Befolkningstallet i Grønland stiger
Den gode udvikling i befolkningstallet fra 2018 fortsætter. Ikke mindst fordi, der kommer flere til fra Filippinerne og Thailand. Det viser nye tal fra Grønlands Statistik.
I 2019 steg indbyggertallet herhjemme med 89 personer, hvor der året før var 115 personer mere kommet til.
Den 1. januar 2020 boede der i alt 56.081 mennesker i landet.
Thai'er er med til at trække befolkningstallet op
Nogle af dem, der får tallene op, er de udenlandske statsborgere. Antallet er steget med 12 procent det seneste år. I alt bor der nu 1.246 udenlandske statsborgere i landet. Det er særligt statsborgere fra Filippinerne (373) og Thailand (208), der trækker tallet op. I alt er der 109 flere end for et år siden med statsborgerskab i et af de 2 lande, og de udgør nu 47 procent af alle udenlandske statsborgere i Grønland.
Læs nærmere på: KNR.gl
Newsman @ Thailand Portalen
------------------------------------------
Find også Thailand Portalen på:
Facebook - Youtube - X (Twitter) - Bluesky