Der kan være risiko for adskillelse' af børn og forældre, siger Udenrigsministeriet
Rejseselskab har endnu ikke haft problemer med forældre, der ikke har kunnet gå i isolation med deres børn i Thailand.
Test ved indrejse og på femtedagen
Hvis vinterferien går til Thailand, kræver det en negativ PCR-test, der er taget maksimalt 72 timer før afrejse. Kan den ikke fremskaffes, fordi man tidligere har haft corona, kræver indrejse dokumentation for, at man har været smittet indenfor de seneste tre måneder.
Samtidig skal alle testes ved ankomsten og igen på femtedagen af sit ophold. Hvis det resulterer i et positivt testsvar, så ryger man i isolation i mellem 10 og 14 dage.
Udenrigsministeriet skriver i en mail til DR Nyheder.
- Det er den enkelte tilsynsførende læge, som i sidste ende træffer beslutning om, hvorvidt forældre tillades indlæggelse med barnet. Rejsende med børn skal derfor være opmærksomme på, at der kan være risiko for adskillelse, hvis enten forældre eller barn tester positiv ved ankomst, også selv om man måtte være symptomfri, skriver ministeriet.
Den danske ambassade i Bangkok er ikke bekendt med tilfælde, hvor forældre og børn er blevet adskilt, men Udenrigsministeriet skriver videre, at reglerne i Thailand er uklare, og de kan blive fortolket forskelligt af de lokale sundhedsmyndigheder.
- Det er Danmarks ambassade i Bangkoks forståelse, at børn i praksis typisk vil blive indlagt med én forælder, hvis et barn tester positiv.
Rejseselskab: Vi har ikke haft problemer
Rejseselskabet Tui sender hver uge turister til Thailand fra København, og de har endnu ikke oplevet problemer med, at børn og forældre bliver skilt fra hinanden.
Ministerium opfordrer til tjek af forsikringer
Skulle uheldet være ude og coronatesten blive positiv i Thailand er det en god idé at vide, hvordan ens forsikring dækker. Udenrigsministeriet opfordrer til, at man får det tjekket grundigt igennem.
- Rejsende opfordres til at have undersøgt deres forsikringsdækning grundigt inden afrejse, skriver ministeriet.
Læs nærmere på:
Newsman @ Thailand Portalen
------------------------------------------
Find også Thailand Portalen på:
Facebook - Youtube - X (Twitter) - Bluesky