Debatemne: Thailand Portalen (version 2004) :: Dansk stålekspert vælger Thailand frem for Kina
#1
Hen over sommerferien er de sidste maskiner kommet på plads, og den ellers fynske virksomhed Ib Andresen Industri er klar til at levere til store europæiske kunder fra virksomhedens nye fabrik i Thailand.
Fabrikken ligger i i Laem Chabang, der er et industriområde lige syd for Bangkok. Området rummer Thailands største dybvandshavn til containertrafik, og størstedelen af den thailandske shippingtrafik sker fra Laem Chabang.
Kunderne til Ib Andresens specialitet – laserskæring, kantbukning, stansning, svejsning og rørskæring, ofte af meget store emner – er store europæiske virksomheder, for eksempel dele til elektronik- og vindmølleindustrien. Derfor er placeringen ved havnen vigtig.
De ordrer, Ib Andresen får fra store internationale kunder, indeholder ofte både komplekse processer og mere løntunge opgaver. Ved at etablere en fabrik i Thailand får selskabet mulighed for at udnytte det relativt lave lønniveau til de mandskabskrævende opgave.
De mere komplekse opgaver kan parallelt løses i Danmark og Ib Andresen formår dermed at kombinere det bedste af to verdener og samtidig skabe arbejde både i Thailand og Danmark.
Simplere i Thailand end i Kina
Direktør for fabrikken i Thailand, Flemming Skov, undrer sig over, at andre danske virksomheder ikke kigger mere på Thailand, når de vil starte produktion i Asien:
»Alle taler om Kina, men hvis man skal producere til kunder i Europa, så er det langt simplere at gøre det i Thailand. Den offentlige administration er troværdig og holder sig til reglerne. Kulturen er også nemmere at omstille sig til,« siger Flemming Skov, der selv har boet i Thailand i fem år.
Ifølge Flemming Skov ligger timepriserne for industriarbejdere i Thailand en anelse over Kina:
»Men alt i alt vil jeg tro, at de samlede omkostninger ender på cirka samme niveau,« siger han.
Nordeuropæisk industri har et godt ry
Generelt har nordeuropæiske virksomheder et godt ry i Thailand, for thailænderne ved, at de bliver godt behandlet. Men da der er flere andre europæiske virksomheder i nærområdet, er der rift om de dygtigste.
Ib Andresen har overført alle sikkerhedsstandarder og virksomhedens kvalitetsstyringsprogrammer fra Danmark til fabrikken i Thailand.
Selv om fabrikken i første omgang er blevet etableret for at kunne levere til Europa, så håber Flemming Skov på, at man med tiden også vil få lokale kunder:
»For eksempel er der en hel del elektronikvirksomheder i området, og vi har ekspertisen til at levere stålemner til kabinetter,« siger han.
For tiden forhandles der med tre-fire lokale kunder samt én stor asiatisk kunde.
Kilde:
http://ing.dk/art...m-for-kina
Oprettet af Gokinok d. 03/09-2010 18:15
#2
Ja, der er mange muligheder i Thailand, OGSÅ i andre områder end den altid meget omtalte turistindustri, som bidrager med omkring 6-7% af BNP.
I første halvdel af 2010 har Thailand haft en vækst i BNP på 10%:
http://thailand-b...0-thailand ’s-first-half-2010-gdp-growth-reaches-10/
Hvad er væksten i Danmark og Europa?
1,4%?
Doctor G.
Redigeret af Gokinok d. 03/09-2010 18:16
Oprettet af
Payanak d. 03/09-2010 19:09
#3
Jeg har kunder, der også har fravalgt Kina af forskellige årsager, dog er vi på et andet plan her.
Oprettet af
nesloone d. 10/09-2010 10:32
#4
Jeg er i shipping og har ledt efter om der er en dansk eller tysk skole i Thailand...er der noget der ved noget om det ?
Oprettet af jesperfrb d. 11/09-2010 00:46
#6
Der er skandinavisk skole på Koh samui, og mener også der er en på Phuket
Oprettet af
sonaz40 d. 15/09-2010 17:24
#7
Har nogen nogle link til disse skoler for kan ikke finde dem hos Google....eller jeg er blind !
Oprettet af
huratho d. 15/09-2010 17:28
#8
Hej
Det er godtnok uderfor emnet, men der finders en del engelske skoler rundt om i TH.
Hilsen Hugo