Den thailandske konge har godkendt Prayuth Chan-ocha som premierminister
Skrevet af Webmaster d. 25/08-2014 klokken 08:16:36
Lederen af den thailandske militærjunta er mandag blevet godkendt som Thailands ny premierminister af landets konge.

Det sker, efter at general Prayuth Chan-ocha torsdag blev valgt som premierminister af det parlament, som han selv har håndplukket. Der var ingen andre kandidater til posten.

Kongens godkendelse blev i forvejen blot set som en formalitet. Den baner vejen for, at Thailand kan få en ny midlertidig regering i løbet af de næste uger. Magten ventes dog at blive på militærjuntaens hænder.

- Hans kongelige højhed har godkendt general Prayuth Chan-ocha som premierminister til at lede landet fra denne dag og frem, lyder det i en meddelelse fra kongehuset.

Prayuth ventes senere mandag at deltage i en ceremoni ved hærens hovedkvarter i Bangkok.

Prayuth Chan-ocha og militæret overtog magten den 22. maj i år efter seks måneders folkelig uro og til tider voldelige demonstrationer, som førte til den demokratisk valgte premierminister Yingluck Shinawatras fald.
Udvidet nyhedstekst

Læs nærmere på:
- Thailands konge blåstempler kupleder som premierminister (Jyllands-Posten)
- Thailands konge blåstempler kupleder som premierminister (DR Nyheder)
- General Prayuth Chan-ocha er ny premierminister i Thailand (Thailand Portalen)