#1
Med et firma der vokser fra at være en kuffert-virksomhed til at have rigtige kunder, hvor der skal sendes faktura ud, så er det vigtigt at tingene er i orden, hvis man gerne vil have at virksomheden skal vækste korrekt. Det var derfor nødvendigt for mig, at finde en advokat, der kunne hjælpe med stiftelse af et thailandsk firma.
Igennem mit danske netværk fandt jeg en thailandsk advokat, der tidligere havde hjulpet med at stifte et thailandsk firma til danskere. Her var det især vigtigt for mig, at han talte utroligt godt engelsk, så jeg rent faktisk forstod hvad det var der blev skrevet under på og de generelle regler der er.
I et almindelig thailandsk firma, har man kun ret til én arbejdstilladelse som i første omgang, naturligt nok, går til managing director – hvilket vil sige, at jeg havde min egen i orden men i og med at jeg skulle have en ekstra dansk ansat, så havde jeg brug for endnu en.
For at få en ekstra arbejdstilladelse igennem et almindeligt thailandsk firma, kræver det at man kan stille 2 millioner baht til rådighed, hvilket ca. svare til 360.000 kr, og det var på det tidspunkt ikke realistisk at finde frem et mit lille firma.
Igennem mit netværk havde jeg hørt om begrebet BOI. Et BOI selskab, eller rettere, BOI certifikat er noget man kan få tildelt, hvis man lever op til de krav BOI stiller indenfor ens branche.
Med et BOI har man en række fordele alt afhængig af ens virksomhedsform. Det positive ved min virksomhed ved at have dette certifikat var og er, at jeg kan få tildelt flere arbejdstilladelser, uden at skulle stille 360.000 kr tilrådighed pr. stk.
Til al held, så havde den advokat jeg brugte i starten også erfaring med at ansøge om BOI og det fik jeg efter 4 måneder fra da vi startede ansøgningen – så det tog sin tid, men var det hele værd.
Læs nærmere på:
Iværksætter i Thailand