Notifications
Clear all

Kolding: Wok Pop Urban Thai Streetfood åbner i Kolding


(@newsman)
Famed Member Admin
Tilmeldt: 7 år siden
Indlæg: 1273
Topic starter  

Jonas åbner takeaway spisested med mad fra Thailand i Kolding

De seneste nætter er det ikke blevet til mange timers søvn for 29-årige Jonas Christensen. Sammen med håndværkerne har han knoklet på for at give lokalerne i Adelgade 7 den helt store overhaling. De har blandt andet malet, lagt gulv, ordnet køkken og bygget bar. Lejemålet her har tidligere huset "Chicken and Burger", og seneste lejer var restaurant Hyggefabrikken.

- Torsdag eftermiddag klokken 16 når vi så langt, at vi kan åbne "Wok Pop - Thai Streetfood Takeaway", fortæller Jonas, der også driver Bar'Sushi i byen.

I en tid med coronakrise, hvor flere spisesteder kæmper for overlevelser, går han mod strømmen.

Jonas Christensen er 29 år og udlært på den japanske restaurant Goma i Odense.

- Wok Pop Thai Streetfood findes allerede som et takeaway sted i Odense. Det koncept har jeg udviklet sammen med en kammerat, og det skal nu afprøves i Kolding. I de her lokaler i Adelgade er der mulighed for at indrette en restaurant, når coronakrisen er ovre, så jeg håber, at Kolding vil tage godt imod det.

- Selvfølgelig tager vi vores forholdsregler på grund af coronaen. Det gør vi også på Bar'Sushi, hvor vi har holdt åbent hele tiden. Men jeg synes, at man hurtigst muligt skal prøve at komme videre, så samfundet ikke helt går i stå. Og jeg kan ikke holde ud at sidde stille. Der skal ske noget. Jeg har længe ønsket at kaste mig over et nyt projekt. Den mulighed opstod, da jeg kunne leje Adelgade 7. Og arbejdet med at sætte lokalerne i stand har været superfede dage med fart på, forklarer han.

Links:

Newsman @ Thailand Portalen
------------------------------------------
Find også Thailand Portalen på:
Facebook - Youtube - X (Twitter) - Bluesky


   
Citer