, en thailandsk kvinde er knivstukket af en kunde på et bordel i Danmark, en anden dræbt i en trafikulykke i Thailand. Opslaget om Beckys død var skrevet af en bekendt til Becky.

Jeg havde ikke hørt fra Becky i nogle måneder. Det var ikke usædvanligt. Hun havde tidligere mistet telefoner til væbnede røvere, fået utallige nye numre, ingen penge til internet, eller hun var i sin landsby eller i Sahara uden internetdækning.

Sidst, vi talte, var Becky ved at krydse grænsen fra Nigeria til Niger. Det var Becky’s tredje forsøg på, via Niger og Libyen, at nå Italien. Jeg havde ventet på at høre nyt. Så kom dette sørgelige R.I.P.

Jeg spurgte hendes Facebook-bekendte, hvad der var sket. Jeg tænkte, hun nok døde på vejen til Europa – i ørkenen eller i havet. Men det var ikke sådan, Becky døde.

Det usædvanlige i forhold til andre migrant- og flygtningegrupper er, at langt over 50 procent af de nigerianske migranter er kvinder. Delstaten Edo er dermed et af de omtrent syv steder – ’hot spots’ – primært i det globale syd, hvorfra kvinder i særlig grad rejser til det globale nord til ægteskab, sexindustrien eller bliver involveret i trafficking.

De andre områder er Nordøstthailand, Østrumænien (ikke Det globale Syd), det nordøstlige Kina, det nordøstlige Brasilien, Den Dominikanske Republik og Filippinerne. Herfra rejser kvinder oftest via såkaldte ’intime migrationer’ – det vil sige knyttet til kontakten til en mand eller mænd – sexkunder og ægtemænd.

Intime migrationer er i hastig vækst på globalt plan. I Danmark er thailandske kvinder nu den nationalitet, danske mænd hyppigst gifter sig med ud over etnisk danske kvinder.

Det forskningsprojekt, jeg er ansvarlig for, Women, Sex and Borders – Seeing Migration, Sex Work and Trafficking from the Global South, undersøger dette fænomen med feltarbejde to af disse steder – Edo state i Nigeria og Isaan i det nordøstlige Thailand.

Jeg har arbejdet som antropolog med migration, særligt kvinders migration i 13 år. Becky er ikke den første migrant, jeg har arbejdet med, der er død som en følge – direkte eller indirekte – af migrationen.

Becky spurgte mig:

»Hvad skal jeg sige, Sine, når jeg kommer til Italien, hvis jeg bliver taget af politiet – skal jeg sige, jeg er offer for trafficking eller flygtet fra Boko Haram?«

Skillelinjen mellem migrant og flygtning er ikke altid tydelig. Mange er begge dele på samme tid.

Antropolog Sine Plambech vil fremover skrive jævnligt til Moderne Tider (på Information.dk) i forbindelse med sit forskningsprojekt om EU’s migrationskontrol og især kvindelige migranter.

Globalt migrerer kvinder især fra seks-syv områder, hvoraf Plambech udfører feltarbejde i Thailand og Nigeria. Kvinder søger ofte mod Europa og Danmark ved for eksempel at gifte sig eller som sexarbejdere. Nogle bliver involveret i trafficking.

Deres fattige hjemområder er afhængige af de penge, de kan sende hjem, men en strengere migrationskontrol i EU har gjort det sværere for kvinderne at komme til Europa. Projektet skal derfor blandt andet undersøge, hvordan EU’s tiltagende migrationskontrol påvirker kvinderne, deres ruter til Europa og udviklingen i deres hjemlande. Undervejs vil hun skrive om det og tage Moderne Tiders læsere med ind i det antropologiske laboratorium.

Sine Plambech er ansat på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Projektet er tilknyttet migrations-forskningsmiljøer på University of Oxford og Columbia University i New York. Forskningen er finansieret af, og indgår i, Det Frie Forskningsråds eliteforskerprogram.