Fandt lejlighed til udvist 13-årig: Hjalp samtidig tre andre i samme situation
Ingen ved, hvor mange danske familier der er flygtet til Sydslesvig for at kunne blive sammen, efter at danske love har gjort det umuligt for dem at leve sammen i Danmark.
Men Erik W. Guldager, manden, der hjalp den 13-årige Aphinya Pechmuang med at finde en lejlighed i sidste uge, siger, at han samtidig kunne hjælpe tre andre familier i en lignende situation.
– Da jeg gik på Facebook med mit opråb om en lejlighed til familien, blev jeg bestormet med henvendelser. Samtidig meldte der sig flere familier, som havde samme behov for en lejlighed som Aphinya, hendes stedfar og mor. Sat lidt på spidsen kunne det tyde på, at Flensborg har udviklet sig til et center for danskere gift med udlændinge, der ikke kan blive i Danmark, siger Erik W. Guldager.
Hans opråb blev delt knap 900 gange. Cirka et døgn senere havde den dansk-thailandske familie fået en lejlighed i Flensborg.
Med fjordudsigt
– Den ligger i Batterigade med udsigt til fjorden. 625 euro for en tre-værelses inklusive varme. Det er da billigt, siger Aphinyas far, Heini Bøgelund Andersen fra en lejlighed, han er ved at renovere i Aalborg.
– Der skal jo smør på bordet. Så jeg er på arbejde igen. Men hvis ikke der kommer en løsning i løbet af et halvt år, bliver vi i Flensborg. Aphinya skal om kort tid begynde på en dansk skole i Flensborg. Falder hun til der, og løses knuden ikke op i Danmark, så bliver vi her permanent. Hun skal ikke flyttes igen. Jeg er også bare bange for, at de danske myndigheder kommer frem med en ny paragraf, når hun fylder 18, så hun skal ud igen, siger Heini Bøgelund Andersen.
Vant til pres
Wet i Erik W. Guldagers navn står for Westergaard. Det navn har han taget efter, at han udstillede Muhammed-tegneren Kurt Westergaards berømt-berygtede tegninger. Guldager udstillede som galleriejer Westergaards tegninger, der var med til at udløse den nok så kendte Muhammed-krise. Derfor er Guldager med sin familie også selv flygtning. Efter 300 dødstrusler fik han nok. Han bor nu ved Mosel-floden i Luxembourg.
– Du kan sammenligne min aktion til fordel for Aphinya med aktionen for Kurt Westergaard og andre, der er i klemme, med et stort personligt engagement i retfærdighed, siger kunsthandleren.
Kilde: Flensborg Avis
Mindst 35 familier er flygtet til Flensborg
13-årige Master Thanawat 'Peter' Rattithan er blevet udvist af Danmark, og familien er derfor ved at rykke andet flyttelæs fra Aarhus op i en tredjesals lejlighed i Flensborg.
Mindst 35 familier og par er ligesom Peters familie flygtet over grænsen og har bosat sig i Tyskland, indtil de med EU-retten i ryggen kan vende hjem til deres familie, venner, skole og arbejde igen.
»Og det er bare de familier, som jeg kender til,« siger Leif Havshøj Larsen, der for seks år siden selv flyttede til Flensborg med sin filippinske hustru og i dag hjælper andre familier i samme situation.
I cirka hver tredje tilfælde er det børn, som er blevet udvist, fordi deres tilknytning til hjemlandet er vurderet som stærkere.
Bolig først
Familierne, som Leif Havshøj Larsen hjælper, har ofte kun haft få dage til at forlade Danmark.
De har til det sidste håbet og troet på, at opholdstilladelsen i Danmark nok skulle falde på plads.
»Jeg har oplevet, at folk bogstaveligt talt har stået med et flyttelæs nede på gaden og banket på min dør,« siger han.
Bolig er det første, han hjælper med.
»Jeg plejer at sige, at uanset hvordan lejligheden ser ud, så skal de sige ja,« siger Leif Havshøj Larsen.
Mange tyske udlejere er nemlig ikke vilde med at udleje til danskere, som formentlig kun bor i Flensborg i en kort periode.
Derfor har Peters familie også bare sagt ja - og så først deres nye hjem, da de flyttede første læs ind fredag aften.
Hjem igen
Når boligen er sikret, kan de registreres på adressen. Og så kan de ellers købe bil, tegne forsikringer, åbne bankkonti, tegne mobilabonnement og alle de andre ting, som underbygger, at de nu bor og lever i Tyskland og dermed kan søge tysk EU-opholdstilladelse.
15-årige Chittisak 'Birdie' Khunakhuns familie har boet i Flensborg siden maj og har med deres tyske opholdstilladelse og dermed EU-retten i ryggen søgt om dansk opholdstilladelse.
Sagbehandlingen må kun tage op til et halvt år.
»Vi kan i princippet godt flytte tilbage, mens sagen behandles. Men hvis vi nu får afslag, skal vi jo finde penge til at flytte igen,« siger Birdies papfar, Mogens Tradsborg.
Men når de flytter, er der allerede en ny familie, der gerne vil overtage lejligheden.
»Alene i den opgang bor der tre andre familier, som jeg har hjulpet,« siger Leif Havshøj Larsen.
Læs nærmere på: BT
Newsman @ Thailand Portalen
------------------------------------------
Find også Thailand Portalen på:
Facebook - Youtube - X (Twitter) - Bluesky
Optiker Leif Havshøj Larsen bor i Flensborg, og hjælper danskere, der ikke kan få opholdstilladelse til deres udenlandske partner eller familiemedlem i Danmark. For tiden arbejder han med 38 familier i Flensborg.
Der kører jævnligt en bil med trailer og flyttegods op foran Leif Havshøj Larsens bopæl i Flensborg. Det betyder, at endnu en familie er ankommet til Tyskland, fordi ikke alle familiemedlemmer har kunnet få opholdstilladelse nord for grænsen.
– Det er blevet umuligt for danskere med udenlandsk hustru eller partner at få opholdstilladelse i Danmark, fordi udlændingeloven er blevet strammet snesevis af gange, siger Leif Havshøj Larsen, der hjælper disse personer.
Stramningerne er sket siden 2002 i et forsøg på at bremse flygtninge- og indvandrerstrømmen til Danmark, og det rammer også danskere med en udenlandsk partner.
– Lige nu arbejder jeg med 38 familier, og der kommer hele tiden flere. Jeg er sikker på, at der er mange andre familier i byen, som jeg ikke har kontakt til, siger Leif Havshøj Larsen.
Han er selv flyttet til Flensborg, fordi han er gift med sin filippinske hustru, Edelyn. De flyttede til Flensborg for seks et halvt år siden, fordi det var besværligt og til tider ubehageligt at bo i Danmark.
– Jeg oplevede, det danske system og den danske befolknings tilgang til min kone som racistisk. Sagsbehandlerne prikkede hele tiden en på skulderen, og lovgivningen blev ændret stort set hver uge. Ofte spurgte danskere, hvor længe hun skulle opholde sig i landet, og hvornår hun skulle rejse hjem til Filippinerne. Det var, som om der i deres tankegang ikke var plads til hende som borger i Danmark, siger Leif Havshøj Larsen.
Han mener, at mange andre danskere med en udenlandsk partner bliver behandlet på samme vis.
– Jeg arbejder med en familie her i Flensborg, hvor den mindreårige datter blev udvist. Hun taler både thai, engelsk, dansk og kan allerede udtrykke sig rimelig godt på tysk. For mig viser det en pige, der har vilje, er velintegreret og gør de danske regler til skamme, fordi hun blev vurderet til ikke at kunne blive integreret, siger Leif Havshøj Larsen.
Hjælper fordi det nytter
Familier i sådanne problemer kontakter Leif Larsen, og så møder han dem dér, hvor de står. Han drikker en kop kaffe med dem og fortæller om reglerne og sin fremgangsmåde. Han oplever selv, at det får familierne til at slappe af, og så er det lettere for dem alle, når de bevæger sig ud i det tyske samfund for at etablere familien.
– Mange er fuldstændig frustrerede og utrygge ved at skulle flytte til et andet land, fordi de skal navigere med et andet sprog, en anden mentalitet og andre procedurer i hverdagen. Jeg hjælper ved at navigere dem gennem systemet, siger Leif Havshøj Larsen, der bruger sin egen erfaring, og viden om EU-loven og det tyske samfund til at støtte familierne.
Leif Havshøj Larsen har oplevet forskellene på det danske og det tyske system. Han har erfaret, at det danske system kun er papirbaseret, og at der ikke er nogen reel kontakt til dem, der behandler ansøgningen. Det er lige modsat i Tyskland, hvor der er personlig kontakt til en sagsbehandler, der giver direkte besked om mulighederne for opholdstilladelse. For ham giver det mere mening, fordi sagsbehandlerne og ansøgeren får bedre indsigt i sagen.
Leif Larsen benytter EU-reglerne til at støtte familierne, fordi danskere, der har opholdt sig i et EU-land i minimum 12 uger, får deres sag behandlet efter EU-reglerne i Danmark. Derfor kommer mange danskere med udenlandske ægtefæller til Flensborg i en kortere periode, så der viges uden om de danske regler. Det kræver dog en fuld integration i det nye EU-land.
Danskerne skal integrere sig
– Det fungerer ikke, hvis man ikke går helhjertet ind i projektet, for politiet og myndighederne kan tjekke, om ansøgeren reelt bor her. Hvis de finder ud af, at det ikke er tilfældet, kan ansøgeren blive stemplet som svindler, og så er der meget lille chance for at få opholdstilladelse. Det kræver altså, at familien skal bo her, købe dagligvarer, have mobiltelefon osv., siger Leif Havshøj Larsen.
Han hjælper med alt lige fra opholdstilladelse til leje af lejlighed og indkøb af opvaskemaskine, tandpasta og hvidkål.
Personlig historie
Leif Larsen mødte sin kone i Allerød nord for København. Hun arbejdede som au pair-pige, og han var venner med familiens fader.
– Det drejer sig om at finde den rigtige, og min hustru er den bedste kvinde, jeg har haft i mit liv, siger Leif Larsen, der har været sammen med konen i mere end ti år.
Parret har boet i Flensborg i seks år, og de vil blive boende.
– Her er der ro, og vi har ikke oplevet racisme. Der er ingen, der prikker os på skulderen eller overvåger vores liv, siger Leif Havshøj Larsen.
Kilde: Flensborg Avis
Newsman @ Thailand Portalen
------------------------------------------
Find også Thailand Portalen på:
Facebook - Youtube - X (Twitter) - Bluesky
Leif Larsen hjælper familier med at opholde sig i Flensborg, så de kan søge om familiesammenføring i Danmark.
Et smut over grænsen kan være afgørende for, at danske familier med udenlandske familiemedlemmer får opholdstilladelse i Danmark.
I det nordlige Flensborg bor Leif Larsen, der har gjort det til sin mission at hjælpe familier med at starte et liv syd for grænsen. Fælles for de familier, han hjælper, er, at et eller flere familiemedlemmer har fået afslag på deres ansøgning om opholdstilladelse i Danmark.
Ved at flytte til et andet EU-land kan familierne med EU-retten i ryggen få nyt håb om et liv sammen.
Vejledning fra kontoret i dagligstuen
Leif Larsen bor i en lejlighed med sin filippinske kone, Edelyn. Her får de ofte besøg af familier, som søger råd og vejledning om opholdstilladelse i Danmark.
- Ofte er det danskere med en udenlandsk ægtefælle eller udenlandske børn, der kommer, fordi de ikke kan få opholdstilladelse i Danmark. De kommer, fordi jeg kan hjælpe dem med at finde sig til rette i det tyske, siger Leif Larsen.
Dagligstuens spisebord fungerer som kontor, hvor han vejleder om juridiske forhold. Samtidig hjælper han også familierne med praktiske gøremål såsom indkøb og teknisk hjælp til mobiltelefoner.
Selv om lejligheden kun ligger en spytklat fra den dansk-tyske grænse, er det nok til at hjælpe familierne.
Hvis en dansker med udenlandsk ægtefælle opholder sig i et andet EU-land i mindst tre måneder, giver det dem udvidede muligheder for at få opholdstilladelse i Danmark.
- Når en dansker bosætter sig i eksempelvis Tyskland, så aktiverer de deres unionsborgerskab, og det giver udvidede rettigheder i forhold til opholdstilladelsen, siger Leif Larsen.
Helt simpelt er det dog ikke. Familierne skal kunne dokumentere deres tilknytning til det EU-land, de har boet i midlertidigt, gennem blandt andet lejekontrakt og bolig, forsikring, bankkonto og mobilnummer.
EU-retten
Flere har fået øjnene op for at et ophold i et andet EU-land, kan give andre rettigheder med EU-retten.
Retten til fri bevægelighed i EU sikrer, at borgere kan opholde sig i andre EU-lande. Et ophold i over tre måneder forbedrer familiens muligheder for at få lov til at være sammen i Danmark, fortæller Kim Nyberg, der er formand for Ægteskab Uden Grænser.
- Der er reelt kun én mulighed, og det er at flytte til et andet EU-land og få sin familie med derned. Gør man det, har man retten til at bo sammen med sin familie. Og man har retten til at flytte tilbage til Danmark som familie, uden at den bliver splittet fra hinanden igen på et senere tidspunkt, siger han.
Når en familie flytter tilbage til Danmark igen, bliver deres ansøgning for familiesammenføring vurderet på et andet grundlag end de danske regler.
Landsforeningen Ægteskab Uden Grænser anslår, at omkring 250-300 par hvert år flytter væk fra Danmark for at søge om familiesammenføring efter EU-retten.
Læs nærmere på:
Mere om Nick Pedersens familie her.
https://www.tv2nord.dk/artikel/partner/tv-syd/pendler-otte-timer-paa-arbejde-sin-kone
Leif har travlt for tiden, men det har bageren også. 🍰