Der var idag en udsendelse i P1 om Hans Niels Andersen, stifteren af ØK. Godt nok er Thailand og Bangkok kun nævnt minimalt i udsendelsen, men måske vil udsendelsen alligevel interesser nogle herinde. Jeg fandt i hvert fald udsendelsen interessant, selvom den mere handlede om H. N. Andersen og tiden omkring 1. verdenskrig end hans tid i Thailand.
Da Hans Niels Andersen blev født i et arbejderhjem i Nakskov i midten af 1800-tallet lå det ikke i kortene, at han skulle blive en af landets aller mægtigste mænd. Som 20-årig nyudlært skibsbygger stak han til søs. Det bragte ham Bangkok, hvor han i 1884 stiftede firmaet Andersen og Co., der blandt andet handlede med skibsforsyninger. Tanken om at gøre handlen mellem København og Fjernøsten til en lukrativ forretning voksede hos H. N. Andersen i begyndelsen af 1890'erne, og han begyndte af søge om lån hos de danske banker.
Privatbanken med C. F. Tietgen i spidsen sagde nej, men Landmandsbankens direktør Isak Glückstadt ville gerne låne den lollandske handelsmand penge. I 1896 flyttede H. N. Andersen til København, og den 19. marts 1897 blev Østasiatisk Kompagni (ØK) stiftet, med Isak Glückstadt som formand og H. N. Andersen som ledende direktør.
Østasiatisk Kompagni voksede sig stor og det samme gjorde H. N. Andersens magt, der politisk gik gennem et tæt bånd til kongefamilien. Og hans vægt fik væsentlig betydning flere gange.
Under 1. Verdenskrig forsynede H. N. Andersen briterne med politiske og militære efterretninger, og forsøgte, med forståelse fra udenrigsminister Erik Scavenius og Christian 10., at skabe fred gennem royale forbindelser til London, Skt. Petersborg og Berlin. Det lykkedes ikke, men til gengæld fik han skabt forståelse for Danmarks pressede situation, på trods af neutraliteten. Det lettede de danske handelsbetingelser med de krigsførende lande betydeligt, og sikrede dermed en meget gunstig økonomisk situation for Danmark under 1. Verdenskrig.
Men under den blankpolerede overflade fandtes væsentlig mere lyssky handlinger. Den russisk-japanske krig i starten af 1900-tallet og en dårlig teaktræs høst forårsagede, at 60% af ØK's 7 millioner kroner store aktiekapital gik tabt. H. N. Andersen og bestyrelsen tilslørede regnskaberne og fik ny likviditet fra Landmandsbanken. De skjulte tabene for offentligheden.
Men da Landmandsbanken, med Isak Glückstadts søn, Emil i spidsen, krakkede i 1922 gik der skår i den ellers så store og mægtige H. N. Andersens ry og rygte....
Gu' ved om ikke mon H. N. Andersen og Walter Christmas mødte hinanden i Bangkok da de begge næsten må have været der samtidigt. bare en tanke jeg fik.
I dagens anledning, så bringer Ingeniøren også nogle billeder af og indefra skibet. Ligeledes kan man på Ingeniøren læse nogle 100 år gamle eksemplarer af Ingeniøren hvor det dengang helt nye og revolutionerende skib blev beskrevet.
På teksten under billederne kan man læse at skibet havde plads til betalende passagerer. En returbillet kostede hvad der vil svare til cirka 100.000 kroner omregnet til nutidige penge.
A.P. Møller vandt rivalernes opgør
A.P. Møller - Mærsk er Danmarks største virksomhed. Engang var det ØK, som var nummer et – i dag er kompagniet en skygge af sig selv.
Indtil 1980 var ØK ikke bare Danmarks største virksomhed men også Nordens største virksomhed. Større end giganterne Volvo, Statoil og Nokia. Det var virksomheden, som var indbegrebet af det tunge erhvervsliv. Virksomheden arbejder i dag primært i Asien og Sydamerika gennem selskaberne: EAC Foods, EAC Industrial Ingredients og EAC Moving and Relocation Services.
Der er mange lighedspunkter mellem ØK og A.P. Møller - Mærsk. De var begge feteret af deres omverden, og den bedste målestok er antallet af bøger, der er skrevet om virksomhederne og deres topchefer.
Voldsom vækst
ØK – eller mere korrekt Aktieselskabet Østasiatisk Kompagni – blev stiftet af H. N. Andersen i 1897. Men der var en tyvstart 13 år tidligere med firmaet Andersen & Co. Udgangspunktet for forretningen var handlen med Thailand, der dengang hed Siam. Væksten var voldsom i Asien. Ligesom i dag. Undtagen i Kina, der på det tidspunkt var svækket af en række krige op gennem 1800-tallet med både Storbritannien og Frankrig.
H. N. Andersen fik gang i forretningen, der bestod af flere forskellige forretningsområder, og rederivirksomhed kun var et af dem. I Thailand fik han skaffet sig flere værdifulde kontakter, og positionen var stærk. Til gengæld var Andersen & Co ikke særligt kendt hjemme i Danmark. Det blev anderledes.
I 1890erne tog H. N. Andersen retur til det amputerede kongerige, der efter krigen i 1864 havde tabt Slesvig-Holsten til Tyskland, der var blevet det kontinentale Europas økonomiske dynamo. I København fik han kontakt med de mest fremtrædende erhvervsfolk. Som en tidlig version af Matador opsøgte H. N. Andersen Hans Christian Varnæs i skikkelse af bankdirektør Isak Glückstadt. Og lige som i den kendte TV-serie blev det til et ”nej”, da opkomlingen kom med nye ideer til at drive forretning på. Han lader sig ikke slå ud af de uheldige resultater. Senere opstår der tætte relationer mellem de to personer og virksomheder.
Netværk af royale personer
Heldigvis opstår der andre muligheder. Den danske Kong Christian den IX og Dronning Louise havde guldbryllup i 1892, og i den forbindelse havde danskerne i Thailand samlet sammen til en gave til guldbryllupsparret. H. N. Andersen overrakte gaven en formiddag, og samme aften blev han og hustruen inviteret med til et arrangement på Amalienborg. Her mødte han prins Valdemar, der var gift med prinsesse Marie. Er varmt og ikke mindst langvarigt venskab opstod, og dermed var vejen åben til et stærkt netværk af royale personer over hele Europa. På det tidspunkt var der markant flere aktive kongehuse, og deres evne til at åbne døre var endnu stærkere den gang end nu.
I perioden frem til 1897 blødte relationerne op til Landmandsbanken, og ØK blev stiftet. Den gang var der ikke de samme restriktioner som i dag, hvad bankdirektører kunne involvere sig i. Derfor blev Isak Glückstadt formand for bestyrelsen, og H. N. Andersen var CEOen, der skulle få tingene til at ske i dagligdagen. Herefter tog erhvervseventyret for alvor fart.
Aktionærerne scorede kassen
I 1917-1923 var Emil Glückstadt bestyrelsesformand for ØK. Han var søn af Isak Glückstadt. Under Første Verdenskrig fik dansk erhvervsliv for alvor gang i butikken. De solgte til begge sider af de krigsførende lande, og især rederierne tjente formuer på de hastigt stigende fragtrater. De blev tidoblet. Aktionærerne scorede kassen. Der blev udbetalt store dividender til dem. A.P. Møller mente, at pengene skulle ud og arbejde i stedet for at ende i ejernes lommer. Der skulle købes nye skibe. Og det blev der.
I 1922 krakkede Landmandsbanken. Emil Glückstadt blev kastet i fængsel for bedrageri. På grund af de tætte relationer mellem Landsmandsbanken og ØK ville det være utænkeligt, at H. N. Andersen kunne overtage posten som bestyrelsesformand for Landmandsbanken efter rekonstruktionen foretaget af den danske stat.
Grønt lys for A.P. Møller
Derfor var der grønt lys for Arnold Peter Møller der i 1928 overtog posten som bestyrelsesformand for banken. Med den overtagelse blev A.P. Møller for alvor en del af den tunge del af dansk erhvervsliv. Men ØK var stadig stærkest. En position der holdt sig mange år frem i tiden.
I 1919 fik H. N. Andersen Danmarks fornemste orden, Elefantordnen. Den blev overrakt af Christian X. 81 år efter modtog Mærsk McKinney-Møller samme orden af dronning Margrethe. I 2000 var A.P. Møller-Mærsk Danmarks største virksomhed. ØK havde solgt skibene fra og var mindre end nogensinde. Selv om A.P. Møller - Mærsk er en stærk virksomhed, er det ikke Nordens største virksomhed. Norske Statoil er nummer et.
Soeren Ellemose har skrevet en bog: "Kompagniet - H.N. Andersens OEK 1884 - 2007".
Det er synd og skam at se et engang stort firma gaa ned. Problemet ganske kort kan sammenfattes som foelger:
1. Firmaet ville for meget dvs spredte sig for meget i alle verdensdele indenfor alle former for handel, industri og skibsfart
Ideen med "vekselvirkning" er egentlig god nok, for hvis noget gaar skidt er der nok noget der gaar godt.
2. Investeringerne var for laante penge og firmaet blev ramt af de hoeje renter
3. I begyndelsen af 1990'erne gik det helt galt med en investering i et svineslagteri i det fhv Oesttyskland, grafisk industri i USA havde det daarligt og det gik ogsaa skaevt for skibsfarten. (Her var det saa skidt med det hele).
Det medfoerte at der kom en ny ledelse til og bl.a. OEK's EACLines (container linie) blev solgt til APM.
I dag er OEK, Plumrose virksomhed i Venezuela og Santa Fe relokerings virksomhed (Asien, Australien og Europa).
En af hovedaarsagerne til APM's rigdomme er oliefundene i Nordsoen.
Jeg har spekuleret på om der er et samenfald ? ØK byggede et flot nyt hovedsæde i frihavnen, næsten alle de Banker der er gået ned de sener år har først bygget et flot nyt hovedsæde ??
Man kan ikke sammenligne erhvervsvirksomheder og banker. De driver godt nok forretning alle, men bankerne har været for grådige/agressive. Det er det der har kostet på dårlige forretninger.
Eks. min bank ringede og ville tilbyde mig at optage lån i vores hus, og indbetale pengene på en pensionskonto. Huspriserne er faldet og jeg ville være stavnsbundet hvis jeg havde taget imod tilbudet. Men banken ville stadig tjene penge på bl.a. administrations gebyr o.s.v.
Jeg har spekuleret på om der er et samenfald ? ØK byggede et flot nyt hovedsæde i frihavnen, næsten alle de Banker der er gået ned de sener år har først bygget et flot nyt hovedsæde ??
OEK's krise medfoerte at man var noedt til at saelge den flotte glasbygning i Frihavnen, fyre ca. 70 medarbejdere og saa flytte hovedkontor til Singapore. Bygningen blev solgt til et forsikringsselskab og saa vidt jeg ved er de der stadigvaek.
Ingeniøren har fået skrevet lidt mere om det gode skib Selandia og dets først tur til Bangkok i 1912.
Jeg har klippet lidt i teksten og sat følgende ind her:
Søsætningen af Selandia i februar 1912 rangerer blandt de største danske teknologiske bedrifter nogensinde. Ikke nok med at B&W tidligt havde været ude og erhverve sig patentrettighederne til at bygge dieselmotorer, den fremsynende og teknologisk begavede tekniske direktør, Ivar Knudsen, stod personligt i spidsen for en videreudvikling af motoren, som selveste Rudolf Diesel var imponeret af.
Dertil kom en modig erhvervsmand som ØK's H.N. Andersen, der med sit ønske om at kunne besejle den lavvandede indløbsflod til Bangkok så et potentiale i de pladsbesparende dieselmotorer.
Men selv om Selandias jomfrurejse fra København til Bangkok og tilbage igen i 1912 kan beskrives som et teknologisk triumftog, var det ikke uden problemer. De to ottecylindrede motorer på tilsammen 2.500 hk var nærmest prototyper, og der var på det tidspunkt absolut ingen erfaringer med at lade dem fungere som eneste fremdriftsmiddel på så lang en sørejse.
Det fik besætningen i maskinrummet i høj grad at mærke, da de varmere himmelstrøg blev nået. Temperaturen i maskinrummet blev ofte målt til 43 grader celsius, og selve maskineriet led også. Udstødningsventilerne skulle med jævne mellemrum skiftes, da temperaturen her blev målt til over 390 grader, eller langt over B&W's foreskrevne 350 grader. Der skulle også udskiftes smøreoliepumper, repareres kompressoraksler og skiftes et par stempler.
Det høje aktivitetsniveau i maskinrummet gjorde også, at forventningen om at kunne reducere mandskabet i maskinrummet til bare otte - mod et tilsvarende kulfyret skibs 25 mand - sandsynligvis ikke helt kunne holde, i hvert fald ikke i første omgang.
Ikke desto mindre var verden imponeret, og mange af de store dagblade skrev begejstret om det 'skorstensløse skib', hvilket var lidt af en tilsnigelse, da skorstenen faktisk blev ført ud ved den bagerste mast.
Men rejsen fra Selandia til vore dages højeffektive skibe har allerede vist en imponerende udvikling fra to motorer på tilsammen 2.500 hk, som førte et skib fra Danmark til Bangkok uden brug af kul, til næste generation af Maersks gigantiske Triple E-containerskibe, som vil kunne flytte 18.000 containere ved hjælp af to styk elektronisk styrede dieselmotorer på hver 43.000 hk.
Ivar Knudsen ses på dækket ombord på dieselmotorskibet "Siam" sammen med en del andre høje herrer såsom ØKs direktør H.N. Andersen og B&V direktør Martin Dessau. Også Anker Kirkegaard ses på dækket. Ivar Knudsen ses også i maskinrummet.
Var det ikke en "golden boy" fra Mærsk, der i sin tid blev direktør, og lukkede selskabet?
Eller tager jeg fejl?
Du tager fejl.
Man ansatte i sin tid en Maersk mand som administrerende direktoer. Han hjalp med at saelge OEKs containerflaade til Maersk. Efter salg af hovedsaedet i Frihavnen flyttede man til Singapore hvor kort tid efter "the golden boy" blev fyret og en englaender blev hyret i stedet. Selskabet er ikke lukket (endnu) men bestaar af to forretninger Santa Fe og Plumrose i Venezuela. Maelkepulverforretningen som var den stoerste blev frasolgt i 2005 og i 2010 blev ingrediensforretningen frasolgt. Mvh.
Der er i udsendelsen Selandia - Magten over havet lidt gamle billeder og video fra Bangkok i 1912.
Blandt andet fra Selandia's første ankomst i Bangkok 20. april 1912. Se 36:55 henne i denne video:
Var det ikke en "golden boy" fra Mærsk, der i sin tid blev direktør, og lukkede selskabet?
Eller tager jeg fejl?
Efter at maelkepulver forretningen blev frasolgt fratraadte englaenderen og hovedkvarteret flyttede tilbage til Kbh og man udnaevnte herefter en dansker til adm. direktoer.
Historien om ØK er en fascinerende fortælling om stifteren, etatsråd Hans Niels Andersen, H. N. Andersen, der skabte Skandinaviens største virksomhed. ØK – populært kaldet Kompagniet – var i årtier et af dansk erhvervslivs mest storslåede eventyr omgærdet med myter og fortællinger skabt omkring H. N. Andersen.
Han blev født i 1852 i Nakskov, voksede op under beskedne kår og tog efter læretiden som skibsbygger hyre på skibe, der sejlede på verdenshavene. Efter tre år til søs endte han i Bangkok i Siam (i dag Thailand, red.). Den belevne og præsentable sømand havde virkelig format. H. N. Andersen fik opbygget et stort netværk i Bangkok og fik på den måde mange bekendte i Siams kongehus og udenrigsministerium.
I 1884 blev Nakskov-drengen partner i Bangkok-firmaet Andersen & Co, der sejlede rundt om Afrika med teaktræ og andet træ til Europa. Firmaets skibe tog kul med retur til Asien, og det blev en rigtig god forretning.
I 1896 vendte kaptajn Andersen tilbage til Danmark for året efter at stifte Det Østasiasiske Kompagni, ØK, der skulle beskæftige sig med skibsfart, skibsbygning, eksport, råvareudvinding og produktion med fokus på Fjernøsten.
Hans kontakter med kongehuset i Siam åbnede døre på Amalienborg, i det engelske kongehus og hos den russiske zar og den tyske kejser.
På dette fundament og med de rigtige venner i medierne blev det efterhånden spredt som en kendsgerning i erhvervslivet og offentligheden, at H. N. Andersen var Danmarks største erhvervsmand.
ØK synger på sit allersidste vers. Medierne fortæller i disse dage historien om, at ØK nu har måttet give op i Venezuela, hvor der sidste år var en inflation på næsten 60 procent. Efter salget af fødevareselskabet Plumrose for 390 mio. kr. til Latam Foods Holding har ØK kun sin internationale forretning med 3.000 ansatte tilbage. Og den skal også sælges på et tidspunkt.
ØK er en af kronjuvelerne i dansk erhvervshistorie, men er i dag kun skyggen af, hvad det verdensomspændende og stolte konglomerat var i fordums tider. Engang ejede ØK alt fra rederi til værft, containerskibe, slagterier, industriselskaber, agenturer for mange store internationale virksomheder og fabrikker, plantager og ejendomme over hele verden.
ØK / EAC var bare en fin arbejdsplads........
I dag er jeg 63 å/g. og i mine "problem-år" fra 1965 til 1968 var jeg forhyret i "KOMPAGNIET" som det hed i daglig tale. Der var opstået et lille problem hjemme, Fatter mente IKKE at huset var stort nok til at VI BEGGE kunne bo under samme tag... og det viste sig at Fatter IKKE havde tænk sig at flytte... så jeg tog hyre i "Kompagniet" hvor der jo var både kost og logi.. 3 år. med 3 ture til Japan hvert år... Dèt fik jeg sgu da "hår på brystet" af.... Bare den bedste "ungdomsuddannelse" jeg kunne tænke mig... Da jeg så blev 18 år begyndte jeg at køre export på syd og øst Europa og det gjorde jeg så i 44 år... Familie, venner og bekendte har TIT sagt at jeg IKKE er særlig diplomatisk... det tror da bare faen når jeg er opdraget af Sømænd og Exportchauffører... Jeg selv har aldrig klaget over min egen opførsel...
Super Webmaster ganske Interesant radio udsendelsen fra P1
På pladsen Asiatique - The Riverfont Bangkok Siam´s Trading Port Andersen & Co ,som var EAC grund fandt man i År 1935 som bla. bestod af pakhuse og savværker og i et af de mange pakhus ,der var Verdens største Buddha statue og i ren guld.