Verden står over for den værste naturkatastrofe i nyere tid
Skrevet af Webmaster d. 29/12-2004 klokken 06:49:14
Verden står over for den værste naturkatastrofe i nyere tid. Tabstallene efter den altødelæggende flodbølge i Det Indiske Ocean blev i går fordoblet for anden dag i træk. I aftes var flere end 59.000 mennesker meldt dræbt efter det kraftigste jordskælv i fire årtier, der natten til 2. juledag flyttede Sumatra 36 meter og udløste den katastrofale flodbølge, der raserede kystområder fra Indonesien til Afrika. Tusinder savnes fortsat i katastrofeområdet, og Verdenssundhedsorganisationen WHO advarer om, at følgesygdomme som malaria og diarre i kølvandet på katastrofen kan fordoble tabstallet.

»Der er risiko for, at lige så mange kan miste livet som følge af smitsomme sygdomme, som vi indtil nu har set blive dræbt af selve flodbølgen,« sagde Dr. David Nabarro fra WHO i går. FN iværksætter derfor sammen med nødhjælpsorganisationer den største nødhjælpsaktion i historien:
»Dette er måske den største naturkatastrofe i nyere tid, fordi den omfatter så mange tæt befolkede områder. Normalt rammer en naturkatastrofe et eller to eller tre lande, ikke otte eller ni enorme kyststrækninger som her,« sagde FNs vicegeneralsekretær Jan Egeland, der koordinerer redningsarbejdet.

Klik her for at læse nærmere
Udvidet nyhedstekst

- Berlingske Tidende - Verden står over for den værste naturkatastrofe i nyere tid