Jeg synes, det er fint at DK fra start siger, at koranskoler ikke er tilladt i Danmark.
Jeg synes, det er fint at DK fra start siger, at koranskoler ikke er tilladt i Danmark.
Fint nok, men så skal vi også forbyde søndags skoler, fordi der er jo radikaliserede kristne.
Efter 2. verdenskrig, hjalp katolske præster medlemmer fra Ustaše med at flygte til Sydamerika. Ustaše består af kroatiske fascister som begik folkemord på primært serbere, jøder og romaer under 2. verdenskrig.
I 1994 støttede ledende og menige kristne Interahamwe i folkemordet på tutsier i Rwanda.
I 1980'erne udtalte præster, at HIV/AIDS var guds straf til homoseksuelle.
Den 22. juli 2011 begik Breivik massedrab i Norge.
Kanosejler du blander pærer og bananer sammen.
Hvordan pokker kommer Breivik ind i denne sammenhæng.
Kanosejler du blander pærer og bananer sammen.
Hvordan pokker kommer Breivik ind i denne sammenhæng.
Prøv så at læs dette:
http://nyheder.tv2.dk/article.php/id-53964667.htmlg%26amp%26amp
Venstres borgmestre kan også se, at noget er galt og det gør sgu ondt at se på.
https://www.bt.dk/de-udviste-boern/v-borgmestre-kraever-handling-det-goer-ondt-at-se-paa
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har flere gange kritiseret forældre for at lade deres børn være tilbage i hjemlandet, mens de selv etablerer sig i Danmark, som det for eksempel er sket i sagen om 13-årige Mint, der nu er udvist til Thailand.
Nu afslører ministeren dog i et svar til Folketinget, at hun reelt ikke har overblik over, hvor længe forældre til udviste børn faktisk har ladet deres børn vente i hjemlandet.
'Oplysninger om, hvor mange år et barn har opholdt sig i sit hjemland, inden det kom til Danmark, er ikke registreret som metadata i det elektroniske sagsbehandlingssystem på en sådan måde, at oplysningerne kan udtrækkes statistisk,' skriver ministeren i svaret.
Det uddybes dog, at oplysningerne findes i de enkelte sagsakter, hvilket dog vil være særdeles omfattende at finde frem.
Inger Støjberg har tidligere udtalt til B.T.:
»Jeg må ærligt indrømme, at jeg synes, det er mærkeligt at lade sit barn blive i Thailand i fem eller syv år, inden man så vælger at familiesammenføre til Danmark.«
Men reelt har ministeren altså ikke overblik over, hvor længe børnene bliver i hjemlandet.
Læs nærmere på: BT
K: Vi har et forklaringsproblem over for de børn, det aldrig var meningen at udvise
Konservative åbner for en dispensationsordning til udviste børn.
Udlændingelovgivningen skal være stram. Men den skal også være ordentlig. Og det er den ikke altid, når den rammer børn, som det aldrig har været meningen at udvise, lyder det fra De Konservative.
Regeringspartiet åbner derfor nu op for at se på en dispensationsordning for børn, der bliver udvist, selvom lovgivningen aldrig har været møntet på dem.
- Vi står jo i et forklaringsproblem som beslutningstagere. På den ene side har vi dybt kriminelle, vi ikke kan komme af med, og på den anden side udviser vi lovlydige unge mennesker, der gerne vil Danmark, siger udlændingeordfører Naser Khader (K).
Han understreger, at De Konservative bakker helt og aldeles op om loven, der i sin tid blev indført som et værn mod forældre, der lod deres børn blive i hjemlandet i årevis eller sendte dem på genopdragelsesrejser. Men den har i årenes løb også ramt en række børn, hvor det ikke var intentionen.
- Lovgivningen er helt på sin plads. Men det, at den rammer nogen, der ikke har noget med de her ting at gøre, det er problematisk. Og derfor er vi åbne over for at se på, hvad vi kan gøre for at hjælpe de unge mennesker, der bliver ramt af det, siger Naser Khader.
Senest har en 13-årig thailandsk pige ved navn Mint fået afslag på opholdstilladelse med den begrundelse, at hun ikke er "integrerbar". Inden hun blev udvist, boede Mint i Køge med sin thailandske mor, danske stedfar og lillebror.
- For at sige det på jysk: Det er træls at stå med sager, hvor unge piger, der gerne vil Danmark, og som forsøger at blive en del af samfundet, bliver udvist. Der har vi et forklaringsproblem, siger Naser Khader, der betoner, at han taler på vegne af en helt enig konservativ folketingsgruppe:
- Vi har det svært med de sager, for det var ikke det, der var mening med loven.
DF efterlyser dispensationsmulighed
Også regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, vil se på muligheden for at indføre en dispensationsordning i de "ganske få sager", hvor reglerne rammer skævt, fortalte udlændingeordfører Martin Henriksen i forrige uge.
Men udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har afvist idéen med henvisning til, at en dispensationsordning vil give et uretfærdigt forspring til ressorucestærke familier, der nemmere vil kunne få deres sag i medierne - og dermed ind til politikerne på Christiansborg.
Venstre foreslog ellers netop selv i udlændingeudspillet "Danmark - for dem der kan og vil" i 2014, at den til enhver tid siddende minister skulle kunne anmode et særligt udvalg i Folketinget om at dispensere i sager, hvor loven har "utilsigtede konsekvenser".
- Lige præcis på det her lille-bitte-bitte-bitte hjørne, der synes jeg altså, at jeg er blevet klogere. Og Venstre har også haft debatten med sig selv, og man må bare sige, at man vil give de ressourcestærke et klart forspring i forhold til de ressourcesvage, sagde Støjberg forleden til DR Nyheder.
Khader: Det handler om ordentlighed
Naser Khader medgiver, at ministeren kan have en pointe. Men han mener, det må være muligt at oprette en neutral og retfærdig ordning.
- Det skal ikke være sådan, at det er de ressourcestærke, der har netværket og medieadgangen, der får en dispensation. Alle skal have den mulighed, siger han.
Hvordan sikrer man, at det ikke bliver en åben ladeport?
- Der er jo ikke tale om mange sager. De kan tælles på en hånd. Vi åbner jo ikke op for tusindvis af folk, så ministeren vil ikke blive overbelastet. Det er nogle få, trælse sager, siger Naser Khader og tilføjer:
- Og man kan i hvert fald ikke beskylde os og DF for at være slappe på det her område. Men man skal også være ordentlig. Ordentlighed er vigtigt for os konservative.
Vi kan håbe, at der bliver kigget på sagerne igen.
https://www.bt.dk/de-udviste-boern/universitetslektor-mints-afgoerelse-er-forkert
Ekspert: Sådan kan vi lave en Mint-lov
Man kan godt ændre den danske lovgivning, så den tager højde for at børn som Mint kan blive i Danmark samtidigt med at man kan hjemsende børn, hvor forældrene forsøger at skærme dem fra at blive 'for danske'. Det mener Silvia Adamo, lektor i jura og ekspert i udlændingeret ved Københavns Universitet
»Jeg er ikke enig med Inger Støjberg. Jeg mener godt, at man kan være kreativ og lave en lov, som tager højde for den problemstilling,« siger hun.
Debatten har ofte handlet om de såkaldte 'koranskolebørn,' hvor forældrene helt bevidst har holdt børnene i hjemlandet længst muligt for at undgå, at de tilegnede sig danske værdier.
Inger Støjberg har derimod givet udtryk for, at hun ikke vil ændre den danske lovgivning.
Ministeren mener, at ikke at loven kan indrettes, så den tager højde for Mint, som også opholdt sig mere end to år i hjemlandet, inden hun flyttede til Danmark for at bo med sin mor, samtidigt med at Danmark kan slippe for at tage imod såkaldte 'koranskolebørn'. ...
Læs hele artiklen her: https://www.bt.dk/de-udviste-boern/ekspert-saadan-kan-vi-lave-en-mint-lov
Man burde ikke have love i Danmark som splitter familier eller som tvinger familier i eksil i udlandet. Det var noget der hørte til nazi tidens Tyskland og Apartheid tidens Sydafrika.
lidt mere til sagen om de udviste børn
Seks timer. Det er det antal arbejdstimer, som Udlændingestyrelsen bruger på at vurdere, om et barn kan integreres i Danmark.
»Jeg er i chok over, at sagen ligger hos Styrelsen i syv-otte måneder, og så bruger de reelt kun seks timer - altså mindre end en arbejdsdag - på en afgørelse, der er så vigtig for os,« siger Mints papfar Frank Thøgersen.
Selvom Udlændingestyrelsen i 2018 har en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 305 dage i de sager, hvor man - ligesom i sagen om 13-årige Mint - skal vurdere, om et barn kan blive familiesammenført til Danmark for at være sammen med sin mor eller far, så er det kun seks timer, hvor der rent faktisk sidder en medarbejder og arbejder med sagen.
Det fremgår af Udlændingestyrelsens egne bemærkninger til en lovændring i 2016, hvor man fjernede den såkaldte to-års regel. En ændring, der betød, at alle børn, der ankommer til Danmark, og som er over otte år, skal vurderes på, om de kan integreres i Danmark.
Udlændingestyrelsens bemærkninger til lovforslaget fra 2016 er ikke en opgørelse over, hvor meget tid man har brugt på sagerne, men derimod en vurdering af hvor meget de konkrete sager ville komme til at belaste Udlændingestyrelsen efter lovændringen.
Udlændingestyrelsen anfører i bemærkningerne, at den ændrede lovgivning vil betyde en øget arbejdsbyrde, således at hver enkelt sag vil tage to timer mere at behandle. Altså i alt seks timer, hvor det tidligere var fire timer. Årsagen er ikke beskrevet klart.
Samlet set vurderer de, at arbejdsbyrden bliver forøget med et halvt årsværk.
B.T. har spurgt Udlændingestyrelsen, om de kan uddybe, hvad arbejdstiden konkret bruges på, men styrelsen har svaret, at de ikke kan uddybe det yderligere.
Læs nærmere på: BT
Yiming fik lov at blive - Mint skulle ud
»Pigernes sager er 95 procent identiske. Jeg kan ikke se, der er nogen forskel,« siger Yimings papfar, Kjeld Gaard-Frederiksen.
Foran ham på spisebordet ligger to afgørelser fra Udlændingestyrelsen. Den ene er fra marts, hvor hans egen 15-årige papdatter Yiming fik lov at blive - den anden fra oktober, hvor 13-årige Mint blev bedt om at forlade landet inden syv dage.
Læs nærmere på: BT
Senere i aften kommer der på BT et interview med sekretariatschef i Udlændingenævnet Michael Lohmann Kjærgaard.
I Yimings sag har Udlændingenævnet 'lagt vægt på' skolegang og danskundskaber. I Mints sag kan det 'ikke føre til ændret udfald'.
Råddent, læs selv på: BT
For første gang siden Mint blev smidt ud af Danmark, fremsætter folketingets største parti nu et konkret forslag for at undgå kedelige sager, hvor velfungerende børn udvises.
»Vi foreslår en lov, som er baseret på objektive og gennemsigtige kriterier, så vi klart kan sige til forældrene, at dit barn kan komme hertil, hvis du lever op til fire-fem konkrete krav,« siger integrationsordfører Mattias Tesfaye (S).
Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og - til dels - ministeren selv har været ude med hver deres løsning på problemet, og nu kaster Socialdemokratiet et fjerde forslag i puljen.
Læs nærmere om sagen på: BT
Nu er der måske håb for Mint og de andre udviste børn og unge.
12-12-2018
Folketinget konstaterer, at der med de nye og skærpede regler for ægtefællesammenføring, der trådte i kraft den 1. juli 2018, er fundet en fornuftig balance mellem retten til respekt for familielivet og det offentliges interesse i at kontrollere indvandringen og sikre integrationen af de udlændinge, der kommer hertil. Endvidere konstaterer Folketinget, at regeringen vil sikre, at vejledningen i sager om familiesammenføring med børn, hvor der stilles krav til barnets mulighed for en vellykket integration, styrkes. Folketinget ønsker at fastholde den stramme udlændingepolitik, men konstaterer samtidig, at regeringen vil indkalde til drøftelser om, hvorvidt der set i lyset af de aktuelle enkeltsager er behov for mindre justeringer.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 51 (DF, V, LA og KF), imod stemte 23 (EL, ALT, RV og SF), hverken for eller imod stemte 29 (S).
Det bliver interessant at følge, om drøftelserne så fører til ret meget andet end goddag-mand-økseskaft. Det kræver naturligvis politisk vilje at skabe duelige ændringer. Meget tyder på, at viljen ikke er til stede, men blot sovses ind i frygt for koranskoler.
Ubegribeligt, at politikere med en hær af højtlønnede embedsfolk ikke kan finde ud af at skrue en lovgivning sammen, der tager højde for flere samtidige hensyn. Jeg er hverken politiker eller Djøf'er, men har på husmandsvis lavet et forslag, som er tilsendt MF Mattias Tesfaye, som vist er Socialdemokratiets mand på sagen. Om det bruges til noget som helst er måske tvivlsomt. Men jeg mener, at det faktisk tager højde for, at også Støj-damen og Martin Henriksen kan sove trygt om natten.
Det ser sådan ud - og velkommen til at skyde ned med seriøse argumenter:
Jeg ser desværre ofte spøgelser både der hvor der er spøgelser og hvor der ikke er. Det kommer jeg ind på senere.
Din udformning af et forslag med den krølle på halen at et barn højst kan opholde sig udenfor landets grænser 3 uger om året kunne være en måde at løse den gordiske knude op på. Personligt ville jeg nok have sat grænsen på 5 uger i stedet for 3 uger, men idéen er fin.
Om man så rammer ind i nogle konventioner eller lignende med sådan en begrænsning kan jeg ikke lige overskue pt. Jeg tænker f.eks. på EU-reglen om arbejdskraftens fri bevægelighed.
Personligt så så jeg gerne at man i Danmark, herunder i landets og folkets ting, gør op med definitionen "ikke-vestlige lande". Definitionen er simpelthen for upræcis til den slags lovgivning idet der bliver favnet for bredt og omfattende. En masse lande ryger med dermed med ind under denne definition. Verdens lande og befolkninger er simpelthen for forskellige til at vi nærmeste kun nøjes med de nordiske lande, EU-landende, de vestlige lande og så de ikke-vestlige lande.
Og skulle man endelig putte de problematiske islamiske lande ind i en gruppe, så kunne man da benytte begrebet MENA-landene. Så ville man få sorteret en masse lande fra det efterhånden negative begreb "ikke-vestlige lande" og man ville bedre kunne målrette sine indsatser mod de rette - for ingen lægger i forvejen skjul på at det er folk fra disse lande som er hovedårsagen til disse stramninger vi ser i tide og utide.
Nå, nok om det. Og så tilbage til spøgelserne.
Hvis man ser og lytter efter Martin Henriksen i den øverste video i indlægget 3 indlæg oppe. Helt nøjagtigt det han siger fra 48:30 minutter henne i videoen og ca. 35 sekunder frem, så bliver der der fremlagt en holdning som udvander det danske statsborgerskab.
Vi kan altid diskutere frem og tilbage om man gennem tiden har været for gavmilde med uddeling af danske statsborgerskaber, men kan man ikke engang længere betragte sit danske statsborgerskab og sit danske pas som nok for at blive opfattet som en rigtig dansker så er man da først ude og skide især med hensyn til rettigheder. Hvor mange flæskesvære og hvor meget trykken hånd skal vi så igennem forud for en familiesammenføring.
Bjarne, jeg håber at Mattias Tesfaye kan bruge din indgangsvinkel til en fair og fornuftig løsning på problemet.
BTW: Jyllands-Posten havde iøvrigt igår en fin kronik om Grundloven og hvem den egentlig gælder for. Den kan læses HER.
Hvis man skal indføre en regel om hvor hvor længe udenlandske børn med en dansk papfar eller en papmor højest må opholde sig udenfor Danmark. Bør der tilføjes nogle hensyn, f.eks. hvis man strander i Moskva eller i Istanbul pga. “hvis snavs” eller andet og dermed bliver forsinket på hjemrejsen så deadlinen overskrides.
Her sidste nyt.
Det kan man da kalde for en julegave.
Den 13-årige thailandske pige Mint kunne ikke integreres, og derfor måtte hun i oktober forlade Danmark, afgjorde myndighederne. Men den vurdering ignorerede adskillige vigtige forhold og synes fortsat uden hold i virkeligheden, kritiserer Amnesty International, som med familiens tilladelse har gået afgørelsen efter i sømmene.
Læs nærmere på: Amnesty
Inger Støjberg har (selvfølgelig) afvist Amnesty Int. kritik, med den begrundelse Mint’s lillebror er for lille til at tælle med.
Det eneste der åbenbart tæller for Inger Støjberg, er kager. 🍰🍰🤬🤬
Newsman @ Thailand Portalen
------------------------------------------
Find også Thailand Portalen på:
Facebook - Youtube - X (Twitter) - Bluesky
Men desværre ser det ikke ud til, at komme Mint tilgode