Thailand Portalen er REBOOTED
Skrevet af Webmaster d. 25/06-2018 klokken 08:24:52
Nyt CMS:
Igennem længere tid, i hvert fald siden sidste år, har jeg haft et ønske om at få opdateret og flyttet Thailand Portalen fra det gamle CMS som Thailand Portalen (og Dansk Thai Website) har ligget på siden 2004 og over på et mere tidssvarende CMS. Hele tiden har min tanke og ønske været at de cirka 250.000 indlæg i forumet måtte ikke gå tabt, og de skulle derfor flyttes med over i et nyere CMS.
Der er flere forskellige grunde til at jeg har ønsket siden over på et nyere CMS. Den første og vigtigste er at det gamle CMS ikke var særligt minded overfor mange af de nye teknologier som er kommet til siden år 2004 - her tænker jeg især på mobiltelefoner og tablets. I 2004 eksisterede tablets ikke, og stort ingen besøgte hjemmesider fra sin mobiltelefon - tiden dengang var mere alene til snakken og SMS'er.
Men vi må jo nok i dag erkende at hverken tiden eller udviklingen har stået stille. Det på både godt og ondt. En kendsgerning er i hvert fald at i dag er en stor del af hjemmesiders besøg i dag er flyttet fra stationære og bærbare computere og overtil mobiler og tablets.
Jeg havde også forud for opgraderingen af Thailand Portalen øvet mig lidt med Pattaya Portalen - hvor jeg faktisk fik overført brugerne fra den gamle version af Pattaya Portalen til den nye version. De indlæg som var skrevet valgte jeg dog ikke at overføre.
Jeg havde også siddet og rodet lidt med den fremtidige version af Thailand Portalen. Så alt var stort set klart til den store opgradering.
Ny rebooted side, nye tilmeldinger:
Som allerede nævnt så er de gamle bruger-profiler ikke ført med over i den nye side. Derfor er man nødt til at oprette sig på ny. I forbindelse med oprettelsen så modtager man en email med et aktiveringslink. Det link skal man selvfølgelig trykke på for at fuldende sin brugeroprettelse.
Lige nu kan jeg se at der ligger 10 profiler og afventer på at profilerne bliver aktiveret. Grunden til at der ikke er trykket på aktiveringslinket kan være at personerne som har oprettet sig ikke har set emailen med linket. Så har man oprettet sig og syntes ikke at der er sket mere, så kig venligst i din spam-indbakke i dit email-program. Emailen kan nemlig godt ende som spam uden at være det, og så ser man jo ikke rigtigt emailen. Derfor kig aktivt efter den i spam-indbakken.
I den næste tid:
Jeg vil få lagt lidt mere ind på siden løbende, samt forsøge at holde siden ajour med diverse nyheder osv. som jeg falder over. Alle er naturligvis velkommen til at tippe mig med info om arrangementer, nyheder osv., som den enkelte mener kunne have relevans her på siden.
Skriv endelig til mig på webmaster@thailand-portalen.dk med tips osv.
Linket er: www.thailand-portalen.dk