Kom i karantæne på golfresort i Thailand

Kom i karantæne på golfresort i Thailand

For at styrke turismen har de thailandske myndigheder netop åbnet for, at bl.a. danskere kan rejse ind i landet.

Danmark er netop blevet tilføjet på de thailandske myndigheders liste over lande, hvis borgere frit kan rejse ind i Thailand. De skal naturligvis stadig i 14 dages karantæne ved ankomst, men denne karantæne kan komme til at føles som en ferie i sig selv.

Det er nemlig nu muligt at holde sine to ugers karantæne på et thailandsk golfresort frem for et hotelværelse.

De thailandske myndigheder har dedikeret en hel hjemmeside til at oplyse om mulighederne for denne form for luksuskarantæne. Heraf fremgår det, at turister i modsætning til på andre karantænehoteller må forlade hotelværelset for bl.a. at spille golf i de sidste 11 dage af det 14-dages ophold.

Beslutningen om at inddrage de i alt seks golfresorts som godkendte karantænehoteller blev taget i et forsøg på at styrke turistbranchen i en tid, hvor coronakrisen nærmest har kørt den helt i sænk.

Helt praktisk kommer det til at foregå sådan, at turister bliver hentet i lufthavnen og kørt direkte derfra og ud på et af golfhotellerne, der ligger i hhv. Chiang Mai, Nakorn Nayok og Kanchanaburi. Her skal man så blive på sit hotelværelse indtil tredjedagen, hvor man får taget en hurtigtest. Hvis denne er negativ kan man frit benytte resortets golffaciliteter resten af sit karantæneophold.

Læs nærmere om den alternative karantæne på:

1 Comment

  1. Kom i karantæne på en yacht

    For en måned siden introducerede den populære turistnation muligheden for, at turister kan tilbringe deres 14 dage i karantæne på et golfresort. Og nu er der så endnu en karantæneoption af den luksuriøse slags, der nok primært er for berømte skuespillere, internationale modeller og fodboldstjerner.

    Fremover kan turister i landet nemlig afstå deres karantæne på en yacht.

    Læs nærmere på: Kom i karantæne på en yacht

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*