PANDORA designer, fremstiller, markedsfører og distribuerer håndforarbejdede og moderne smykker fremstillet af ædle materialer – fortrinsvis sterlingsølv, guld, ædel- og halvædelsten samt Murano-glas. Pr. 30. juni 2010 blev PANDORAs smykker solgt i 47 lande fordelt på seks kontinenter gennem ca. 10.000 forhandlere, herunder mere end 260 PANDORA-brandede konceptbutikker.
Selskabets kerneprodukt, som indgår i Moments kollektionen er charm-armbånd fremstillet af sterlingsølv og guld kombineret med charms fremstillet af forskellige ædle materialer. Selskabet fremstiller desuden andre smykker såsom ringe, armbånd, halskæder og øreringe gennem kollektionerne Moments, Stories, Compose, LovePods og Liquid Silver.
PANDORA blev stiftet i København i 1982 og beskæftiger på verdensplan mere end 4.500 medarbejdere, hvoraf mere end 3.300 arbejder i Gemopolis i Thailand, hvor PANDORA fremstiller sine smykker. Selskabet ejes af stifterne og, siden marts 2008, af fonde, der forvaltes af kapitalfonden Axcel, som hovedaktionær. PANDORA havde i 2009 en omsætning på ca. DKK 3,5 mia. (ca. EUR 465 mio.) og et driftsresultat (EBITDA) på ca. DKK 1,6 mia. I 1. halvår 2010 havde selskabet en omsætning på ca. DKK 2,6 mia. (ca. EUR 345 mio.) og et driftsresultat (EBITDA) på ca. DKK 1,0 mia.
Det er helt afgørende for Pandora, at selskabets produktion ligger i Thailand. Det fortæller adm. dir. Mikkel Vendelin Olesen på et pressemøde mandag.
"Nøglen til vores produktion er, at vores designere i Thailand kender den standardproces, vi kører igennem. Det gør, at vi kan skalere vores produktion og samtidig fastholde kvaliteten," fortalte han.
Smykkefirmaet Pandoras imponerende indtjening er knyttet til både en særstatus for Pandoras produktionsselskab i Thailand, som beskæftiger over 3000 medarbejdere, samt til en fortsat lempelig amerikansk holdning til importerede varer fra Thailand.
Det fremgår af mandagens børsprospekt fra Pandora.
"Selskabet drager fordel af visse indrømmelser tildelt af det thailandske Board of Investment samt af en midlertidig suspension af amerikanske importafgifter på thailandske varer. Udløb eller tilbagekaldelse af en eller alle disse kan medføre en kraftig stigning i selskabets skatteomkostninger, hvilket kan få væsentlig negativ indvirkning på selskabets virksomhed, driftsresultat og finansielle stilling," skriver Pandora i prospektet under 'Risikofaktorer', hvor der sædvanen tro opstilles en række scenarier, som på afgørende vis kan påvirke fremtidens salg og indtjening.
Pandora fremhæver også afhængigheden af 'visse nøglemedarbejdere'. Forlader disse selskabet, kan det også få en negativ betydning for salget og indtjeningen.
Pandora fremstiller i øjeblikket stort set alle sine smykker på en fabrik i Gemopolis, et industrikvarter for smykkeproduktion i udkanten af Bangkok. Afhængigheden af Thailand som eneste fremstillingsland er der afsat godt med spalteplads til i prospektet.
For eksempel fremhæver Pandora, at i forbindelse med den omfattende politiske uro i Thailand i 2008 blev lufthavnene i landet lukket, hvilket i få dage gjorde det umuligt for Pandora at opretholde forsyningsvejene til sine kunder i udlandet.
"Selvom selskabet kun i begrænset omfang var påvirket af de uroligheder, der foregik tidligere på året i 2010, hovedsageligt i form af begrænset reduktion i produktion som følge af de officielle udgangsforbud, der var indført, kan der ikke gives sikkerhed for, at der ikke vil opstå yderligere uroligheder i Thailand, som kan påvirke selskabets produktion negativt. Alle disse ovennævnte faktorer kan gøre det upraktisk og uattraktivt at have produktion i Thailand," skriver selskabet.
Jeg kan kun sige at det er rigtig flot det de har skabt i Thailand....
Smykkerne bliver designet i Danmark hvor der også er en del ansatte. I Thailand, nærmere "Gemopolis" (tæt på lufthavnen) ligger deres produktionsfaciliteter....state of the art, må jeg sige (har set det), hvor de beskæftigere rigtig mange mennesker, og de betaler dem en fin løn under gode forhold...
et rigtigt dansk-thai eventyr synes jeg..
og ja, afhængige af produktionen sker i Thailand, dette også i forhold til lønningerne...en produktion i Danmark ville være urealistisk...
Pandora blev startet af Per Enevoldsen i 1982 som i dag er godt på vej op ad listen blandt Danmarks rigeste, helt godt gået, hvor jeg og andre så har siddet på en bar og drukket bajere...
Investor-chef påpeger risici i Pandora
Af Sille Wulff Mortensen
15:00 Den potentielle storinvestor LD Invest bekymrer sig over flere faktorer i børsprospektet fra Pandora.
"Det er voldsomt interessant læsning, men flere gange tænker man: Hold da op, det er lidt foruroligende," siger LD Invests danske porteføljechef, Keld Henriksen, efter at have gransket det over 250 sider lange prospekt.
Han skal nu beslutte, om LD Invest tror nok på smykkefirmaet til at investere i Pandora-aktierne.
Plusser og minusser bliver vejet op mod hinanden, og i den forbindelse hæfter porteføljechefen sig blandt andet ved, at Pandora-ledelsen sår tvivl om, hvorvidt man kan beskytte selskabets såkaldte immaterielle rettigheder.
Det gælder eneretten på Pandoras varemærke, brand og design
Afvist i Kina
Der er problemer med registreringen af Pandora-navnet i Spanien og resten af EU, ligesom det er afvist i Kina, påpeger Keld Henriksen.
"Det er noget, vi blandt andet er nødt til at bore meget i. Ved at læse prospektet kan vi se risikoen, men at kvantificere risikoen er meget svært. Som det står sådan her, er det noget vi bliver bekymrede over," siger han.
Selskabet skriver således, at det "kan få væsentlig negativ indvirkning på Selskabets virksomhed, driftsresultat og finansielle stilling," hvis ikke man formår at beskytte de immaterielle rettigheder.
Foruden navnet Pandora, udviser selskabet usikkerhed omkring det patent, som dækker "visse egenskaber" ved de kendte Pandora armbånd, og som hjælper med til at differentiere Pandora fra konkurrenterne. Det gælder blandt andet de kendte charms-armbånd.
Skatteforhold
Derudover melder der sig flere spørgsmål omkring Pandoras skatteforhold i Thailand, påpeger Keld Henriksen.
I øjeblikket har Pandora en effektiv skatteprocent på bare 18 i Thailand mod normalt 30. Det skyldes en særlig aftale, som kun løber frem til 2012, og som selskabet er i forhandlinger om at forlænge.
"Der er voldsomt forskel på, om man betaler 18 pct. eller 30 pct. Det er en stor forskel i selskabets værdi," siger Keld Henriksen.
Tryggere ved vækst
Til gengæld er han ikke nervøs for den forestående vækst i Pandora.
Også selvom det i prospektet bliver beskrevet, at der efter 100 pct. vækst i 1. halvår kun er udsigt til begrænset vækst resten af året.
"Det tilskriver jeg egentlig bare karakteren af et prospekt. Chr. Hansen ville jo heller ikke love os noget, men har siden vist sig stærk. Det handler nok om, at man ikke vil skrive noget, som man ikke kan leve op til siden af frygt for, hvad det kan medføre af amerikanske retssager," siger Keld Henriksen.
Kilde:
http://borsen.dk/...ndora.html