#1
Det første udsalgssted for den danske smykkevirksomhed PANDORA åbnede i Thailand tirsdag den 26. april. Ambassadør Mikael Hemniti Winther var inviteret til åbningen for at holde en velkomsttale og klippe snoren til salgsstedet som symbol på åbningen. Den nye PANDORA shop-in-shop er placeret i den eksklusive Siam Paragon Department Store på M etagen.
[img]http://www.ambbangkok.um.dk/NR/rdonlyres/47038508-2DC5-45E5-9D52-5E10B3AA96D9/0/CIMG1055ver3.jpg[/img] is not a valid Image.
PANDORA designer, fremstiller og markedsfører håndforarbejdede og moderne smykker fremstillet af ædle materialer til tilgængelige priser. PANDORA har oplevet meget stor interesse for deres innovative produkter og deres smykker sælges i mere end 55 lande verden over fordelt på seks kontinenter.
[img]http://www.ambbangkok.um.dk/NR/rdonlyres/FEB41402-60D4-4EFB-B974-A3A7E7639F83/0/CIMG1048ver3.jpg[/img] is not a valid Image.
PANDORA blev stiftet i 1982 af guldsmed Per Enevoldsen. Virksomheden er i dag noteret på NASDAQ OMX Copenhagen i Danmark. Hovedkontoret er i København. Virksomheden beskæftiger på verdensplan mere end 4.500 medarbejdere og har kontorer i Europa, Nordamerika, Asien og Australien.
Kilde:
Den danske Ambassade