Bemærk venligst: Denne historie er ikke fra Thailand, men fra lufthavnen i Kuala Lumpur. Men ikke desto mindre så skal man være påpasselig med hvad der står på de kvitteringer man smider ud, uanset om det er i Danmark, Thailand eller som i denne historie i Malaysia.
En australsk mand, der rejste fra Kuala Lumpur International Airport til Thailand, har offentliggjort en advarselsesvideo på sin Facebook, efter han gjorde en alarmerende opdagelse i lufthavnen.
Efter at have købt to flasker alkohol i en af lufthavnens 'tax free'-butikker opdagede mandens kone, at kvitteringen for indkøbet af de to flasker indeholdt foruroligende oplysninger.
På kvitteringen kunne den australske turist læse sit fulde navn, fødselsdato, pasnummer samt hans flydetaljer.
Oplysninger, der var kommet på kvitteringen, fordi manden havde givet ekspedienten sine rejsedokumenter i forbindelse med indkøbet.
Læs nærmere på:
Newsman @ Thailand Portalen
------------------------------------------
Find også Thailand Portalen på:
Facebook - Youtube - X (Twitter) - Bluesky