En thailandsk turoperatør på en forlystelse kaldet 'Crazy Wave' skal måske til at kigge sig om efter et nyt job. Hans glemsomhed var nemlig skyld i, at fire børn kom alvorligt til skade i weekenden.
Han havde glemt at spænde børnene ordentlig fast, inden han satte forlystelsen i gang, og det resulterede i, at børnene blev kylet af forlystelsen.
Forlystelsen var sat op i byen Lopburi i det centrale Thailand i forbindelse med en lokal skoles vinterfestival.
I alt blev seks mennesker kylet af forlystelsen, mens den stadig kørte. Fire kom til skade, heriblandt en 13-årig pige som brækkede benet.
Pol Col Kissana Phathanacharoen, talsperson for politiet, siger, at politiet er begyndt at efterforske sagen og afhører vidner. Ifølge politiet har de fundet bevis for, at det var operatøren, som havde glemt at lukke sikkerhedsbøjlen ordentligt, før han startede forlystelsen. Politiet lover, at der vil komme sigtelser mod de ansvarlige.
Læs nærmere på: Ekstra Bladet og Bangkok Post
Newsman @ Thailand Portalen
------------------------------------------
Find også Thailand Portalen på:
Facebook - Youtube - X (Twitter) - Bluesky