Notifications
Clear all

Restaurant i Assens skifter ejere og navn


(@newsman)
Famed Member Admin
Tilmeldt: 7 år siden
Indlæg: 1273
Topic starter  

Den thailandske restaurant Pet Pet Thai i Assens lukker den 28. april. 

Ægteparret Pea og Steen Darum åbnede Pet Pet Thai for knap tre år siden. Helt nøjagtigt den 3. maj 2016. Sammen har de en datter på 11 år, og hende vil de gerne se lidt mere til i hverdagen.

- Vi har begge været meget væk fra vores datter i de snart tre år, vi har haft restauranten. Om sommeren har vi haft åbent hver eneste dag, og resten af året har vi kun haft en lukkedag om tirsdagen. Så selv om det har været nogle spændende år med restaurant i Assens, så har det også været nogle hårde år, siger 66-årige Steen Darum om parrets beslutning om sende depechen videre til et nyt værtspar.

Onsdag den 1. maj åbner en ny thailandsk restaurant i de samme lokaler i Østergade 13.

Fra 1. maj hedder værtsparret Wilawun Tandberg og Hans Erik Sørensen. Hun er 43 år og han er 47 år, og de har de seneste to år boet sammen på Pindsende mellem Barløse og Kaslund. Wilawun Tandberg og Pea Darum er begge fra Thailand og kender til hinanden i forvejen.

De nye ejere har valgt at skifte navn til Thai Food Assens, mens ellers er der ikke lagt op til de store ændringer i den thailandske restaurant.

- Vi laver hverken om på køkkenet eller restaurationslokalet, men vi vil nok justere menukortet en smule, fortæller Wilawun Tandberg og Hans Erik Sørensen.

Wilawun Tandberg har erfaring fra flere ansættelser i restaurantbranchen, og hun fortæller, at hun altid har været glad for at lave mad.

- Asiatisk mad er blevet mere og mere populært i Danmark de senere år, og danskerne er i det hele taget mere parate til at prøve mad fra andre lande, mener Wilawun Tandberg, der sammen med Hans Erik Sørensen glæder sig til at lukke de første kunder ind i Thai Food Assens om små fire uger.

Læs og se nærmere på: Lokalavisen Assens

Newsman @ Thailand Portalen
------------------------------------------
Find også Thailand Portalen på:
Facebook - Youtube - X (Twitter) - Bluesky


   
Citer