Notifications
Clear all

Specielt besøg i thailandsk 7-Eleven butik


(@newsman)
Famed Member Admin
Tilmeldt: 7 år siden
Indlæg: 1273
Topic starter  

Specielt besøg i thailandsk 7-Eleven butik

Kunderne og de ansatte i en 7-Eleven i Thailand fik sig noget af et chok, da en knap to meter lang øgle bevægede sig ind i butikken.

Her kravlede den såkaldte båndvaran op langs en af butikshylderne, mens en blanding af både latter og rædselsskrig kunne høres i baggrunden.

På sin vej mod toppen væltede varanen adskillige varer ned på gulvet i forsøget på at få fodfæste. På toppen af hylden gjorde varanen stop og skuede ud over butikken og de chokerede beskuere.

Varaner er ikke et uvant syn i Thailand.

Normalt holder båndvaranen til i floder og sø-områder, hvor den lever af fisk, slanger, frøer og gamle madvarer efterladt af mennesker, og det kan være manglen på føde, der har bragt varanen helt ind til byen i jagt efter føde.

Men flere måneder med tørt vejr og usædvanligt lidt nedbør har medført, at flere floder og søer i området udtørrede. Årsagen til at varanen i Nakhon Pathom pludselig befandt sig i en dagligvarebutik formodes derfor at være et udtryk for sult.

Læs nærmere på:

Newsman @ Thailand Portalen
------------------------------------------
Find også Thailand Portalen på:
Facebook - Youtube - X (Twitter) - Bluesky


   
Citer