Struer: Onsdag aften fik Kurt Sylvestersen fra Struer besked om, at hans bror, Kaj Sylvestersen, var død - dræbt i en trafikulykke i Thailand.
Indtil i dag har det været uvist, hvad der skete. Men fredag morgen fik familien i Danmark via politiet i Thailand og ambassaden fået oplyst, at Kaj Sylvestersen, som fyldte 65 år onsdag den 11. december, blev dræbt i en knallertulykke, da han kørte frontalt ind i en lysmast. Måske under pres fra en forbipasserende motorcykel.
Familien kender stadigvæk ikke de nærmere detaljer.
Ulykken skete kun to dage efter, at Kaj Sylvestersen mandag rejste til Pattaya.
Dette gjorde han stort set hvert år her omkring jul, og i år havde han planer om at bliver der en måneds tid.
Kaj Sylvestersen har de seneste år været ude af rampelyset i Struer.
Men tidligere var han en både markant og kendt personlighed, der satte sit tydelige aftryk på især udviklingen i Struer Boldklub, hvor han var både træner og formand for seniorudvalget.
https://t.dagbladet-holstebro-struer.dk/artikel/kaj-sylvester-død-i-trafikulykke-i-thailand
Jeg kendte ikke Kaj Sylvester, men denne historie må være endnu en reminder om, hvor farligt det kan være at færdes i den thailandske trafik.
RIP
Rejser i tid og rum i universer af papir og digitale kratterier.
maikjensen.dk
Det er skrækkeligt med alle de motorcykel/knallert-ulykker i Thailand.
Nu denne sag, i sidste måned en anden dødsulykke hvor en dansker omkom og tidligere i år omkom en thai-mand bosat i Danmark på ferien i Thailand (en sag som ikke er beskrevet i medierne eller tidligere her på siden) - også ved en motorcykel/knallert-ulykke. Det er bare de sager jeg kender til og mindes fra i år som har haft dødelig udgang.
Hvis man så tager de danske briller af, så snakker vi sindssygt mange mennesker som mister livet i Thailand ved motorcykel/knallert-ulykke hvert år. Og så alle dem som "blot" bliver lemlæstet oveni.
Jeg vil opfordre alle til at bruge hjem uanset om det er som fører eller passager på en motorcykel/knallert. Jeg er overbevist om at det kunne afhjælpe mange af de hovedskader som fremkommer ved ulykker.
Jeg kondolere overfor familien.