Den thailandske konge er kendt for at være glad for kvinder, fester og Tyskland.
Faktisk er Maha Vajiralongkorn så glad for vores naboer mod syd, at han for nogle år siden købte en pragtvilla med søudsigt i Bayern. Og det lider lokalbefolkningen nu under.
Sagen er nemlig, at han som udlandsborger i den tyske kommune Tutzing er pålagt at betale en særlig skatteafgift for at bo der.
Og det har han altså på intet tidspunkt gjort, siden han købte villaen med udsigt over Starnberg-søen for omtrent 10 millioner euro i 2016.
Det viser en rapport, som det tyske medie Merkur har fået i hænde.
Heri fremgår det, at den 68-årige konge rundt regnet burde have betalt omtrent 100.000 euro årligt i skat. Men kommunen har ikke set en øre.
Kongen er glad for Tyskland
At Tyskland er et yndet tilflugtssted for kongen, er da heller ingen hemmelighed.
Sidste forår var det da også netop Tyskland, der var destination, da Rama X sammen med 20 konkubiner – en blanding af en elskerinde og en hustru – samt et stort antal tjenestefolk indlogerede sig på et luksushotel i Garmisch-Partenkirchen i Bayern.
Læs nærmere på:
Newsman @ Thailand Portalen
------------------------------------------
Find også Thailand Portalen på:
Facebook - Youtube - X (Twitter) - Bluesky