Pandora udvider fabrik i Thailand
Skrevet af Webmaster d. 10/11-2015 klokken 18:51:57
Der skal produceres nogle charms, armbånd og fingerringe, hvis alverdens kvinders ønskelister med danske Pandora-smykker skal opfyldes.
Smykkegiganten sætter 100 millioner kroner ekstra af til at udbygge selskabets smykkefabrik i Thailand og åbner desuden flere nye butikker i år, oplyser selskabet i regnskabet.
Forventningerne til anlægsinvesteringer øges til DKK 1000 millioner fra tidligere forventet DKK 900 millioner, primært på grund af fremskyndede investeringer i produktionsfaciliteterne i Thailand samt it-relaterede projekter, skriver Pandora.
Historien om Pandora begyndte i 1979, da Winnie og Per Enevoldsen åbnede en smykkebutik på Nørrebrogade 108 i København. I dag er selskabet noteret på børsen, har egen produktion i Thailand, og Pandoras smykker bliver solgt i mere end 90 lande fra cirka 9.500 salgssteder, herunder mere end 1.600 konceptbutikker.
Læs nærmere på:
- Pandora
- Pandora udvider fabrik i Thailand og åbner nye butikker (Sjællandske Medier)
- Andre nyheder fra forretningsliv og erhverv