---

Jeg har brug for at komme ud med noget galle

Jeg fik i januar 2009 konstateret en "overbelastningsdepression" hvor jeg var sygemeldt fra arbejdet i 2 måneder. For at jeg ikke skulle gå i stå aftalte jeg med min daværende chef om at jeg kunne starte stille og rolig op med 4 timer dagligt, og var så delvis sygemeldt. Jeg gjorde hvad jeg kunne for at holde tungen lige i munden, men fik et tilbagefald en måned efter. Kommunen anbefaler så, at jeg skal gå på noget kursus, hvilket jeg også gør, men er du sindsyg (undskyld mit sprog), men de kursister jeg var på hold med havde altså bare ikke været på arbejdsmarkedet i flere år... og hvor var de bare nederen. Jeg aftalte så med min kontaktperson samt min sagsbehandler at de "møder" skulle foregå telefonisk. Det var også ok. Jeg fraflytter den gamle kommune pr. 1.1.2010.

I september finder jeg så et deltidsarbejde hvor det er 4 timer om dagen og mulighed for fuldtid. Det job napper jeg, og i oktober får jeg konstateret ADHD og får så at vide, at jeg nok aldrig har haft en depression. Jeg ved godt at der er mange der får konstateret ADHD, men alle de "tegn" for en ADHD - det er MIG

Jeg får så ordineret medicin da jeg så har det i svær grad. Medicinen koster 1.400 kr. for 14 dage, og jeg er medlem af Danmark, så du skal selv lægge pengene ud før du får lidt tilbage fra dem. Den ordinerende læge kan ikke søge tilskud før han kan se at medicinen virker. I mellemtiden søger jeg om tilskud hos min den nye kommune, og får tilsendt en blanket hvor jeg skal udfylde en masse og sende en masse ind (det skal man ikke bede en med ADHD om skulle jeg hilse at sige), men det bliver så gjort, 2 uger får jeg et brev om at de mangler flere dokumenter, det sender jeg så til dem, 2 uger efter mangler de nu 6 måneders udskrift fra min bank og en total oversigt, den fulde værdi af min bil og BITE ME Come on...Det resulterer så i, at jeg dropper det. For sådan magter jeg bare ikke. Det er ikke svært for andre, men for mig er det.

Den gamle kommune oplyser mig i december at de lukker min sag da jeg længere ikke er berettiget til sygedagpenge. Jeg flytter til den anden kommune, og har været i Thailand fra d. 3.-17. februar 2010. Da jeg kommer hjem ligger der et indkaldelsesbrev fra den nye kommune at jeg skal møde op til samtale mht. sygedagpenge, og fordi jeg så er bortrejst, ligger der et andet brev at de har på baggrund af min udeblivelse valgt at ikke at hjælpe mig med sygedagpenge. Jeg kommer hjem og skynder mig at skrive til ham. Dagen efter ringer jeg op til ham og fortæller hvor jeg er udeblevet. Sagsbehandleren siger så "du må ikke rejse, du skal være til rådighed for arbejdsmarkedet", jeg oplyser ham så at jeg arbejder... det kunne han ikke se, og så siger han endvidere, at jeg skal redegøre hvorfor jeg har sygemeldt mig pr. 1. januar 2010, hvor jeg så oplyser ham om, at det er pr. 1. januar 2009. HAN HAVDE IKKE STYR PÅ PAPIRERNE. I mellemtiden havde jeg sendt ham et brev (før telefonsamtalen).

Jeg undrer mig lidt fordi jeg netop ikke har søgt om sygedagpenge hos den nye kommune. Men nu hvor der er en verserende sag i gang, så kan vi ligeså godt gå hele vejen. I og med jeg stadigvæk ikke kan varetage et fuldtidsjob, burde der så ikke indenfor rimelighedens grænse være hjælp at hente til borgere som mig?

En uge efter ligger der et brev om at jeg har fået afslag. Desværre har jeg temperament, så skriver jeg en "klage" og beskriver nøjagtig hvorfor jeg mener jeg er berettiget til forlængelse af sygedagpenge. Nu må jeg afvente. MEN HELT ÆRLIGT..... Systemet hænger jo ikke sammen! Jeg har været selvstændig erhvervsdrivende næsten hele mit liv, og så fordi man bliver syg, så får man en inkompetent sagsbehandler der ikke har sat sig ind i din sag, og giver dig afslag på grund af personlig vurdering

Så er det man tænker..... hvorfor er det lige jeg betaler skat? Jo, jeg kan da godt se at der er sikkerhed mht. hospitaler, læger og skoler m.v., men en borger der har viljen til at blive rask for at komme ud på arbejdsmarkedet igen burde man ikke se det sådan? Jeg har aldrig været på kontanthjælp eller modtaget andre "ydelser" på nær supplerende sygedagpenge i min sygdomsperiode. Så gør det her mig rimelig gal. DET HER ER BARE IKKE FAIR! De venter på at jeg går ned med flaget og ryger på kontanthjælp, for så har de "magten" over mig og tvinge mig ud nogle steder hvor man er overkvalificeret, og hvis du ikke makker ret, så lukker kassen! AAAARGGGHHHHHHHHHH

Tak for jeres tid

---

Og hvad har det lige med thailand at goer ??

---

Hej, det har sådan set ikke kun noget med thaier at gøre. Jeg synes jeg postede den ind under "andet" for at høre om der var nogle der havde oplevet det samme. Jeg er ny her, så hvis jeg har ramt helt ved siden af ved at poste min tråd der, kan jeg bare bede administrator om at få det fjernet.

---

Du står mske i lort til halsen , især hvis du har hus eller bil , i mange kumunner får sagsbehandlere bonus for at få folk fra sygedagpenge til bistandshjælp , og har du noget af værdi såsom hus el bil lukker kassen og din sagsbehandler får bonus for godt arbejde

---

Det vise jo bare hvor meget magt en kommune og div sagsbehandleren har over for den enkel borger.

Jeg selv prøvet at stå magtløs når sagsbehandleren og kommune blander sig.


PS En gang imellem skal der også være plads til der også bliver diskutterne andre end thailand.

---

Tråden er da relevant...hun har været i Thailand...og hun er luk khreung

---

Tak til alle jer der er kommet med opløftende ord, at det ikke kun er mig der har lyst til at råbe "BEKÆMP SYSTEMET", desværre er der mange der står i værre situationer end jeg gør. Jeg vil lige understrege, at jeg ikke er luk krueng, men 100 % made in Thailand

---

Ja systemet stinker... blev engang tvunget til at sælge min bil, for at få penge til husleje fordi jeg gik hjemme i vinteren..
er også selvstændig og på det tidspunkt var jeg lige startede, så jeg havde ikke lagt til side til vinteren.. (det sku ikke nemt at passe sine kunder når man ikke har en bil.) men never mind jeg har lært af det. jeg kan ikke stole på systemet hjælper mig..

held og lykke Angelina

---

Det er luk kreung for det meste også

---

øhh, hvordan synes du selv det går !! hvis din observans er ud fra Angelina's profil billed, hvad vil du så selv betegne dig for
i.flg dit eget profil billed.

---

Det ER jo ikke sikkert at billedet er hende selv!

PL

---

Det ER jo heller ikke sikkert, at billedet er af Payanak





.

---

WHAAAT?!! Kald mig bare naiv, men her gik jeg og troede at brugernes billeder var af dem selv.

---

Selvfølgelig er det os selv!

Jeg går da rundt i Viby J. med hat, solbriller og cigaretrør året rundt.

Når jeg ikke lige opholder mig i Bangkok forklædt som Jack Nicholson!

PL

---

Øh...og jeg som troede, at du forklædte dig som bangkoknielsen



-

---

For det første er det mig der er på billedet. Jeg fik taget dem hos en prof i Thailand. Og for det andet er begge mine forældre thai. Så jeg er altså 100 % thai.

---

Så er det lige som slået fast

---

Ikke for at vade rundt i det, men du kan da sagtens finde job selv om du har ADHD, du skal "bare" finde det der passer lige nøjagtig til dit talent og temperament.

Lidt assistance her:

http://www.adhd.dk/

Lad dig for guds skyld ikke opsluge af sagsbehandler- og omsorgssystemet, det koster i "personlige udgifter" vil du finde ud af senere!

PL

---

hvad fanden er den nu af PL, kan du nu også være omsorgsfuld & komme med gode råd, det havde jeg nu ikke regnet med, godt gået.

p.s. hils nede ved pølsevognen & på Mercur samt Dick Turpin.

---

Ja, det er nye sider af PL, ikke?!

Her lidt info. om metoder i socialforvaltningen i kommunerne:

http://www.inform....dk/228063

Klip:

"En torturoverlever på Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre fortæller: »Jeg blev sendt til en psykiatrisk afdeling, der har specialiseret sig i de lidelser man får, når man har været udsat for det, jeg har været udsat for. Men der fik jeg også medicin, præcis den samme type som min læge tidligere havde forsøgt sig med, og som jeg ikke kunne tåle. Det kunne jeg heller ikke i denne her omgang, jeg blev så zombie-agtig, at jeg ikke kunne tage mig af mine børn. Så jeg ville ikke være med.

Det blev min sagsbehandler i Jobcentret vred over, og hun sagde, at jeg ikke måtte søge om førtidspension, før jeg igen havde underkastet mig medicinsk behandling hos psykiater.

Det er derfor, jeg nu spørger: Kan de det? Kan de behandle mig med medicin, når jeg ikke kan tåle det? Kan de gøre, ligesom de gjorde i fængslet i mit hjemland?«

Til det må man svare: Ja, det kan de."

Slut klip.

Mageløst, ikke?


PL