Hvis Jens Lindberg Jensen mister sit job i løbet af de næste fire år, risikerer familien at gå i opløsning.
Hustruens opholdstilladelse forsvinder. Pigerne på 5 og 7 år - begge danske statsborgere - må tage afsked med deres mor. Selv har den 35-årige jyde ikke ret til arbejdsløshedsdagpenge, fordi han tidligere har arbejdet seks år i Thailand.
Derfor mener familiefaderen fra Hobro, at regeringens lovforslag om et opholdskrav for ret til dagpenge er urimeligt, fordi udvalgte familier bliver ramt ‘katastrofalt hårdt’.
- Hvis jeg mister mit arbejde, er det private lånemarked vores eneste mulighed. Hvis jeg tager imod hjælp fra det offentlige betyder det, at min hustru skal forlade landet, når hendes opholdstilladelse udløber, siger Jens Lindberg Jensen, der er kommunalt ansat handicapmedhjælper.
Læs nærmere på: DR Nyheder