Thailandsk politi efterlyser en kvinde og endnu en mand
Skrevet af Webmaster d. 31/08-2015 klokken 11:42:06
Politiet i Thailand efterlyser nu også en udenlandsk mand og en 26-årig thailandsk kvinde i forbindelse med bombeangrebet i hovedstaden Bangkok 17. august.
De to efterlyses, efter at der er blevet fundet materialer, som kan bruges til at lave en bombe, i en lejlighed i en forstad til Bangkok.
Fundet blev gjort i en lejlighed i Min Buri-bydelen i Bangkok, ikke langt fra det sted, hvor politiet lørdag anholdte en udenlandsk mand og beslaglagde lignende udstyr til at fremstille bomber med.
- Vi har fundet sække med kunstgødning, ure og radioudstyr. Dele, der kan bruges til at lave bomber med, siger politiets talsmand Prawut Thavornsiri ifølge AFP mandag.
Thailands hærchef har oplyst, at den mand, som myndighederne i Thailand har anholdt, mistænkt for at være involveret i det dødbringende bombeangreb i hovedstaden Bangkok, er alt andet end samarbejdsvillig.
- Afhøringerne har ikke bragt os meget videre, da den mistænkte ikke giver os nogen brugbare oplysninger, siger Thailands hærchef, general Udomdej Sitabutr, til nyhedsbureauet AFP.
Udvidet nyhedstekst

Læs nærmere på:
- Thailandsk politi efterlyser en kvinde og endnu en mand (DR Nyheder)
- Thailands politi efterlyser to personer efter bombefund (Jyllands-Posten)
- Warrants Out for Thai Woman, Foreign Man (Khaosod)
- Bombemand er meget usamarbejdsvillig (Jyllands-Posten)