Kongehuset har offe...
 
Notifications
Clear all

Kongehuset har offentliggjort billeder af kongens officielle elskerinde


(@newsman)
Famed Member Admin
Tilmeldt: 7 år siden
Indlæg: 1273
Topic starter  

Thailands 67-årige kong Maha Vajiralongkorn er gift med dronning Suthida. Men for to måneder siden udnævnte han den 34-årige Sineenat Wongvajirapakdi til "consort" - gemalinde. Eller officiel elskerinde på mere mundret dansk.

Sineenat Wongvajirapakdi er den første kvinde, der får den titel i hundrede år i Thailand, Hun er uddannet som pilot, sygeplejerske og bodyguard.

Dronning Suthida er 41 år og tidligere stewardesse. Hun blev ansat i kongens såkaldte husstandsvagt i 2010 og har gjort karriere her, således at hun nu har en høj post i den mandskabsenhed, der beskytter kongehuset. Dronningen blev gift med kongen to måneder inden, han besluttede sig for at udvide med en consort.

Frigivelsen af billederne af Sineenat Wongvajirapakdi har vakt stor interesse i Thailand. Faktisk var interessen så stor, at den officielle hjemmeside, som billederne lå på, gik ned på grund af voldsom trafikbelastning.

Læs og se nærmere på:

Newsman @ Thailand Portalen
------------------------------------------
Find også Thailand Portalen på:
Facebook - Youtube - X (Twitter) - Bluesky


   
Citer
(@pfarang)
New Member
Tilmeldt: 5 år siden
Indlæg: 1
 

Ikke noget at sige til at han ikke er vellidt i Thaland.


   
SvarCiter
Webmaster @ Thailand Portalen
(@webmaster)
Prominent Member Admin
Tilmeldt: 7 år siden
Indlæg: 476
 

Sineenat Wongvajirapakdi er nu blevet frataget alle sine kongelige titler og sin militære rang.

Læs nærmere her: https://www.thaipbsworld.com/sineenat-wongvajirapakdi-stripped-of-all-royal-titles-and-military-ranks-for-disloyalty/


   
SvarCiter
Webmaster @ Thailand Portalen
(@webmaster)
Prominent Member Admin
Tilmeldt: 7 år siden
Indlæg: 476
 

Det er ikke mere end tre måneder siden, 34-årige Sineenat Wongvajirapakdi blev indsat som kong Maha Vajiralongkorns såkaldte 'Chao Khun Phra' - i folkemunde kendt som hans officielle elskerinde - ved en storstilet ceremoni, hvor hun blandt andet kyssede den 67-årige konges fødder, mens han sad på en guldtrone med sin hustru ved sin side.

Og det er netop på grund af hustruen, den 41-årige tidligere stewardesse, dronning Suthida, at Sineenat Wongvajirapakdi er blevet fyret.

Hun har nemlig 'modarbejdet Dronningen for at styrke sine egne ambitioner', lyder det i en pressemeddelelse, hvor hun også beskyldes for 'illoyalitet over for Kongen'.

'Den kongelige gemalinde Sineenat er utaknemmelig og opfører sig på måder, der gør, at hun får frataget sine titler. Hun er ikke tilfreds med titlen, der er blevet hende skænket, og gør alt for at stige til Dronningens nuveau,' står der.

Hun har nu fået frataget sin militære rang, medaljer og hæderstegn samt sine royale titler.

Læs nærmere på: BT


   
SvarCiter
Webmaster @ Thailand Portalen
(@webmaster)
Prominent Member Admin
Tilmeldt: 7 år siden
Indlæg: 476
 

BT har her til morgen postet en nyhed om udviklingen i det thailandske kongehus. Bemærkelsesværdigt så er nyheden postet i kategorien Underholdning.

Men herinde holder vi os blot til selve nyheden, uanset om andre så vil definere udvikling som underholdende eller direkte tragisk.

- - - - - - - - - - - - - -

Thailands konge, Maha Vajiralongkorn, har fyret seks højtstående royale embedsmænd. Det skyldes embedsmændenes "onde handlinger". Sådan lyder det fra kongehuset onsdag.

Dermed fortsætter en uge med usædvanligt mange intriger og skandaler i kongehuset. Udviklingen følges med undren og stor interesse i befolkningen.

Meldingen kommer, blot dage efter at kongen fratog sin nyligt udnævnte særlige ledsagerske alle titler og militære ordner. Det skete, fordi den særlige ledsagerske, Sineenat Wongvajirapakdi, havde været "illoyal" og rivaliseret med dronning Suthida.

De seks fyrede embedsmænd tæller blandt andet en "sygeplejerske ved soveværelsesvagttjenesten" og en dyrlæge.

- De har på alvorlig vis forbrudt sig mod det disciplinære og etiske regelsæt og igennem onde handlinger udnyttet deres officielle positioner til egen eller andre personers vinding.

Den kongelige familie i Thailand er beskyttet af en berygtet lov om ærekrænkelse. Den gør det nærmest umuligt at kigge kongefamilien efter i sømmene eller at debattere den. Vajiralongkorn har været Thailands konge siden 2016.

Læs nærmere på:


   
SvarCiter
Webmaster @ Thailand Portalen
(@webmaster)
Prominent Member Admin
Tilmeldt: 7 år siden
Indlæg: 476
 

Seks embedsmænd, elskerinden, og en bodyguard er alle indenfor en uge blevet fyret af kongen.

Et slør af mystik lægger sig om det thailandske kongehus, hvor otte højtstående medarbejdere er blevet afskediget indenfor den sidste uge med beskyldninger om illoyalitet og onde handlinger.

Der er tale om seks embedsmænd, kongens elskerinde og en bodyguard. Men informationerne omkring fyringerne er få og ensporede, fordi kommunikationen kun kommer et sted fra - nemlig kongehuset.

- Det er svært at vide, hvorfor fyringerne har fundet sted. Enten er det en magtdemonstration, utilregnelighed eller begge dele, siger Mikkel Toft Jørgensen, i P1 morgen.

Læs nærmere på: DR


   
SvarCiter
(@newsman)
Famed Member Admin
Tilmeldt: 7 år siden
Indlæg: 1273
Topic starter  

Kongen har taget sin Chao Khun Phra (เจ้าคุณพระ) til nåde igen

Thailands konge Maha Vajiralongkorn har pludselig og helt uventet hentet en kvindelig rådgiver tilbage i de hjemlige gemakker igen.

For godt et år siden blev den 35-årige Sineenat Wongvajirapakdi ellers sendt ud i mørket.

Kongen - eller måske nærmere kongens hustru - mente, at den unge og smukke kvinde forsøgte at obstruere dronningens arbejde. Sineenat blev ligefrem beskyldt for at forsøge at blive dronning i Thailand.

Kongen har trukket alle de tidligere beskyldninger mod Sineenat Wongvajirapakdi tilbage og kalder hende helt 'uplettet.'

Kongehuset har ligeledes meddelt, at kvinden får alle sine titler, militære rank og dekorationer tilbage. En begrundelse for den dramatiske ændring er der dog ikke kommet.

Kort før kong Maha Vajiralongkorns kroning blev han gift med Suthida Vajiralongkorn, som fik titlen som dronning. To måneder efter brylluppet, gav kongen Sineenat Wongvajirapakdi hende titlen som Chao Khun Phra - det vi på dansk vil kalde en elskerinde. Det er første gang i hundrede år, at der er én kvinde, der får titlen som Chao Khun Phra.

Læs nærmere på:

Newsman @ Thailand Portalen
------------------------------------------
Find også Thailand Portalen på:
Facebook - Youtube - X (Twitter) - Bluesky


   
SvarCiter