Qatar Airways åbner fjerde rute til Thailand
Skrevet af Webmaster d. 31/05-2016 klokken 06:26:19
Til december åbner Qatar Airways sin tredje og fjerde rute til Thailand. Det bringer selskabet op på at have 48 ugentlige flyvninger til det populære turistland.
Qatar Airways begynder nemlig den 16. december at flyve fra Doha i Qatar til Chiang Mai fem gange om ugen. Der er tale om en forlængelse af selskabets eksisterende rute mellem Doha og Myanmar’s hovedstad Yangoon.
Det bliver selskabets fjerde destination i Thailand idet Qatar Airways til december også begynder at flyve fra Doha til Krabi og i forvejen flyver til Bangkok og Phuket. Med de to nye ruter i december udvider flyselskabet fra 39 til 48 afgange om ugen til Thailand.
Ruten til Chiang Mai vil blive betjent med Airbus A330-200 fly med plads til 236 på economy class og 24 passagerer på business class.
Læs nærmere på: Check-in.dk