12 arbejdere på et postkontor i tyske Schweinfurt måtte have lægebehandling, og flere dusin blev evakueret - alt sammen på grund af en mistænkelig pakke.
Den viste sig at indeholde frugten durian, en frugt der har en utroligt bemærkelsesværdig duft.
Politiet blev tilkaldt sammen med brandvæsenet til postkontoret i den bayerske by Schweinfurt. Personalet havde bemærket en lugt, der tilsyneladende stammede fra en pakke.
»Da vi ikke vidste, hvad der var i pakken, var det i første omgang usikkert, om pakken udgjorde en større risiko,« lød det i en udtalelse fra politiet i Schweinfurt.
De tog ingen chancer. Hele bygningen blev evakueret, og omkring 60 ansatte tvunget til at forlade den, før de forsigtigt åbnede pakken.
Pakken viste sig at indeholde fire thailandske durianer.
Læs nærmere om episoden her:
Newsman @ Thailand Portalen
------------------------------------------
Find også Thailand Portalen på:
Facebook - Youtube - X (Twitter) - Bluesky