bitten skrev:

Hvis du lover mig ikke at sige det til nogen så er vi i dag 75 og 76 år.
så nej vi er ikke helt unge men vi rejser alt det vi kan .

bitten skrev:

Jeg fik lige lyst til at fortælle en lille oplevelse vi havde, for en del år siden.

Vi tog fly til Singapore, havde 14 dejlige dage hvor vi var stort set over hele øen. Jeg havde booket et værelse hjemmefra, på et ( på nettet ) fint hotel.

Vel ankommet og indlogeret, indtog vi byen og mætte og trætte kom vi retur til hotellet.

Der var noget uro på gangen ( ikke voldsomt) men jeg åbnede døren og kikkede ud. Det var bare rengøring på værelset overfor. hilse pænt og undskylde nysgerrigheden.

Ca. 1½ time senere blev der gjort rent igen på samme værelse ????? ja mine tanker var ikke der hvor jeres allerede er !!!




Dette gentog sig flere gange. ( Min mand grinede bare , da jeg sagde " jeg tror de har glemt , at de allerede har gjort rent ". ) nej rigtigt gættet vi var indlogeret på et hotel for den lette garde, og da vi om aftenen skulle ud og spise, sad der 4-5 mandfolk på rad og række nede i forhallen. " og ventede på deres tur. Ha ha ha jo jeg lærde noget nyt.


Men singapore er absolut et besøg værd.

Vi tog så en bus til Malaysia, til Malacca en flot by med røde huse over alt. Der ramlede vi ind i et bryllup, på en mandag. Her havde vi en sjov/god oplevelse. Vi havde ikke fået vekslet til malaysiske ringgrit så ud på gader og stræder for at finde en ATM. efter ca ½ time og vi stadig ikke havde fundet en , spurgte vi en ung mand der havde hævet sin bil op på donkraft om han viste hvor vi kunne finde en ATM, joooo sagde han men den ligger langt væk herfra, har I travlt ? nej det havde vi da ikke , ok han satte sine hjul på bilen sænkede den ned , kørte os til ATM, spurgte om vi ville med tilbage, det ville vi ikke, men ville betale for hans hjælp bensin og ulejlighed. men nej nej det skal I ikke. ( han fik en skilling ).

Vi tog videre til Port Dickson, og fandt et dejligt hotel. Undrede os over at det var inkl. morgen og aftensmad. Men ja ja nyt land nye skikke.

Da vi kom ned for at spise aftensmad, kl 18.45 , sad der mange mennesker i spisesalen omkring en flot buffet men ingen spiste ???
Jeg sagde til Sank " der er noget galt " så vi satte os ned udenfor og ventede på hvad der ville ske.
SÅ kom vores værtinde og spurgte os om vi var muslimer ? nej sagde jeg det er vi ikke. Ja hun dette er et internationalt hotel og I må gerne gå ind og spise, muslimerne venter fordi der er ramadan og de må først spise k 19.00.
Vi ventede til kl. 19.

2 dage senere var ramadanen slut, da vi kom ned om morgenen blev vi budt velkommen af vores værtinde og indbudt til at spise ved et bord hvor alle kvinderne på hotellet havde lavet en ret og taget med, og nu skulle vi smage det hele. Det var en tak fordi vi havde respekteret deres ramadan. ( vi var de eneste udlændinge


Men nu fortsætter jeg min lille beretning.

Da vi skulle videre fra Port Dickson, spurgte vi vores værtinde om den hoteelkæde havde et hotel i Kulua Lumpur. Det havde de ikke men hun kunne anbefale et andet hotel .

Så bad vi hende kalde en taxi til busstationen. Som et lille lyn holdt der en taxi foran døren.
Alt blev læsset ind og vi begyndte at køre, chaufføren spurgte os hvor vi skulle hen og vi svarede , med en bus til Kulua Lumpur.

Ok sagde han jeg vil gerne køre jer derind, vi aftalte en pris, husker ikke beløbet men det var billigt, så vi slog til.

Så stoppede han taxien, vendte sig om og spurgte os om vi havde noget bestemt tidspunkt vi skulle være fremme, men nej det havde vi ikke.
Om vi så ikke lige kunne køre med ham hjem først , for han sov da han blev kaldt ud til denne tur, og havde derfor ikke fået hverken morgenmad eller bad.
Så det gjorde vi så, vi studerede hans høns, der for forvirrede rundt i haven.

Efter at han havde badet og fået morgenmad , startede vi så , 10 min. efter ringede hans telefon.

Igen stoppede han bilen, vendte sig og spurgte om vi havde noget imod , at det blev hans kollega der kørte os til K.L. nej på samme betingelser var det i orden.
Tilbage igen op til et stort hotel, hvor nogle Amerikanere ventede, på at få vores taxi, i en byttehandel.

Det viste sig , at den chauffør, vi havde kunne tale engelsk, det kunne kollegaen ikke. Amerikanerne ville kun have en engelsk talende chauffør. De skulle helt ud til lufthavnen ca. 15 min.


Vi kom til Kulua Lumpur, var oppe i samtlige høje tårne med udsigt over byen. Men Petronas tvillingetårne er nu flotte i rustfri stål.

Der findes også et dejligt china town, og lige over for det et kæmpe marked, med alt hvad hjertet begærer. ( jeg fik kun lov til at være der ganske kort) . Jeg var så på internet cafe, skulle sende lidt mails hjem.


På en tur var vi blevet sultne, og fandt en skøn åben restaurant, der ville vi gå ind og spise frokost.
Man bestilte ved en disk, vi fik noget kylling med ris i karry , det smagte fortræffeligt, og de sagde vi kunne bare komme igen og få mere hvis vi kunne spise mere. ( ikke helt normalt ) .
Da vi ville betale fik vi besked om det kostede skam ikke noget. ?????
Vi har nok set underlige ud, man viste os et skilt skrevet på et sprog vi ikke kunne læse. Jeg spurgte om de gerne ville oversætte til engelsk for os , jo det var et spisehus for nødlidende og andet godtfolk der ikke havde råd til at betale for mad. ???

De havde så en box hvor man kunne komme penge i efter behag, det gjorde vi så.

Maden smagte dejligt, men vi var der kun en gang.
Var lige en tur på internet cafe før vi tog videre.

Efter 8 dage i kulua lumpur, var tiden kommet til nye oplevelser, vi fandt jernbane stationen købte billetter til nattoget , 1 klasse med sovevogn. ( ja ja fint skal det være ) Vel anbragt i toget, kunne jeg ikke finde min telefon, så jeg lånte min mands telefon, så jeg kunne ringe til den, forventede at en kuffert eller taske ville ringe.. men nej den blev svaret ??????
Dum som jeg er spurgte jeg hvor er du? jo det var internet cafeen.
Ok vær venlig at destruere mit simcard så kan du beholde telefonen .
var mit svar.

Sovevognen var med sæder der blev klappet sammen til enkelt køjer ,en over og en under . og 8 sæt i vognen. en hovedpude, et tæppe, en lille hylde over tæerne til kufferten.
Et gardin til at trække for, og godnat.

Man ligger såmænd godt nok men man sover jo ikke så meget.

Næste morgen kl. 6. blev vi purret ud i Bütterworth. Vi tog så færgen til Penang.

Vel ankommet gik vi som sædvanligt en tur for at finde ud af hvor i verden vi var.

Ved siden af os ved en fodgængerovergang i george town, mødte vi så et ungt dansk par, de skulle sejle fra Penang til Langkawi ????
hov det lød spændende.

Vi hyrede en taxi til en heldags tur rundt på Penang, op i bjergene, op til en bananplantage, der fortalte de os , der findes 38 forskellige sorter af bananer, og jeg som troede en banan var en banan.

Vi havde et par ture mere på øen, og holdt jul der, de fejrer ikke jul men de havde pyntet op som til nytår.

Vi købte billetter så vi kunne sejle til Langkawi, en øv tur kort men man kan ikke se noget ud af vinduerne, de var matte , og man måtte ikke gå udenfor.

På havnen i Langkawi står en kæmpe ørn med et åbent vingefang, meget flot.
Vi fandt et hotel med udsigt over en lagune hvor der lå nogle sejlere til ankers.
På 12 sal, vi skulle rigtigt nyde nytårsaften

Først skulle vi jo finde et sted at få mad , intet at finde , vi stoppede en ung mand , jo han viste et sted, så vi kunne bare hoppe ind i hans bil så skulle han nok køre os der ud.

På vejen kørte vi forbi vores hotel, og vel ca. 200 meter derfra bare længere til den anden side, var den omtalte restaurant.
Vi satte os , de havde ikke noget spisekort, kunne ikke forstå et ord engelsk, men med blandt og papir fik vi tegnet noget der skulle ligne en kylling.

Vi opgav at finde ud af hvor mange måde de kunne lave den kylling på.

Efter maden listede vi hjem, det var jo nytårsaften så vi anbragte os foran det store vindue ud til lagunen, kl. 24 kom 2 forkølede nødraketter fra lystbådene , og intet andet ????

Vi drak så nok en lille en , ønskede hinanden et godt nytår og begyndte at gøre klar til natten.

Der var det at Buddha, Allah og vor herre
åbenbart syntes det var synd , for der brød til tordenvejr løs , så en hel time sad vi og så ud i mørket , mens det lynede hele vejen rundt om os.
En god nytårs aften.

Næste gang jeg skriver videre kommer vi til thailand .

Vi tog så en båd fra Langkawi, til Satun i Thailand, også her en øv tur kort men man kan ikke se ud af vinduerne og må heller ikke her gå op. Vi havde glædet os til at se området med mange små øer men sådan skulle det ikke være.

Efter det sædvanlige papirarbejde ved grænserne, fik vi endelig fat i en taxi der ville køre os ind til Hat yai vi fandt et godt hotel, men men men det viste sig , at wc var utæt og det var ikke vand der kom løbende hen af gulvet.

Der var desværre ikke nogen " ingeniør " der kunne lave det , så vi flyttede ind til naboen , dagen efter.

Vi havde læst , de havde en meget flot fontæne, så vi sjoskede en tur , ( det var lidt langt væk ) men vi fandt den , den var flot, men desværre uden vand !!

De havde jo selvfølgelig også et natmarked, det måtte vi runde , de havde måske noget vi ikke lige kunne undvære.
Det viste sig , at det havde de ikke.

3 dage her og vi kørte så videre med taxi til Songkhla. hotellet lå så vi havde udsigt til en stor indsø. Meget smukt.
Vi var jo ude for at noget som sank siger, så på med traveskoene og af sted der var en kæmpe stor fiskerihavn den måtte vi ned og " snuse " til
undrer det noget , at der lugtede af fisk ???

Man har uden for 2 øer , kaldet Katten og Rotten, med lidt god vilje kan man godt se det lignet en kat og en rotte.

På vejen langs havet, var der også blevet plads til en ubåds admiral. Sandelig også en lille havfrue der dog ikke kan tage konkurrencen op med hende på langelinie.

På den tur talte vi med en masse mennesker der, fortalte løs om det hele , ( vi forstod ikke en dyt ) men det var meget hyggeligt.

4 dage i songkhla og så farvel.

Vi skulle jo videre ud på den lange tur vi absolut ikke havde planlagt.

Så ned på busstationen, finde en der skulle til Nahkon Si Thammrat.

En utrolig flot tur over bro og dæmning , flot natur. og vi ankom !!!

Ude på " lars tynd ..... mark. Vi hankede op i kufferterne der var da gudskelov hjul på . Der var ingen by at se så vi prøvede at kikke os omkring for at få en form for taxi , men der var blæst ikke et menneske i miles omkreds.

OK vi traskede ind af vejen og lige pludselig kom en motorcykel af dem med et lille ladsidevogn, han stoppede og gestikulerede , hvor vi var på vej hen ? jo vi skulle jo ind til byen for at finde et hotel ! han forstod ikke et kuk, men forsøgte da, i løbet at 20 min stod der 10 mennesker rundt om os og forsøgte , at finde ud af hvor vi skulle hen .

Pludselig ud af ingenting kom en lille mand med blød hat, og jakkesæt han fandt så ud af hvad det var vi ville, sagde det til manden med motorcyklen og så gik det stærkt med at få bagage, mig og sank op på køretøjet. Men nej den lille mand ville med , være sikker på , at vi blev afleveret det rigtige sted.

Det var en høj sidevogn så jeg havde haft lidt svært ved at komme op i den så da vi nåede hotellet bakkede han sidevognen helt ind til trappen så jeg kunne gå lige ud . Det var til stor moro for, hotellets personale der var kommet ud for at se det optog.

vi stopper her og fortsætter igen senere.
Vi nåede til Nakhon Si Thammarat.

Her havde vi læst , at de havde et gammelt teater. ! Det var en oplevelse af de store, det er Thailands første " Skyggeteater" og de lavede figurerne selv, de hugges ud i kohud, med meget fine stemmejern. Jeg vil tro I alle på et eller andet marked har set disse figurer.

Der er et stor samling af figurer som bliver brugt på det meget lille teater. Så komme nogen der forbi , så brug et par timer der.

Der er en anden sjov ting ved det Teater, de får en form for statsstøtte , for at bevare håndværket og selve det, at lave " skyggeteater" .

På vejen ned til Teateret, kom vi forbi et lille stykke af den gamle bymur, har I tænkt på , at urolig mange af Thailands byer, har en stump af en bymur, en bymur der for længst er fjernet for , at give plads til bilerne.

En anden ting er , ikke en eneste by uden de har et klokketårn, ( vi har billeder af mange , det ene flottere end det andet ).

Vi besøgte også et Tempel ( ja det kan man jo slet ikke undgå ) Wat Phamahathat, hvis man er til sølv håndværk så er dette stedet , selv faldt jeg for en lysestage , ( jeg kunne ikke undvære den ).

Det er et sted der er værd at gæste, men vi måtte jo videre.

Afgangen fra Nakhon Si Thammerat var lige så festlig som vorea ankomst, den foregik i 2 Cykeltaxi med fuld oppakning, ned til busstationen i den anden ende af gaden.

Turen gik nu med Minibus ( der kører ikke store busser alle steder. ) videre over et bjerg til Surat Thani. Det første hotel vi kom til viste os ned i kælderen til et værelse der lugtede af mug og så meget trist ud der nede under jorden. Så undskyld fra os og videre til et andet, det var ind igennem en port over en gård op på 1.sal. Et nydeligt værelse, så der blev vi ( hvilket vi kom til at fortryde ).

Vi trængte til at strække benene og gik en dejlig lang tur langs med floden, skønt og fredfyldt. Vi nød at se på livet ved den flod. Der traf vi igen et dansk par , men denne gang var det vores tur til at anbefale turen syd over , vi kom jo lige derfra.

Da vi skulle sove var den madras så hård , at det var umuligt at ligge på den , hovedpuden var stoppet ,ed de mursten der var blevet tilovers fra byggeriet ( tror jeg ).

Så var der bad men ingen varmt vand ok det kan man godt leve med i Thailand, men da det så viste sig at der heller ikke var afløb i gulvet så man stod i vand til ankerne , når man skulle på toilettet, senere.

Så vi samlede vores pakkenelliker og forlod byen.

Ankom så til Chumphon med en minibus, puha det var lige før vi takkede for at være i live , den chauffør havde bestemt vundet det kørekort, men han kørte stærkt .

Sank havde det ikke så godt i sin mave , han havde spist en rejecocktail dagen før , den " smagte ikke som den plejede " men han ville ikke høre da jeg sagde lad den stå.
Det bøder han så for nu.

Sank måtte blive på hotellet , mens jeg gik en tur i et stormarked der tilfældigvis lå på den anden side af gaden ( shoppegenet.)

Men vi havde nu bestemt os for at tage videre til Prachuap Khirikhan der havde vi været året før og boede på et skønt hotel helt ned til vandet.
Golden beach hotel. Vi blev modtaget som var vi i familie og fik "vores gamle værelse igen "

Her havde vi igen en meget sjov oplevelse , men mere om den næste gang.


Vi var jo nået til Golden beach hotel ( tak til IT for et billede af hotellet)

Der var jo stor gensyns glæde og den nyfødte dreng fra sidste år som bare lå i sin seng , kravlede nu lystigt rund på gulvet.

Vi bad om at kunne blive i 14 dage, vi måtte lige have en pause, fra rakkerlivet.

Jo det var da i orden , men der var et lille problem for i først kommende weekend skulle der være bryllup og hele hotellet var lejet ud.

Men vores vært tilbød at køre os ind til det store hotel i byen og betale for en overnatning, og hente os igen dagen efter !!!

Det er service !!

Vi gik ind til byen for at handle. På vejen kommer man forbi et bjerg med hunredevis af aber, der tigger mad. Man skal holde godt fast i sin taske , ellers har de " stjålet " den.

Vi fik selvfølgelig købt for meget , så vi måtte have en taxi ( motorcykel /m sidevogn ), tilbage .
Vel anbragt og kørt vel ca. 100 meter. stoppede han . Bad os stige ned med alle poser og tasker.
Så væltede han motorcyklen frem over et par gange , ??? satte den så rigtigt igen , fik os og hele menageriet om bord igen , og så kunne vi køre hjem. ( han skulle lige have reservetanken hældt ind i tanken ).

Vi havde før brugt en lille restaurant som er ejet af 2 søstre, de lavede dejlig mad. De var der gudskelov stadig.
Frokost spiste vi på den meget store terrasse der var lige uden for vores vindue, vi havde den for os selv.

Vi benyttede pausen til, at gå nogle lange ture langs med stranden, den er meget flot og meget lang , og der var ikke et øje.
Vi badede også fra stranden , den ene dag var der meget store bølger, Sank skulle selvfølgelig lige prøve, ( med alt tøjet på hat og smøg i munden) om man kunne stå fast når de slog ind? det kunne man ikke , han faldt lige på halen og en tur under vandet og det første han sagde da han kom op var? , hvorfor slukkede du min smøg. ?

En lille sjov ting som man heller ikke oplever ret mange steder i verden, Thaier der om aftenen kommer og spiser, med venner, med sig har de Whisky flasken skal bare købe vand.
En familie havde oven i købet selv medbragt deres ris koger med ris.

Vi gik også en tur til en fiskemole og så på skive , man er vel sømand.



Vi tog afsked og lovede at vende tilbage en anden gang, vi følte os ( som jeg tror vores dronning gør ) meget vigtige personer, alle vinkede til os da vi kørte ned og fik en bus til Hua hin.

Vi blev sat af midt på landevejen ? protesterede vi havde kø løst billet til Hua hin, (Der er altid 2 på busserne en chauffør og en dame der råber folk til og kikker på billetterne ). Damen stak os 20 baht i hånden og pegede på en " grissebil " så kan I tage den resten af vejen !!!!!

OK vi steg op i den bus damen havde peget på, intet skete , der gik vel ca. 15 min så kom en mand og satte sig på førersædet. Der skete stadig ikke noget , vi talte om, det nok var en forkert bil vi havde valgt, men min kloge mand sagde " ser du andre " og nej det gjorde jeg ikke. så vi blev .

Efter endnu 15 min startede han så bilen, og ca. 2 km senere var vi i Hua hin. hurra. Vi spurgte så en taxi på det sted vi nu var blevet sat af, om han kendte et godt hotel til en rimelig pris. Jo det gjorde han da , det skulle helst være ved havet eller så man kunne se havet.

Vi blev så bænket i den motorcykel med sidevogn og kørt ned på en fiskemole, ud af en lang bro og derude for enden lå et " hotel " .

Det første værelse vi fik, der var der ikke noget rør fra håndvasken og ned, så når man vaskede hænder så var man våd fra livet og ned.

Så fik vi et andet . i første række til havet.

Det var lavvandet da vi kom, men da vandet kom tilbage stod det sådan lige under gulvbrædderne. Det opdagede sank, da han skulle et lille ærinde i nattens løb. Der lød et vildt hyl så jeg tændte lyset og der slog bølgerne lige så fint op imellem brædderne . hyggeligt.
Nå men det var et herligt sted og der var havudsigt. Der var en stor terrasse, vi kunne sidde på , der var 4 unge italienere der boede på værelset overfor. De levede af frugt, og vand . De skulle spare på pengene, for de havde ikke så mange mere.

Hua hin var stedet hvor Sank kunne få tobak det havde det knebet med de andre steder, ( han ville helst rulle selv ). Jeg havde jo mine osepinde, dem ville han ikke have.

Her kunne vi også få noget der mindede om landbrød, det var skønt , nu havde vi kun kunnet få toastbrød der smagte af vanillie.

Vi var på en italiensk restaurant hvor vi fik lasagne, det stykke man fik var vel 2 cm på hver led. så vi gik hjem igen og spiste landbrød men makrel i tomat. ellers havde vi måttet gå sultne i seng.

Vi havde besluttet os til at køre til Bangkok næste dag men vi blev nu i 8 dage.

Men det driverliv går ikke hvis man vil opleve noget, derfor af sted til Bangkok, også her har vi et hotel vi ynder at komme på. New World, igen gensyns glæde og så fik vi 10% på regningen fordi vi var gode kunder.

Der var også velkomstdrinks gratis, det er et muslimsk hotel så det er orangejuice. Men det er jo tanken der tæller.

Jeg må jo indrømme , at der var gået lidt rigeligt " shoppegen " i den så vi pakkede en kuffert med alle de ting, som vi ikke skulle bruge på vores videre færd. Vi havde 2 dage på et hotel i Bangkok i den sidste ende ( det skulle man have dengang for at rejsegarantifonden ville erstatte hvis noget gik galt.)
så vi tog til det omtalte hotel med en stor kuffert , afleverede den til opbevaring i 2 md. det kostede 700 baht. men vi slap for at rejse rundt med alt det overflødige.

Så måtte vi jo lige en tur i Kharosan, et sjovt sted, kan anbefales , hvis man ikke allerede kender det.
Men hold på dine ting , mister du dit kamera i den ene ende af gaden, kan du købe det i den anden ende.

Det er her unge mennesker fra hele verden mødes og rejser sammen for et stykke tid og så skilles igen, her tales alle sprog, her findes folk fra alle samfundslag.

Vi er her også altid bare lige for at indsnuse atmosfæren.

Turen gik så med ekspersbåden til taksin broen, og med metro til Ekamai, derfra bussen til Pattaya. Vi skulle til 80 års fødselsdag.

En tidligere kollegas mand fyldte år, han viste ikke vi kom.

Indlogeret hos Merit på second road, drog vi ud til jomtinen, jeg laver altid lagkage til runde fødselsdage, men kunne lige i den kort til finde en , så vi købte en vandmelon, og fik den skåret over på midten, heri havde vi sat 80 små fødselsdagslys og 80 små dannebrogsflag. Det var et festligt syn, men Jens blev glad, og det var det der var meningen.


Fra Pattaya tog vi op på Sukkumvith road og stoppede bussen til Rayong. Den var godt nok overfyldt men der var lige 2 ståpladser, så dem tog vi . Her mens vi ventede på bussen stor en ung mand og fortalte os, at vi skulle besøge Mae hong son, når vi nåede der op. Han gav os et kort med adressen på et sted at overnatte.

I Rayong skiftede vi så til en bus til Chanthaburi. Efter indlogering gik turen i byen og finde cowboybukser til Sank.
Det skulle jo være Lee så efter megen søgen fandt vi en forretning hvor de havde så mange , at de solgte af dem.
Vi købte 3 par, så da damen begyndte at lægge dem i en pose tog hun en stor sportstaske og kom ned sammen med bukserne , hov hov ! vi har ikke købt nogen taske !! nej nej det er gave fordi I købte 3 par bukser. Så ok tak tak .
Videre neden under og købe lidt meget sødt brød til en kop kaffe , og et par poser forskelligt slik ( uspiseligt ) , ved kassen fik vi så betalt og stukket en stor flot porcelænstallerken i hånden undskyld den har vi ikke købt ! nej det er en gave fordi I handlede hos os ?????

Da vi jo ikke kunne rejse rundt med en tallerken, ventede jeg, til der kom nogen ud fra forretningen, med en tallerken i hånden og ville forære den til en eller anden , den første turde ikke tage den , men det lykkedes da, at finde en der ville have den.
Det hotel vi var havnet på viste sig , at være et sted hvor Jonny Reimer havde spillet mange gang med The Clifters.
Rudolf der spillede bas havde båd i havnen hvor vi også har båd , så ham kendte vi jo ganske godt. Den ene af Tjenerne fandt ud af , at vi kom fra Danmark så vi fik en hilsen med hjem til Rudolf.
( som vi jo desværre måtte tage alt fortidig afsked med ).

3 dage og et par Øreringe i diamant senere tog vi med bussen Nakhon ratchasima her måtte vi ud og se en statue af en " dame " der i sin tid havde banket Laoterne. ja de kunne de damer !!
Vi blev enige om , at tage tidligt af sted næste morgen så hen til busstationen kl. 7, for at finde ud af, at den bus vi havde regnet med først kørte kl. 10. det gad vi ikke vente på så, vi hoppede på en bus der skulle til Khon Kaen det håber vi er den vej vi skulle hen.
nemlig til Nakohon Phanom. Men næ næ så nemt skal det nu ikke være så vi skulle til en anden busstation. Hyre en tuk tuk jo jo han
viste skam godt hvor vi skulle hen !! Da vi så holdt på togstationen måtte vi til igen , at forklare hvor vi skulle hen , med lodder og trisser fik vi ham til at køre til den rigtige busstation.
Det var en utrolig flot tur op over bjergene på hårnåle sving. Det var også en lidt begivenhedsrig tur , idet vi 2 gange undervejs måtte ind og have repareret " bremser " . Det er temmelig vigtigt på de veje , at man kan bremse.
Under vejs talte vi med en medpassager som spurgte hvor vi kom fra og hvor vi have tænkt os at tage hen, da vi fortalte ham vi ville til Nakohon Phanom, så fortalte han os , at det ikke var sikkert vi kunde finde et sted at overnatte. Han var nemlig på vej til Bryllup, en af byens spidser havde en datter der skulle giftes og alle hoteller var fyldt med bryllupsgæster.
Vi blev enige om , at det måtte komme an på en prøve.
Men denne ( vores nye ven ) tog sin telefon og snakkede meget længe . Så ringede han af, vendte sig til os med besked om , at hans svoger ville hente os på busstationen og sørge for , at vi blev standsmæssigt indlogeret !!!! det er sgu service.

Ganske rigtigt vi blev hentet og fragtet til hotel Maenam Khong grand viuw.

Et skønt sted , med udsigt over mecon floden.

Så tager vi lige videre i morgen.

Der var jo dette store bryllup i Nakhon Phanom, den kvindelige nysgerrighed fornægter sig jo ikke, så vi måtte ned og se hvad der skulle foregå.
Udenfor det største hotel i byen var der sat buegange op med røde hjerter og silkebånd og hele gaden var flagsmykket og et kæmpe billede af den vordende brud.

Men vi fandt aldrig ud af hvornår det omtalte bryllup skulle finde sted.
Vi gik en lang tur langs med Mekhong floden, der var et lille færgested og en dejlig bænk lige ud for, så de sad vi og betragtede det liv der var.
Det var lidt som, at sidde ved færgerne i Helsingør, her var det bare Laoter der slæbte ting med hjem til Laos, og Thaier der slæbte ting den anden vej.

Der var et herligt mylder af travle mennesker. Der var oven i købet et spisehus, så vi kunne spise frokost.
(uden at misse noget af det der skete).

Efter nogle dage her, tog vi endnu en bus til Nong Khai.

Her kommer så en lille genfortælling, Sank har jo nemlig i en anden forbindelse, snuppet lidt af ” MIN” historie.

Nord Thailand er bestemt et dejligt område? vi har været meget rundt der oppe. Vi får jo nogle gange skøre indfald? så efter at have kørt landet tyndt i 3 md. var vi trætte af lokal bus og sad i Nong Kai vi havde mødt en dansker på en landevej hvor vi skiftet Bus og han reklamerede for Mae Hong Song og et gæstehus der oppe.
Der flyver vi op sagde Fruen! jo, men, forsøgte jeg spagfærdigt. Men Fruen havde talt. Vi måtte så til Udon Thani for at finde en flyver. Hvis man tror det er bare lige , så tager man grundigt fejl ! nej Udon Thani til BangkoK så med fly fra Bangkok til Chiang mai, og så først et fly videre til Mae Hong Song, det blev en lang dag.
Vi forsøgte at ringe til det Gæstehus. Vi have fået Tele. nr. men de fattede ingen ting, så en ung fyr i lufthavnen , som vi havde spurgt om vej, sagde jeg køre jer der op ? da vi kom der op, var der et ungt par der gloede noget forvirret på os ? men vi kunde da vælge en hytte ? der var vel 20 alle tomme ? men vi fandt en med flot udsigt over Bjergene og blev der i 8 dage.
Hyggelig lille by også. Det viste sig at det var lidt uden for sæsonen så ejeren var rejst til fest og familie besøg i BK og så var det noget familie, der have lovet at holde øje med stedet, medens de var borte. Et hyggeligt sted Høns, Hunde og Katte rende rundt mellem hinanden. De unge mennesker lavede morgenmad til os. ( vil tro efter telefon til ejer en dejlig oplevelse.)
Så nu træder Sank ud af historien igen .

Nu sad vi så og fandt ud af, vi måske skulle tage en lille tur til Chiang Rai. Som tænkt så gjort. Et fly til Chiang Rai. Her havde vi aftalt , at mødes med nogen venner der skulle til Laos.
De kom blev indlogeret på samme hotel som os. Vi havde været her før , det var deres første gang. Så naturligt nok måtte vi jo på natmarked, og spise medens vi så underholdning.
Natten var jo ung endnu så vi fandt en lille hyggelig bar, bag ved natmarked. Vi faldt i snak med en Australier og hans Thai hustru,
De havde også nogle danske venner så vi hygge snakkede.
Hvordan det gik til ved jeg ikke , men der var nogle englændere der begyndte, at synge deres hjemlands vemodige sange, Flere af dem havde vi jo lærd i skolen så de sjusser vi havde fået gjorde , at vi selvfølgelig hjalp dem med det.

KL var vel ca. 02.00 da vi blev enige om , at vi måske skulle gå hjem. På vejen købte vi dog en flaske rom og en stor cola, hvis vi nu skulle blive tørstige når vi kom hjem.

Hvad vi piger ikke havde set var, at den rom var en 60 % så vi fik kun et glas hver før vi sov og vågnede op næste morgen med et hoved der absolut fortalte os , at det burde vi holde os fra.

Sank følte , at en lang gåtur nok ville være sagen. Han havde lærd at sige undskyld på Thai, hvilket han listede ned på baren og sagde.
Men nej de knappede en singha op til ham og meddelte , at det var meget længe siden de havde haft en så sjov aften.

Dagen efter tog vi en tur med en longtrailer op af floden til en lille landsby , hvor vi så fik frokost, derefter videre med minibus, til den gyldne trekant. En flot tur men, man er totalt knust , af at sidde på tværs i bunden af den form for båd. I minibus videre, til Karens folket , før turen gik tilbage til Chiang Rai.

Vi tog ned på busstationen alle fire, vores venner skulle have en bus til Laos, og vi skulle med bus til Chiang Mai.
Det skulle I prøve, (hvis I ikke allerede har prøvet). Der kører en VIP bus med brede flysæder, som kan lægges næsten helt ned.
Så læn jer tilbage og nyd den tur op over bjergene, ca. 3 timer. Det er en fryd for sjæl og legeme.

Vi kom frem og blev kørt til et hotel, der så rimeligt ud, men sengen var en dobbeltseng, vi havde anmodet om 2 senge, det havde de ikke ledigt, men lovede os et dagen efter.
Vi fik også tilbudt et andet værelse, men der var også kun en seng. Den seng vi allerede havde, var med en af disse gyngemadrasser så det var umuligt at sove sammen.
Så vi tjekkede ud og begav os længere ned af gaden. Der ligger Anodard, det er et godt hotel. Det kan anbefales, til rimelige penge, rent og pænt, og imodsætning til mange andre, er der 2 stole.
Anodard havde ikke morgenmad, men lige overfor ligger en lille restaurant hvor man spiser godt. Den ene morgen fik vi os et billigt grin. Ved et bord lidt fra os, sad en Svensker, da han havde spist sin morgenmad, tog han sin overmund ud og skyllede den i juicen, for så at putte den i munden igen. Ikke særlig lækkert, men grinagtigt.

Så begav vi os ud i byen, har tidligere været her og boet nede ved floden, men ville nu prøve noget andet.
Vi boede i sin tid hos en dame der havde været skolelærerinde. Der oppe havde vi lærd en taxichauffør at kende.
Vi ville gå til ham og bede ham om at køre en tur til Doi Suthep. Vi har været der før, men det er altid et besøg værd.

Der hvor han holder med sin Taxi, er der 6 -8 tuk tuk, når vi før gik forbi dem spurgte de altid, hvor skal I hen ?
Sank slog sig altid på det ene lår, min læge siger motion. Det kunne de næsten sige på dansk.

Sank havde også fået en beundrer, et sted vi spiste engang imellem, var det en musikpædagog der ejede stedet, hun spillede, kærlighedssange og sang for Sank når vi var der. Da vi skulle sige farvel havde hun hentet sit skoleorkester til at spille, det var hyggeligt, men Sank tog dog med videre.
Det var et side spring, der var kun 1 tilbage af de drenge, der kunne huske Sank.
Vi bestilte Taxien til en tur til alle fabrikkerne udenfor byen, jeg havde lovet, at tage en paraply med hjem.
Vi måtte jo lige runde, silke, møbler, støberi, og smykke på vejen.

Natbasaren er jo kendt, af stort set alle. Men der findes et Thaimarked, som er mindre kendt. Det ligger nede langs med floden, her handler thaierne, det koster det halve, af basaren.

Der er utrolig mange Templer i Chiang Mai og omegn, mange af dem er et besøg værdige.
På det store torv inden for den gamle bymur, er der som regel loppemarked i weekenden.

Hvor dejligt der end er i Chiang Mai, må vi videre. Endnu en bus denne gang til Lampang, her kører der små hestevogne, hestene en lille race, har alle stråhatte på, og vognene smukt pyntet med blomster. Det hotel vi kom til havde desværre kun plads til os i 2 dage, så dagen efter gik vi på jagt efter en andet sted.
I en lille smøge til en sidegade, lå en bygning der godt kunne minde om et hotel. Der var et stort skilt men det stod på Thai, det kunne vi ikke læse.
Så gik vi ind og spurgte om det var et hotel, ja det var det da. Det værelse vi fik, var en halv herskabslejlighed.
Kæmpe stort, men altanen var inddraget til badeværelse. Den meget store seng, lignede en dukkeseng så stort var det, med flotte mahonie vægplader, det var mørkt men flot.
Så får I ikke mere i dag, men vi tager videre i morgen.

Vi tager lige en lille tur til.

I Lampang er der nogle gode restauranter nede ved floden, men husk der er mange myg.
En anden lille oplevelse vi havde i Lampang, Sank havde igen ikke mere tobak, og vi spurgte i en forretning, men nej det havde de ikke. Der stod en kunde mere, en dame hun sagde, der ligger en forretning nede i den anden ende af gaden, jeg tror de har det.
Henvendt til Sank sagde hun ” hop op bag på min motorbike, så kører jeg dig derned” som sagt så gjort. De havde tobak og Sank blev leveret tilbage.
Det var en af de små, men sjove oplevelser man får ved, bare at hoppe ud på det dybe.
Dagene gik lidt for hurtigt, men vi satte os i en bus til Sukhothai. Helt oppe ved den historiske park, fandt vi et dejligt sted, små huse flotte og i et skønt område.
Vi gik en lang tur rundt i Parken og ind på det museum der også findes her. Det er et utroligt dejligt område, og en hel del små salgssteder, jeg købte nogle meget fine hæklede runde duge. Damen sad og hæklede dem på stedet.
Efter aftensmaden, hørte vi klokker der blev slået på, der var mange og der var mange der skulle så på dem.
Vi nød aftenen uden for huset, indtil der pludselig, lød karoke musik så højt, at de kunne stå på den anden side af huset. Det kom dog fra en bar meget langt væk.
Vi er ikke så vilde med Thaimusik, men vi er jo gæster i landet. Kl. ca. 02 stoppede det så var det sove tid.
Vi gik til køjs for at vågne igen kl. ca. 04. der begyndte nogle Arabere at messe til Muhammed.
Dagen efter flyttede vi ind til byen, der var kun trafikstøj det kan man da sove fra.
Har man ikke været i den historiske park, så kan også det anbefales.
Nogle dage efter tog vi bussen til Nakhon Sawan, midt i byen var et hotel med en elevator uden på huset.
Man kunne så følge gadelivet mens man kørte henholdsvis op eller ned. Hotellet lå ovenover et supermarked.
Nu havde shoppegenet jo ikke som sådan været i brug i flere dage, så da Sank lige skulle hvile lidt kørte jeg ned, for at tage byen i øjesyn.
Det første der mødte mig da jeg trådte ud på hovedgaden, var en kæmpe elefant. Et prægtigt dyr, men det var steder der var lidt underligt, imellem biler og motorcykler luntede den bare af sted.
Jeg handlede lidt og gik op til Sank der var vågen igen, ” jeg har lige mødt en elefant nede på gaden ” sagde jeg. Sank kikkede på mig, har du fået solstik eller har du drukket? nej ingen af delene. Vi befinder os på hovedgaden.
Det ville han ikke rigtigt tro på.
Da vi senere gik ud for at spise, kom den såmænd tilbage, så der stod Sank og måtte indrømme at jeg ikke havde drukket, og ikke set syner.
Det sted vi spiste havde et spisekort, jeg bestemte mig for tomatsuppe. Da jeg fik den serveret, var det en kyllingesuppe. Jeg sagde jeg havde bestilt tomatsuppe. Sorry! hun gik med kyllingesuppen og kom igen med en aspargessuppe. Jeg opgav den smagte fortræffeligt.
Et andet sted bad jeg om iste, fik en kop varm kaffe og en kop varm te. Jeg lignede nok et ??
Jeg sagde,jeg bad om iste? yes, that is the, and that is coffee. Jeg drak det kunne ikke andet for indeklemt grin.
Ok vi fortsætter i morgen.

I Nakhon Sawan var også en stor sø, den gik tur rundt om flere gange. En dag var vi blevet tørstige og fandt et lille sted hvor vi kunne få en øl og en vand, de småmønter der blev tilbage, lod Sank ligge på bordet.
Et pænt stykke henne af gaden kom den unge pige løbende efter os, med de få mønter.
Det var dengang, i dag ved de godt det er tip.

Vi tog fra Nakhon Sawan og videre til Kanchanaburi, her er det jo broen over river Kwai, og dødens jernbane der er det mest kendte.
Et stykke før vi nåede helt ud til broen, fandt vi en ressort med små træhuse som stod ude i floden. Der var et herligt sted og vi valgte os den hytte der lå længst ude i vandet.

Nu har jeg åbenbart noget blod som myggene syntes er godt, for de stod opmarcheret uden for hytten om morgenen, nå vi skulle have morgenkaffe.
Vi valgte, at blive så derfor måtte vi sætte myggenet op om natten.

En tur med jernbanen er næsten obligatorisk, også en tur ned og se hvor de mange tusinde af fanger blev tvunget til at udføre arbejde med den jernbane.
Der er flere forskellige museer med minder (rædselshistorier) om krigene og de uhyggelige tilstande.
Det er tankevækkende, men menneskene bliver ikke klogere.

Vi måtte hvor nødigt vi end ville, pakke og tage turen til Bangkok.
Vi havde kun 5 dage til vi skulle flyve hjem. Dem benyttede vi til en tur på Wat Aron, og Chinatown
Vi havde jo en kuffert opbevaret på hotellet.
Den hentede vi og tømte indholdet ud på sengen. Man skal altid være sikker på, at der ikke er noget i kufferten der ikke bør være, ting nogen kunne finde på, at få med til Danmark. Eller vilde dyr, der havde sneget sig med.

Nå der var ingen af delene. Men du gode gud, hvad vi / jeg havde fået samlet, der var silkestof, der var en paraply, der var lak ting, der var gaver til alle derhjemme, der var cowboybukser, og tasker, bluser, og meget meget mere.
Så var der alt det dyre i de små æsker men det fylder da ikke.

Vi fik pakket det hele, og da vi skulle af sted til lufthavnen, stod regnen ned i torve, det eneste regn vi havde fået i de 5½ md. Vi havde været på farten.
Nå pyt, taxi holder jo lige uden for, normalt koster en tur fra hotellet til lufthavnen (den gamle) 300 baht.
Men nu ville de have 500 baht. Næ, næ sagde mor du kan få 300 baht! nej sagde han! ok så finder vi en anden! men alle der holdt der ville have 500 baht.
Så tog vi vores kufferter og gik rundt om hjørnet, så kostede det pludselig kun 300 baht.

Nu vil jeg sige jer tak fordi I ville tage denne tur med os, det var i 2002 – 2003 den fandt sted, vi har taget mange ture siden.
Dem kan I måske få en anden gang.
vh. Bitten

Vi er nu ved, at planlægge vores tur hjem fra Thailand næste år.
Den hedder Kina, Korea, Japan og Alaska og fly til Danmark .
Krydstogt.

a32;a32;