#1
Det københavnerbaserede streetwear-mærke Wood Wood har åbnet deres første thailandske shop-in-shop i samarbejde med den lokale partner UnCensored, der driver en række butikker indenfor streetwear og livsstil.
Wood Wood offentliggjorde i starten af 2015, at ambitionerne var at vokse på det internationale marked. Siden da er det gået stærk, og københavner-mærket har allerede åbnet nye kontorer og showrooms samt udvidet agentsamarbejder på både eksisterende markeder og nye markeder. Og nu åbner Wood Wood så deres første shop-in-shop i Thailand i hovedstaden Bangkok.
Butiksåbningen sker i samarbejde med den lokale partner UnCensored, der igennem flere år har solgt Wood Wood i eget butiksregi. Med en stigende thailandsk efterspørgsel på både streetwear og skandinaviske mærker, var tiden dog inde til at åbne op for et selvstændigt Wood Wood-univers.
”Vi oplever en større bevågenhed overfor streetwear og skandinaviske mærker hos de thailandske forbruger, og derfor mener vi, at det er det rette tidspunkt at præsentere Wood Wood i et shop-in-shop-koncept.
Derudover ser vi UnCensored som den perfekte platform for Wood Wood, da deres stil og vores brandidentitet passer godt sammen,” siger Wood Woods PR- og kommunikationsansvarlige, Morten Meldgaard til Fashionforum.
Den nye shop-in-shop åbner i UnCensored-butikken, der er placeret på 1. sal i det nyåbnede luksusstormagasin EmQuartier Shopping Complex i kvarteret The Helix Quartier.
Kilde:
Fashion Forum
Oprettet af
GAMBIT d. 16/04-2015 06:07
#2
Godt marked for WoodWood, jeg håber det bliver en succes for dem.Har selv haft klæder af WoodWood og det er godt design i høj kvalitet.
Jeg må nok en tur forbi deres butik og se om ikke der er et par T-shirts jeg vil købe.
H&M er også forholdsvist nyt hernede såvidt jeg ved
Mon ikke det er en god åbning for andre skandinaviske tøj brands ?
Tiger of Sweden
Acne
Norse Projects
mfl.