Fem adresser i Vejle, hvorfra der drives prostitution, fik onsdag besøg af betjente fra Efterforskningscenter Midt.
I aktionen blev 14 personer anholdt, og de seks af dem bliver fremstillet torsdag formiddag ved Retten i Kolding.
På de fem adresser på Vardevej, Koldingvej, Højbanetorvet, i Spinderigade og Langelinie blev der også anholdt 10 prostituerede. Ifølge efterforskningsleder Carsten Thostrup er der tale om kvinder fra Thailand.
To af dem blev sigtet for at have overtrådt deres indrejseforbud, og de resterende for ikke at have gyldige opholdstilladelser og arbejdstilladelser.
De sidstnævnte sager afgøres administrativt af Udlændingestyrelsen med henblik på udsendelse og indrejseforbud, skriver politiet i pressemeddelelsen. Sydøstjyllands Politi oplyser forud for grundlovsforhøret, at man agter at anmode om lukkede døre af hensyn til den videre efterforskning.
Læs nærmere på: Vejle Amts Folkeblad
Newsman @ Thailand Portalen
------------------------------------------
Find også Thailand Portalen på:
Facebook - Youtube - X (Twitter) - Bluesky