Mathis blev kun 15 år
Skyerne lå tungt, og himlen græd, da familie og venner i weekenden ankom til Thailands Buddhisttempel i Nørresundby for at tage afsked med Mathis Sheraton Matthiassen.
Mere end 140 mennesker sad side om side på fyldte stolerækker i en stor lade.
Forrest midt på gangen stod et alter med blomster, et billede af Mathis og hans urne. Bag ham messede, sang og velsignede fem munke den afdøde, mens hans forældre og lillebror Alex sad og stod ved alteret.
Mathis blev kun 15 år.
Tidligt om morgen søndag 28. marts blev han fundet død mindre end 500 meter fra familiens hjem i Hørby, Nordjylland.
En 32-årig tidligere reality-deltager sidder varetægtsfængslet for at hensætte Mathis Matthiassen i hjælpeløs tilstand. Han nægter sig skyldig.
Af sigtelsen fremgår det, at politiet mener, den fængslede formentlig har givet den 15-årige stoffer 'og/eller' efterladt teenageren - som var i den sigtedes varetægt - i hjælpeløs tilstand, da han satte ham af fra sin bil på parkeringspladsen ved Hørby Stadion.
Det var her ved boldbanerne, at drengen blev fundet liggende på asfalten af et par hundeluftere.
Død. Og helt alene.
Læs og se nærmere på: Ekstra Bladet
Newsman @ Thailand Portalen
------------------------------------------
Find også Thailand Portalen på:
Facebook - Youtube - X (Twitter) - Bluesky
Hvad fanden foregår der?
Ifølge tiltalen gav den 32-årige Mathis Matthiassen MDMA, udsatte ham for 'betydelig vold' og udsatte ham for kvælning ved at presse et hundehalsbånd og bælter mod teenagerens hals.
Tidligt om morgenen mellem klokken 06.20 og 06.30 mener politiet så, at den 32-årige kørte drengen til boldbanerne, placerede ham på jorden og kørte væk.
Klokken otte om morgenen blev Mathis Matthiassen fundet af et par hundeluftere. En halv time senere blev han erklæret død.
Mathis Mathiassen havde mærker på både krop og i ansigtet, han havde flere blødninger i hovedet og punktformede blødninger i det ene øje, på begge øjenlåg og i mundslimhinden.
Fuldstændigt unødvendigt.... Har virkelig lyst til at komme med nogle ytringer som overhovedet ikke hører sig til herinde.
Læs nærmere på: Kvalt med hundehalsbånd (Ekstra Bladet)
Desværre har vi ikke dødsstraf i Danmark.
Den 32 årige svin burde ellers blive kylet op på en briks og derefter en sprøjte. 💉
I dag starter retssagen mod en 33-årig tidligere reality-deltager, der er tiltalt for grov vold og for at efterlade teenager i hjælpeløs tilstand.
Seks måneder efter at deres søn blev fundet mishandlet og død, skal Henrik Matthiassen og hans hustru Saranya i dag for første gang stå ansigt til ansigt med manden, der tiltalt for at have udsat 15-årige Mathis for grov vold og for at efterlade ham i hjælpeløs tilstand.
Det sker, når retssagen starter i Retten i Hjørring klokken ni.
Sagens tiltalte er en tidligere realitydeltager, som efterfølgende har været selvstændig i en årrække. Manden var 32, da han blev anholdt, men er under sin varetægtsfængsling fyldt 33 år.
Politiet mener, at den tiltalte gav teenageren mdma, tævede drengen og udsatte ham for kvælning med hundehalsbånd og bælter. Tidligt om morgenen mellem klokken 06.20 og 06.30 mener politiet så, at han kørte drengen til boldbanerne, placerede ham på jorden og kørte væk.
Læs nærmere på: Ekstra Bladet
Sagen har også kørt i retten i dag.
Her er lidt fra dagens behandling i retten:
Jeg har sgu' svært ved at forstå hvordan man kan lade være med at passe på hinanden når man påvirket - uanset om det er en påvirkning af spiritus eller narkotika. Og så fatter jeg simpelthen ikke hvorfor den del med volden og kvælningen med et hundehalsbånd og et bælte er nødvendig når de åbenbart er mødtes med hinanden for at have sex.
Måske i morgen når der efter forventningerne afsiges dom, står tingene klarere.
En 33-årig mand fra Frederikshavn har netop fået sin dom i sagen om den 15-årige Mathis Matthiassens død.
Manden, Jens Kristensen - tidligere Jens Porsmose Kristensen - der tidligere har deltaget i realityprogrammer, straffes med fængsel i tre år.
Han har udsat Mathis Matthiassen for grov vold, bragt ham i en hjælpeløs tilstand og efterladt ham i den tilstand på en parkeringsplads, hvor drengen endte med at dø.
Læs nærmere om dommen på: Ekstra Bladet
Sagen om den blot 15-årige Mathis Matthiassens død skal videre til Vestre Landsret.
Den 33-årige tidligere reality-deltager har anket sin dom. Det bekræfter hans forsvarer Helle Iversen.
Mathis Matthiassens forældre sad på tilhørerbænkene under hele retssagen i byretten. Det kommer de også til at gøre i Vestre Landsret.
- Vi tager det med oprejst pande og møder talstærkt op som vi gjorde i byretten, siger faderen Henrik Matthiassen, som havde selskab af både familie og venner til Mathis i Retten i Hjørring.
- Hvordan har du det med at skulle igennem det igen?
- Det er selvfølgelig træls, at vi skal trækkes igennem det en gang til, men det tager vi med. Der kommer jo ikke noget nyt, der kan ryste os. Vi kender historien.
- Vi håber bare på, at Landsretten stadfæster.
Læs nærmere på: Ekstra Bladet
TV2 fortæller lidt om Mathis liv og død her:
Mathis' far håber på skærpet dom
Sagen om den 15-årige Mathis' død skal nu for Vestre Landsret
Det bliver rigtig hårdt. Men vi møder talstærkt op ligesom ved byretten i Hjørring.
Sådan lyder det fra Henrik Matthiassen, far til den blot 15-årige Mathis, der i marts 2020 blev fundet død af en hundelufter på boldbanerne i Hørby.
Tre dage er der afsat, når Vestre Landsret i Aalborg fra mandag formiddag skal tage stilling til ankesagen mod den nu 33-årige Jens Kristensen, der i oktober sidste år blev idømt tre års fængsel i Mathis-sagen.
Det var meningen, at hele familien i december skulle have været i Thailand, hvor Mathis' aske skulle have været spredt ud over en sø dernede. Men det blev ikke til noget på grund af coronapandemien.
- Vi har ham stående herhjemme i en urne, og det bliver nok heller ikke til noget at komme til Thailand i år, så nu regner vi med, at hans aske skal søsættes heroppe i løbet af sommeren en gang, fortæller Mathis' far.
Læs nærmere på: NordJyske
Newsman @ Thailand Portalen
------------------------------------------
Find også Thailand Portalen på:
Facebook - Youtube - X (Twitter) - Bluesky
Af samme grund blev Jens Kristensen er også fritaget for erstatningsansvar og godtgørelse over for de efterladte til Mathis Matthiassen
Landsretten skal nu vurdere, hvorvidt Jens Kristensen fortsat skal være varetægtsfængslet.
https://ekstrabladet.dk/krimi/mathis-doede-paa-parkeringsplads-nu-er-dommen-faldet/8539611
Mathis Matthiassens far er dybt skuffet over dommen mod en tidligere reality-deltager
Mathis Matthiassens nærmeste pårørende lagde ikke skjul på deres frustration og skuffelse, da Vestre Landsret idømte den tidligere reality-deltager Jens Kristensen to års fængsel for grov vold og for at efterlade teenageren i hjælpeløs tilstand på en parkeringsplads, hvor han blev fundet død 28. marts sidste år.
Skuffelsen er ikke blevet mindre nu, hvor det endelige punktum er sat for sagen, og statsadvokaten har meldt ud, at sagen ikke vil blive forsøgt indbragt til Højesteret.
Læs nærmere på:
Newsman @ Thailand Portalen
------------------------------------------
Find også Thailand Portalen på:
Facebook - Youtube - X (Twitter) - Bluesky