Den 35-årige landmand Pitak Tabsuk var på vej hjem med sukkerhøsten i sin pickup-bil i Nakhon Pathom i Thailand, da han skulle krydse et sæt togskinner. Men formentlig på grund af den øgede vægt fra høsten sad venstre baghjul pludselig fast i mellemrummet mellem de to skinner.
Og så var Tabsuk pludselig kamp i mod tiden.
Først stiger Tabsuk ud af sin bil for at ringe efter hjælp, mens andre trafikanter fortsætter uden om hans bil, som holder midt på sporet.
På et tidspunkt kommer en flok cyklister, som forsøger at hjælpe landmanden med at få pickuppen fri ved at rokke bilen frem og tilbage, men lige lidt hjælper det, for toget er på vej.
Lysene begynder at blinke, og bommen går ned, så den kæmpende flok er for alvor ved at løbe tør for tid.
Overvågningsvideoen viser, hvordan Tabsuk ender med at ødelægge motoren på bilen, så sporet bliver indhyllet i en sky af udstødningsos, mens lokale prøver at vinke til toget.
Til slut erkender flokken og bilens ejer dog, at de ikke får bilen fri, så de trækker væk fra sporet. Få sekunder senere brager toget med flere hundrede passagerer ind i pickuppen. Ingen kom heldigvis til skade.
Episoden fandt sted 22. januar.
Læs nærmere på: Ekstra Bladet
Newsman @ Thailand Portalen
------------------------------------------
Find også Thailand Portalen på:
Facebook - Youtube - X (Twitter) - Bluesky